Presseklip for Veteraner, uge 10/2017

Informationer, nyheder m.v. (herefter kaldet Presseklip), der blev fundet i den forløbne uge på internettet og som omhandler veteraner. Du kan læse artikler, høre radioprogrammer eller se videoklip m.v. ved at klikke på den enkelte overskrift, som er et link til presseklip.

Presseklip for Veteraner udgives normalt sent søndag aften, som en nyhed på såvel Danmarks Veteraners som Veteranstøttens hjemmesider. Hvis du vil huskes på, at du skal læse Presseklip for Veteraner, så tilmeld dig vores nyhedsmail. Det gør du øverst i højre kolonne på hjemmesiderne.
Der bliver dagligt søgt efter presseklip. Presseklip, der vurderes at være af tidskritisk art, fx om aktiviteter, der foregår inden Presseklip for Veteraner normalt udgives, udsendes hurtigst muligt som en særskilt nyhed. Disse medtages også senere i Presseklip for Veteraner.

Vi garanterer ikke for, at vi har fundet alle presseklip fra den forløbne uge. Vi garanterer heller ikke for presseklippenes indhold. At et presseklip bringes, er ikke ensbetydende med, at Danmarks Veteraner eller Veteranstøtten blåstempler indhold, aktivitet m.m. Vi udfører normalt ikke censur. Skulle nogen have spottet presseklip, som vi ikke har fundet, så send link til WEBMASTER.

Læsning af nogle nyheder i deres fulde længde kan kræve abonnement til pågældende nyhedsmedie.


Husk tilmelding til Peacekeepers Day


Hund gør livet lettere for krigsveteran

Kilde: TV SYD, 6. marts 2017

Servicehunden Dolly har gjort livet nemmere at leve for Flemming Nielsen, der har posttraumatisk stress syndrom.


Ny endagsfestival på Refshaleøen med masser af topnavne

Kilde: AOK, 6. marts 2017

Engage skyder festivalsæsonen i gang, og alle pengene går til et godt formål.

Sig velkommen til en helt ny festival-dreng i klassen. Den 27. maj kan man for første gang opleve den nye endgagsfestival Engage i København. Festivalen byder på navne som Mads Langer, Sort Sol, KrebsFalch, Dúné og Magtens Korridorer, og der er måske stadig et par overraskelser i ærmet til plakaten.


Irak gjorde Pernille til en stærkere instruktør

Kilde: hjv.dk, 8. marts 2017

Efter mere end et halvt år som instruktør i Irak er Pernille Ugleberg blevet bedre til at undervise kursisterne på hjemmeværnsskolen, men også i rollen som hundefører mærker hun gevinsten efter udsendelsen


Nu kommer krigsveteranerne på den politiske dagsorden

Kilde: lokalavisen.dk, 9. marts 2017

Social- og Sundhedsudvalget skal på næste møde drøfte og kortlægge behovet for en eventuel veterankoordinator i Gribskov Kommune.


Baglandet: Hundeliv 2:2 (lydklip)

Kilde: dr.dk, 10. marts 2017

Alle ved hvad en førerhund til blinde er. Men der findes også specialtrænede hunde, som hjælper psykisk sårbare børn og voksne og veteraner med posttraumatisk stress. Servicehunde bliver de kaldt. I det andet af Baglandets to programmer om Hundeliv, får du to historier om, hvad stor betydning hunde kan have for mennesker, udover at være en god og trofast ven. Vi besøger soldaterveteranen Mikkel med PTSD, der tager sin hund med overalt, og Asbjørn på 14 år, der har en asbergerdiagnose og er ved at komme sig over en kræftsygdom.


Sådan skal veteranhjemmet i Odense se ud (videoklip)

Kilde: TV2 Fyn, 10. marts 2017

En model af det kommende veteranhjem på Sdr. Boulevard er præsenteret for offentligheden. Hjemmet forventes at stå klar i 2018.

Veteranhjemmet på Sdr. Boulevard bliver det første nye byggeri af sin slags i Danmark. Torsdag aften blev modellerne for hjemmet vist frem for de kommende brugere.


Ni krigsskadede soldater rejser til Østgrønland for at gennemføre 400 kilometer på ski

Kilde: Krigeren, 9. marts 2017

En gruppe krigsskadede danske soldater rejser mandag til det østlige Grønland, hvor de i 30 graders kulde gennem den næste måned skal slide sig knap 400 kilometer op langs den tilfrosne kyst.

De fleste skal stå på ski, men to af deltagerne har fået bortsprunget begge ben og skal i stedet stage sig frem siddende i en pulk.


Danske krigsinvalider tager på vild grønlandsk skitur

Kilde: Information, 12. marts 2017

En gruppe krigsskadede danske soldater rejser mandag til det østlige Grønland, hvor de i 30 graders kulde gennem den næste måned skal slide sig knap 400 kilometer op langs den tilfrosne kyst.

De fleste skal stå på ski, men to af deltagerne har fået bortsprunget begge ben og skal i stedet stage sig frem siddende i en pulk.


Fuldmægtig med overblik og gennemslagskraft til Ledelsessekretariat (Jobannonce)

Kilde: Job i Staten, 10. marts 2017

Interesserer du dig for ledelse, strategisk udvikling og politisk opmærksomhed, og kan du omsætte det til flyvedygtige løsninger i en moderne, tværfaglig og helhedsorienteret organisation? Har du lyst til at styrke vores Ledelsessekretariat med dit overblik, din gennemslagskraft og dine kommunikative evner? Så vil denne stilling i Forsvarets Veterancenter i Ringsted være noget for dig.


 

Aktuelt

Skal du banke rust af både krop, motorcykel og køreteknik?

Så skal du være med til at banke rusten af motorcyklen og køreteknikken, når vi mødes i weekenden den 19. til 21. april, hvor vi holder weekend med socialt samvær og motorcykler i Aalborg. Vi mødes fredag d. 19. og bliver indkvarteret på Aalborg Kaserne fra kl. 16.00....

TILMELD DIG: NATO 75 år – Parade i Kastellet den 4. april

I år kan Danmark d. 4. april fejre 75 års medlemskab af NATO. I den anledning markerer Danmarks Veteraner traditionen tro NATO-dagen den 4. april med parade og medaljeoverrækkelse. Alle er velkommen til at deltage i hele arrangementet og den efterfølgende reception....

Indkaldelse til Danmarks Veteraners Repræsentantsskabsmøde

Danmarks Veteraner afholder Repræsentantskabsmøde den 27. april 2024 på Sports Hotel Vejen,  Jacob Gades Allé 1, 6600 Vejen. Mødet gennemføres med ankomst og registrering den 27. april fra kl. 09.00 – 09.45. Repræsentantskabsmødet gennemføres fra kl. 10.00 – 18.00,...

Invitation til NORDIC TOUR på MC

Nordic Tour 2024 - 26. Juli til 5. august På Nordic Tour mødes 10 veteraner fra hvert af de nordiske lande og kører motorcykel sammen. Turen går på omgang mellem de nordiske lande og veteranforbund, og i år bliver turen arrangeret af veteraner i det sydlige Finland....