Formodningsreglen: Her står sagen nu

Danmarks Veteraner deltog den 11. august i et orienteringsmøde i Forsvarsministeriet om det videre arbejde med den kommende formodningsregel for PTSD som arbejdsskade.
Det var et godt og konstruktivt møde, hvor vi fik en status på lovgivningsarbejdet og en konkret tidsplan for den videre proces.
Tidsplanen er:
  • Lovforslaget forventes sendt i offentlig høring i slutningen af august 2026
  • Høringsperioden forventes at være 4 uger
  • Loven påtænkes at træde i kraft 1. januar 2027
Hvad forventes formodningsreglen at betyde?
Formodningsreglen forventes at betyde, at udgangspunktet bliver, at en veteran, der er diagnosticeret med PTSD af en speciallæge i psykiatri, får anerkendt sin PTSD som en arbejdsskade, medmindre det er åbenbart, at PTSD ikke skyldes udsendelsen.
Reglen forventes samtidig at få ubegrænset tilbagevirkende kraft. Det betyder, at veteraner, som efter de gældende regler har fået afvist PTSD som arbejdsskade, vil kunne få deres sag genoptaget efter formodningsreglen.
Der er tale om et omfattende lovarbejde. Det er derfor først, når det konkrete lovforslag kommer i høring, at vi kan se den nærmere udformning af reglerne og hvordan de vil blive anvendt i praksis.
Danmarks Veteraner er høringsberettiget. Når lovforslaget kommer i høring, vil vi derfor gennemgå det grundigt og afgive vores høringssvar.
Formodningsreglen er et vigtigt område for Danmarks Veteraner, og vi følger udviklingen tæt.
”Lovgivningsarbejdet var alt for længe om at komme i gang. Men nu er der fremlagt en konkret tidsplan, og vi har en god og åben dialog med forsvarsminister Jeppe Bruus og hans ministerium om det videre arbejde frem mod implementering af reglen.
Jeg hilser det momentum, der nu er skabt, velkommen, og Danmarks Veteraner & Veteranstøtten ser frem til at bidrage til det videre arbejde de kommende måneder,” siger Carsten Rasmussen, Landsformand i Danmarks Veteraner & Veteranstøtten.

Aktuelt

UNDERSØGELSE: Har du brug for støtte på private rejser som veteran?

Veterancentret ønsker at blive klogere på, hvilke udfordringer veteraner oplever i forbindelse med private rejser, og hvilke former for støtte der kan være behov for. Derfor inviteres veteraner til at besvare et kort spørgeskema om deres erfaringer og behov....

INVITATION: Aktivitetsdag i Gorilla Park Vejle

Tag familien med til en dag med højder, udfordringer og fællesskab Idrætsudvalget i Danmarks Veteraner & Veteranstøtten prøver denne gang kræfter med et nyt initiativ og inviterer medlemmer og deres familier til en aktiv og hyggelig dag i Gorilla Park Vejle lørdag...

ANSØG NU: Kanotur i Sveriges vildmark 8.-11. oktober 2026

Kom med Friluftsudvalget på kanotur til Sveriges vildmark. Dato: Torsdag den 8. oktober til søndag den 11. oktober 2026. Antal pladser: 13 deltagere. Tilmelding: Ansøg om at deltage via nedenstående formular. Veteraner, som ikke tidligere har været med på turen til...

INVITATION: Tur på golfbanen i Markusminde Golf Club d. 4. okt.

Lokalforening Midtjylland har fået en aftale i stand med Markusminde Golf Club. De stiller hele golfbanen til rådighed kun for veteraner og pårørende denne dag. Der er lukket for alle andre. Tid: Søndag den 4. oktober 2026 kl. 10.00 Sted: Markusminde Golf Club,...

Invitation: MC-tur Sydsjælland og Øerne 25.-27. sep. 2026

Velkommen til årets MC-tur til Sjælland, hvor vi overnatter i Vordingborg og kører ud på jagt efter is, oplevelser og mange gode kilometer i sadlen. Dato: 25. september - 27. september 2026 Praktisk information Base/overnatning: Vordingborg Kaserne (Der er reserveret...