VETCAMP skudt i gang på Club La Santa

Efter ugers venten kunne 12 udvalgte veteraner lørdag sparke Vetcamp 2017 i gang på Lanzarote. Frem til den 8. december står den på masser af idræt, aktiviteter og kammeratligt samvær.

Efter en cirka fem timer lang flyvetur fra Kastrup landede Vetcamp-delegationen i Arrchife Airport på Lanzarote fredag eftermiddag. Efter indkvartering stod dagen på rundtur på sitet, hvor der allerede lørdag morgen ventede veteranerne et hårdt program.

Der blev lagt ud med den traditionsrige morgengymnastik efterfulgt af løbe- eller gåture på henholdsvis 2, 3, 4, eller 5 km. Herefter blev der udleveret mountainbikes til dagens store udfordring: Ca. 22 km. i det varme og meget kuperede terræn på Lanzarotes nordkyst.
[ezcol_1half][/ezcol_1half] [ezcol_1half_end][/ezcol_1half_end] Senere stod den på foredrag om sund kost og kostvaner, inden dagen blev sluttet af med en times intensiv svømmelektion.
Efter en hård og udfordrende lørdag for deltagerne i VETCAMP 2017 på Club La Santa kom tempoet lidt ned i gear søndag.
Dagen blev indledt til en introduktion til kajak og Stand Up Padlingboard, forkortet SUP. Det var Green Team guiden Morten, der selv er veteran, som stod for introduktion til de to søsportsdiscipliner, der krævede en god balance og koordination hos VETCAMP –deltagerne.
Efter frokost stod den på Beach-games, der er et fast punkt på La Santas søndagsprogram, hvor gæsterne dyster indbyrdes ved lagunen i æggekast og den lokale udgave af petan, kaldet bolas.
[ezcol_1half][/ezcol_1half] [ezcol_1half_end][/ezcol_1half_end] Ud over en masse grin og veteranernes personlige sejre blev det også til flotte placeringer, da VETCAMP 2017 stod over for nogle af Club La Santas øvrige gæster i nogle af dagens aktiviteter.
Det er Idrætsudvalget i Veteranstøtten, der er en del af Danmarks Veteraner, som sammen med KrogagerFonden og Club La Santa har gjort det økonomisk muligt at strikke et særligt veteran-program sammen på det kendte sportsressort.

Aktuelt

Danmarks Veteraners MC Touring sæsonstart

Vi lægger blødt ud på MC-sæsonen for Veteraner på MC med tilbud om deltagelse i åbning af Egeskov hvor der - udover deltagelse af flere tusinde mc´er - er gratis adgang (for dem på mc) til både det omfattende museum og den flotte park. Vi har booket hele Årup...

Motorcykeltur til Kongernes Nordsjælland d. 24. – 26. maj

Vil du med ud og se Nordsjælland, når bøgen er sprunget ud og skoven er flottest? Vi mødes fredag i Snekkersten, hvor vi har skaffet indkvartering på Beredskabsstyrelsens Kursuscenter. Lørdag skal vi ud og køre på de små veje i Nordsjælland og se Krudtmuseet i...

NATO parade i Kastellet

En festlig og minderig parade i anledning af NATOs 75 års jubilæum er veloverstået. Et stort fremmøde at såvel inviterede fra vores allieredes ambassader, forsvaret, samarbejdspartnere, veteraner og medaljemodtagere. I dagens anledning blev der overrakt en...

Store Legedag i Madsby Legepark i Fredericia

Danmarks Veteraner & Veteranstøtten og Familienetværket inviterer til oplevelse- og legedag i Madsby Legepark Fredericia                   Sted: Lumbyesvej 45, 7000 Fredericia Tid: Lørdag den 20. april 2024 kl. 09.00 – 18.00 Veteraner/veteraner med ægtefælle,...