Den 23. maj 2025 blev FN’s internationale dag for fredsbevarende styrker markeret på Kastellet i København. Dagen – som officielt falder 29. maj – blev af Danmarks Veteraner fejret med taler, kransenedlæggelse og samvær ved Monumentet for Danmarks Internationale Indsats siden 1948.
Peacekeepers Day er dedikeret til at ære de mænd og kvinder, der tjener eller har tjent i FN’s fredsbevarende missioner – og til at mindes dem, der har betalt den højeste pris i fredens tjeneste.
“Fred er aldrig noget, vi kan tage for givet. Den skal skabes, bevares og forsvares – ofte under vanskelige vilkår, langt fra hjemmet og nogle gange med livet som indsats,” sagde hærchef Peter Boysen i sin tale.
Han fremhævede den dedikation, der kræves af dem, der vælger at stå op for noget større end sig selv:
“I har valgt at træde frem, hvor andre træder tilbage. I har båret Dannebrog på jeres skuldre med stolthed – og I har gjort en forskel. Det skylder vi jer tak for – ikke kun i dag, men hver dag.”
Fokus på Balkan: 30 år siden et vendepunkt
Danmarks Veteraners landsformand, Carsten Rasmussen, pegede i sin tale på det historiske udgangspunkt for årets markering: 30-året for vendepunktet i FN’s operationer på Balkan i 1995**.
“I 1995 mistede vi illusionen om, at den blå baret og FN-fanen kunne beskytte os. Ingen af parterne respekterede FN-styrkerne – de respekterede kun viljen og evnen til at bruge hård militær magt.”
Det år blev et paradigmeskift i Danmarks internationale indsats. FN’s tilstedeværelse blev gradvist afløst af NATO’s mere håndfaste mandat, og erfaringerne herfra prægede både politik og veteranindsats i årtierne efter.
Fortid og fremtid
Hærchef Peter Boysen mindede om, at verden i dag står over for nye trusler: cyberkonflikter, klimakrise, misinformation og krig i Europa. Netop derfor er FN’s arbejde og de erfaringer, danske veteraner bringer med sig, stadig vigtige: “Vi markerer i dag ikke kun fred – vi markerer, at der findes mennesker, der vil kæmpe for det. Jeres erfaringer er ikke fortid. De er fundamentet for fremtiden.”
Han afsluttede med en stærk anerkendelse:
“I har ikke kun repræsenteret Danmark – I har repræsenteret det bedste i mennesket: viljen til fred.”
En vedvarende forpligtelse
Både hærchefen og landsformanden understregede, at veteranernes indsats forpligter – også os andre: “Tjenesten slutter ikke nødvendigvis, når uniformen lægges i skabet. Derfor skal vi som samfund stå sammen om at støtte vores veteraner – fysisk, psykisk og socialt,” lød det fra Boysen.
Peacekeepers Day på Kastellet blev en dag med respekt, højtid og eftertanke – og et klart signal om, at Danmarks bidrag til international fred og sikkerhed rækker både bagud og fremad.
Veteranens tale
Veteranens tale blev holdt af tidl. officer og veteran fra UNPROFOR Jan Hoffmann. Han formåede at røre såvel veteraner, pårørende og gæster med sin personlige tale. Vi har fået lov at lave et uddrag fra talen herunder:
“En gang imellem skal man som soldat træffe beslutninger – selvom rammerne og vilkårene på ingen måde er klare.” Netop derfor beslutter man! De ved vi, os der står her I dag. Veteraner fra forskellige missioner, steder og tider. Og det er det, der kendetegner danske soldater – vi er i stand til at handle. Vi ved, hvad det vil sige at handle under pres. Vi ved, hvordan det føles at stå i en situation, hvor du har ansvaret.
Og vi ved, hvad man tager med hjem bagefter…
…Disse erfaringer(Balkan) har lært os, hvor vigtigt det er, at udsendelser sker med klare mål og solid politisk opbakning i form af et konkret mandat – for det har konsekvenser, når den ramme mangler – både for opgaven og for soldaterne. Og så skal vi til enhver tid kunne kæmpe! Det, vi der står her bærer med os – det er forskelligt!
For nogen er det sammenholdet. For andre tvivlen, oplevelserne, afmagten – og for mange er det en styrke… en indsigt i sig selv… Eller tavsheden, når man er hjemme igen og ikke helt ved, hvordan man sætter ord på det, man har oplevet…
…Mit eget kompagni mødes igen senere i år – til 30 års jubilæum. Og selvom vi har levet meget forskelligt siden dengang, så er båndet mellem os intakt. Det er ikke noget, man sletter. Ja, vi havde ikke et klart mandat. Men vi havde klare værdier – vi holdt sammen. Vi løste opgaven – ikke bare fordi vi skulle – men fordi vi kunne.
Det gør altid en forskel. Det er dét, vi deler.
Vi kender hinanden – alle os der er her i dag. Uanset alder, grad eller hvor vi har været. Der er en særlig forståelse i blikket, i kropssproget, i tavsheden.
Og i humoren også, heldigvis… …Og måske er det i virkeligheden også det, vi også gør i dag. Deler det, vi bærer. Ikke bare for de andres skyld – men også for vores egen. For når vi deler det, vi bærer, så begynder forløsningen. Så – Tak fordi jeg må dele dette øjeblik med jer.
Uredigerede fotos fra dagen
