Martin Valentin har på få år doneret en betydelig sum til Veteranstøtten. Pengene skaffer han ved salg af tasker, som han sidder og syr i fritiden derhjemme.
Når oversergent i Flyverhjemmeværnet Martin Valentin springer rundt på skydebanen og herser med sine unge og gamle elever, er det svært at se ham for sig et helt andet sted:
Koncentreret over en symaskine.
På skydebanen spræller han livligt og pædagogisk – skubber til skytterne, så de øves i at holde riflen fast og stå i ro, selvom han netop prøver at skabe uro omkring dem.
Skydning har været hans passion, siden han begyndte i Hjemmeværnet for 13 år siden.
”Skydning er sjovt – det var indgangsvinklen – det er også derfor jeg er skydelærer. Jeg er nok på skydebanen 60 til 80 dage om året,” siger han.
Mødet med veteranerne
Hans interesse for veteranernes sag begyndte i marts 2020. Da Covid 19 hærgede.
Myndighederne åbnede en ”Corona Hotline”, og i Jonstrup lejren ved den gamle flyvestation i Værløse sad hundredvis af mennesker klar ved telefonerne for at besvare spørgsmål fra bekymrede borgere. I de første uger var der 15.000 opkald. Om dagen.
Medarbejderne i callcentret var en blanding af civil og militær. Politikadetter, sygeplejersker, medicinstuderende, SOSU-assistenter, og så var der et stort bidrag fra Hjemmeværnet. Her i blandt Martin Valentin, der nu var blevet ansat som konstabel i Forsvaret og fungerede de første 8 måneder som supervisor, siden som forsyningshjælper.
Ud over at jobbet i centret var meningsfyldt i sig selv, gav det ham en øjenåbner: Mange af de uniformerede kolleger var veteraner, og nogle af dem fortalte ham om deres problemer.
”Jeg syntes ikke, samfundet havde passet særligt godt på dem,” siger han.
”De manglede anerkendelse fra systemet og civile venner og bekendte, og de havde det svært med at være kommet hjem til familien – typisk var, at når de var aftrådt til civil og havde været hjemme et halvt år, så mente familien, at nu måtte alt være godt, men nogen af dem havde jo haft forfærdelige oplevelser, og det kommer man ikke over på et halvt år.”
Martin havde mange samtaler med veteranerne om det med ”at komme hjem igen”, men også om oplevelser fra deres udsendelser.
”Det rørte mig både med deres ydmyghed, over det, de havde udrettet, men også deres afmagt over ikke at blive forstået.”
”Nørderi” på højt niveau
Så da Martin efter 17 måneder som konstabel trådte af til civil i 2021, havde han brug for at give tilbage, men hvordan gør man det? Salg af tasker, som han selv sidder og syr derhjemme!
”At sy, det er jo nørderi på højeste niveau,” siger han.
Martin lærte at bruge en symaskine, da han ikke var særlig gammel. Vokset op med tre søstre og en mor, der ville, at alle hendes børn skulle have de samme huslige pligter og færdigheder – så selvfølgelig skulle Martin også oplæres i at sy på maskine.
Det bruger han nu – i sin fritid fra jobbet som supervisor i en produktionsvirksomhed.
Fra et job hos en af Forsvarets leverandører af tasker havde også han kendskab til reparation og brug af industrielle symaskiner, så sådan en hentede han hjem, hvorefter taskeproduktionen gik i gang.
”Det begyndte med, at jeg havde mistet min egen grønne taske fra min tid i Forsvaret, og så slog det mig, at jeg kan da sy en selv.”
Han endte med at lave ti tasker i november 2021, så venner og kolleger også kunne få.
Dernæst var der ikke langt til en større produktion til gavn for Veteranstøtten.
31 tasker blev det til i december 2021.
De blev hurtigt solgt, og efterspørgslen kom af sig selv – Martin syede flere, solgte dem, og sendte overskuddet til Veteranstøtten.
”En taske koster 500 kroner plus en 50’er til forsendelse, og så får veteranstøtten 100 kroner.”
”Tit sker det, at en køber vil donere ekstra og vælger at betale 650 eller 1050 – så er det 200 eller 600 kroner til Veteranstøtten – det er bare folks velvilje. Man kan jo donere direkte, men jeg tror, mange synes, der er noget ekstra sjovt i det med tasken, og mange køber flere tasker ad gangen og bruger dem som gaver.”
Taskerne ser slidstærke ud, syet i vandafvisende stof med en forstærkende coating på indersiden, solide lynlåse og stropper.
Retro og farver
Senest er der opstået en ny købergruppe: Unge, der lige har overstået værnepligten.
”Forsvaret udleverer i øjeblikket en rød taske til de værnepligtige, og den er totalt udskældt, for den går i stykker for et godt ord,” siger Martin.
”Den bliver kaldt ”tre-måneders tasken”, for det var ikke unormalt at en værnepligtig gik igennem halvanden taske på de fire måneder, som værnepligten har været indtil nu.”
Efter værnepligten får de den røde taske, ”der er ved at falde sammen,” med hjem, så en del opsøger en af Martins tasker i stedet.
”Gerne noget retro enten i M84 eller MTS Multicam,” fortæller han.
Et særskilt hit fik Martin, da han fandt også en gammel presenning fra en MAN 8-lastbil og også lavede tasker af den. Som han siger: ”De er lidt tykkere i materialet.”
Til dato nærmer Martins taske-donationer til veteranstøtten sig de 45.000 kroner. Man kan ikke omregne det direkte til en produktion på 450 tasker, netop fordi mange vælger at betale mere end 500 kroner pr. taske.
Du finder Martin Valentins tasker på Instagram på siden: handmade_by_valentin.
