H. K. H. Prins Joachim besøger FN Museet i Frøslevlejren

Når FN-Museet i Frøslevlejren, den 2. maj 2017, fejrer 25-års jubilæum som verdens første FN Museum, bliver det med Hans Kongelige Højhed Prins Joachim som Æresgæst og hovedtaler.

Da FN Muset åbnede den 2. maj 1992, var det netop H.K.H. Prins Joachim der åbnede museet og indviede FN-Museets fane, derfor er det med ekstra stor glæde at vi modtog beskeden og tilsagnet om at Hans Kongelige Højhed igen vil besøge FN Museet.

H.K.H. Prins Joachim forventes at ankomme til Frøslevlejren omkring middagstid, og efter en rundvisning i FN-Museet, vil H.K.H. Prins Joachim være æresgæst og hovedtaler ved den efterfølgende reception for indbudte.

Jubilæumsdagen tirsdag den 2. maj vil blive en festdag for hele Frøslevlejren, idet FN-Museet har fået tilladelse til at etablere en Event-Dag, med mange særudstillinger og masser af god musik. Lejrens øvrige museer har lovet at deltage i Event-Dagen, så de forventede mange gæster vil virkelig kunne få en oplevelsesrig dag ud af det.

FN-Museet fortæller historien om Danmarks Internationale Indsats fra 1948 og helt op til i dag. Mere end de 65 forskellige missioner som Danmarks har deltaget i indtil nu.