Fondens oplevelser med Akuthjælp

Danmarks Veteraner og Veteransstøtten har en fantastisk mulighed for at hjælpe veteraner med særlige behov gennem akuthjælp. I situationer, hvor stat og kommune ikke har mulighed for at gribe ind, kan akuthjælpen iværksættes inden for 72 timer.

Den økonomiske hjælp er til for at bringe veteraner videre i livet fra vanskelige situationer. Det nedenstående er fortællinger om at bruge Veteranstøttens akuthjælp.

 

I fondsarbejdet ved man aldrig, hvilke veteraner der kommer ind ad døren, eller hvilke skæbner de bærer med sig. Selvom ingen veteraner er ens, går visse karaktertræk igen.

Mange veteraner har været vant til at passe på sig selv, deres familie og deres enhed. De er ikke vant til at bede om hjælp, hvilket ofte betyder, at de først søger hjælp, når situationen er blevet uholdbar – både fysisk, psykisk og økonomisk. Akutstøtten fungerer som en sikkerhedsventil, der kan gøre en afgørende forskel.

Her er nogle eksempler:

En veteran fra hovedstadsområdet havde i årevis levet som hjemløs uden kontakt til det offentlige. Han ernærede sig ved at samle flasker og skralde mad fra butikskæder. Han mente ikke, at han var “dårlig nok” til at bede om hjælp. Da han til sidst erkendte, at hans livsførelse var uværdig, henvendte han sig via Veterancenteret. Danmarks Veteraner blev orienteret, og inden for rekordtid blev der overført det nødvendige beløb til at hjælpe ham videre.

En veteran med bolig, men uden overblik over sin økonomi, fik lukket for lys og varme. Et hurtigt opkald til Danmarks Veteraner sikrede en omgående overførsel, så han igen kunne have adgang til basale fornødenheder. Efterfølgende fik han økonomisk rådgivning gennem Veterancenteret, hvilket hjalp ham på ret køl.

En veteran havde mistet kontrollen over sine digitale beskeder og overset vigtige betalingsfrister. Han stod til at blive sat på gaden. Med akuthjælp blev det nødvendige beløb hurtigt indbetalt, og via Veterancenteret blev der indgået en afdragsordning med boligselskabet.

En familiefar opsøgte hjælp midt i måneden. Han havde aldrig bedt om hjælp før, men var desperat, da han ikke kunne forsørge sine børn. Takket være akuthjælpen kunne han sikre sine børn en værdig hverdag og samtidig modtage den nødvendige støtte til at komme videre.

 

Akutstøtten er afgørende for, at veteraner igen kan blive en del af samfundet og få den akutte oprejsning, der i yderste konsekvens kan være livsafgørende

 

Er du interesseret i læse mere om Danmarks Veteraner og Veteranstøttens Akuthjælp så klik her 

 

 

 

Aktuelt

Ansøgning om at deltage i Outdoor tur til Sverige

Kom med på tur med Friluftsudvalget. Turen går til området omkring Halmstad i Sverige, hvor vi har fundet en hyggelig hytte i skoven, som bliver vores base. Herfra tager vi på vandreture i de store naturområder omkring Halmstad. Vi har fokus på naturoplevelser, hygge...

KURSUS I OKT & NOV: Livsstilsændring for veteraner

Veteranstøtten tilbyder igen i år kursus i varig livsstilsændring for veteraner. Hvis du ønsker mere ud af din hverdag og af livet samt overskud til meget mere, er dette en rigtig god mulighed for at komme i gang! Kurset strækker sig over to weekender. Begge weekender...

Invitation: Markering af 25 året for 9-11 i Kastellet

Foto: Monica Bell Sass. Angrebet på USA den 11. september 2001 ("9-11") blev et globalt vendepunkt, og for Danmark markerede det begyndelsen på en ny sikkerhedspolitisk æra. I dagene efter stod det klart, at trusler mod fred og stabilitet ikke længere var begrænset...

Veteranhjem Fredericias arbejde anerkendes med Peter Lund Madsen Prisen

Veteranhjem Fredericia blev mandag den 10. august den første modtager af Peter Lund Madsen Prisen. Prisen blev overrakt ved et arrangement på Christiansborg og anerkender blandt andet arbejdet med at nedbryde tabuer og skabe større forståelse for psykisk trivsel....

Vi skifter e-mailsystem – der kan være forsinkelser i vores svar

I Danmarks Veteraner & Veteranstøtten arbejder vi løbende på at styrke vores digitale løsninger. Som et led i dette skifter vi den 5. august 2026 vores e-mailsystem fra Rackhosting til Microsoft 365. I forbindelse med skiftet skal både ansatte og frivillige tage...

INVITATION: Ro i naturen

Kom med på en weekend hvor vi kommer ned i gear, og der er fokus på naturen, og hyggen omkring bålet. Tid til at fordybe sig i hvad naturen kan, som et hjælpemiddel til at få ro på sanserne. Samtidig med at der også vil være mulighed for at fordybe sig i små...