Arctic MC Tour 2024

Danmarks Veteraners MC Touring inviterer hermed 10 Veteraner med MC på en uforglemmelig tur til Færøerne, og deltagelse i fejring af vores flagdag sammen med Arktisk Kommando og Danmarks Veteraners lokalafdeling på Færøerne.

Programmet for turen er;     

  • Afg. Hirtshals 31/8 2024 kl.15.30
  • Ank. Torshavn 1/9 2024 kl. 22.30

Retur:

  • Afg. Torshavn 6/9 2024 kl. 03.30
  • Ank: Hirtshals 7/9 2024 kl. 12.30

 

Efter ankomst bliver vi alle indkvarteret sammen i en rummelig penthouselejlighed i centrum af Torshavn. Lejligheden bliver vores fælles base under hele opholdet. I ugens løb skal vi sammen køre rundt og opleve den storslåede natur og andre seværdigheder. Der vil selvfølgelig også være masser af herligt socialt samvær på hele turen.

Krav og forventninger:

  • Du er selvfølgelig veteran, har MC og kan uden problemer deltage i hele det intensive program, både socialt og mht. kørsel.
  • Turen er åben for alle Veteraner M/K uanset medlemskab af vores lokalforening.
  • Vi kører alle uden rygmærker og klubveste.
  • Du er indstillet på at deltage i flagdagsfejringen med anlagte medaljer og militær hovedbeklædning.

Praktisk info:

Der er søgt midler i 2 mill.kr. puljen, og herfra er der bevilliget 55.000 kr. til turen. Færge og indkvartering tilsammen overstiger det bevilligede beløb. Hertil kommer deltagelse i flagdags gallamiddag og div. andre faste udgifter. Der vil derfor blive tale om noget egenbetaling til fællesudgifterne.

  • Når din ansøgning om deltagelse er blevet godkendt skal du senest 3 dage efter bekræftelse herpå have indbetalt 1200 kr. til disse fællesudgifter. Vær opmærksom på, at hvis du ikke overholder dette går pladsen uden videre til en anden.
  • Alle måltider, drikkelse, entre mv. på hele turen er for egen regning.
  • Tilmelding til turen er bindende, og der vil ikke blive tale om efterfølgende refusion ved framelding (billetter og lejlighed er betalt).

Ansøgning om deltagelse skal indeholde:

  • Navn
  • Adresse
  • Tlf.
  • Mail
  • Mission
  • MC reg.Nr og model

Tilmelding skal være os i hænde senest d. 24/6 2024 kl 12.00 på mail: vrcfyn@mail.dk

Alle der får deres ansøgning godkendt vil få besked senest d. 26/6 kl. 16.00

De bedste hilsener

Bjarne Berner
Formand forDanmarks Veteraners MC Touring

 

Aktuelt

Ansøgning om at deltage i Outdoor tur til Sverige

Kom med på tur med Friluftsudvalget. Turen går til området omkring Halmstad i Sverige, hvor vi har fundet en hyggelig hytte i skoven, som bliver vores base. Herfra tager vi på vandreture i de store naturområder omkring Halmstad. Vi har fokus på naturoplevelser, hygge...

KURSUS I OKT & NOV: Livsstilsændring for veteraner

Veteranstøtten tilbyder igen i år kursus i varig livsstilsændring for veteraner. Hvis du ønsker mere ud af din hverdag og af livet samt overskud til meget mere, er dette en rigtig god mulighed for at komme i gang! Kurset strækker sig over to weekender. Begge weekender...

Invitation: Markering af 25 året for 9-11 i Kastellet

Foto: Monica Bell Sass. Angrebet på USA den 11. september 2001 ("9-11") blev et globalt vendepunkt, og for Danmark markerede det begyndelsen på en ny sikkerhedspolitisk æra. I dagene efter stod det klart, at trusler mod fred og stabilitet ikke længere var begrænset...

Veteranhjem Fredericias arbejde anerkendes med Peter Lund Madsen Prisen

Veteranhjem Fredericia blev mandag den 10. august den første modtager af Peter Lund Madsen Prisen. Prisen blev overrakt ved et arrangement på Christiansborg og anerkender blandt andet arbejdet med at nedbryde tabuer og skabe større forståelse for psykisk trivsel....

Vi skifter e-mailsystem – der kan være forsinkelser i vores svar

I Danmarks Veteraner & Veteranstøtten arbejder vi løbende på at styrke vores digitale løsninger. Som et led i dette skifter vi den 5. august 2026 vores e-mailsystem fra Rackhosting til Microsoft 365. I forbindelse med skiftet skal både ansatte og frivillige tage...

INVITATION: Ro i naturen

Kom med på en weekend hvor vi kommer ned i gear, og der er fokus på naturen, og hyggen omkring bålet. Tid til at fordybe sig i hvad naturen kan, som et hjælpemiddel til at få ro på sanserne. Samtidig med at der også vil være mulighed for at fordybe sig i små...