Invitation til Peacekeepers Day i Kastellet – 23 maj 2025

Traditionen tro hylder og ærer Danmarks Veteraner sammen med det officielle Danmark igen i år på FNs Peacekeepers Day alle veteraner og deres pårørende for deres indsats i internationale missioner for Danmark gennem tiderne.

Det sker i form af en parade i Kastellet i København fredag den 23. maj 2025.

Alle Veteraner – uanset medlemskab af Danmarks veteraner eller ej  og gerne med pårørende – fra Forsvaret, Hjemmeværnet, Politiet, Beredskabsstyrelsen, andre civile styrelser, samarbejdspartnere og andre veteranaktører indbydes til at deltage i markeringen på Peacekeepers Day i Kastellet – uanset type mission/operation, den enkelte veteran har været udsendt til.

Som led i anerkendelsen er også inviteret repræsentanter fra det officielle Danmark – herunder Folketinget, Regeringen, Departementer og Styrelser, Diplomatiet, Forsvaret, Politiet, Beredskabsstyrelsen m.fl.

I begivenheden deltager også bl.a. musikkorps fra Hjemmeværnet, fanekommando m.v. fra Den Kongelige Livgarde faner fra foreninger under Danmarks Veteraner, andre soldaterforeningsfaner og veteranaktørers faner som en del af den både formelle og traditionsbærende ramme for sådan en dag.

Danmarks Veteraner har i 2025 særlig fokus på Balkan operationerne. Fra begyndelsen 1990’erne deltog Danmark med betydelige styrker i de FN-ledede operationer i først Kroatien senere i Bosnien og Makedonien. Efter Dayton aftalen i 1995 skiftede operationerne fra FN til NATO-ledede.

Danmarks bidrag til NATO-missionerne startede den 20. december 1995, da den danske kampvognseskadron i Tuzla blev overført fra FN-styrken til den NATO-ledede IFOR-styrke, senere fulgte andre bidrag til IFOR og efterfølgende SFOR og fra 1999 Allied Force luftoperationerne og KFOR i Kosovo startede op i 1999. Året 2025 markerer 30 året for at karakteren af det danske forsvars indsats på Balkan ændredes fra fredsbevarende operationer under FN’s ledelse til fredsskabende operationer under NATO’s ledelse. Danmarks Veteraner markerer i 2025 dette paradigmeskifte i Danmarks internationale indsats.

Vi opfordrer derfor alle Balkan veteraner til at deltage i markeringen af Peacekeepers Day den 23. maj. Uanset om den enkelte er medlem af Danmarks Veteraner eller ej, har vi noget til fælles – vi gjorde tjeneste på Balkan i årene da Jugoslavien ophørte med at eksistere.

En UNPROFOR veteran vil holde Veteranens Tale den 23. maj.

På Peacekeepers Day dekoreres veteraner, der har 60-års, 50-års og 25-års jubilæum for deres tjeneste i internationale missioner for Danmark, og herudover tildeles særligt inviterede til at modtage dels Danmarks Veteraners Fortjenstmedalje samt Nordic Veterans Medal of Honour.

Program

KL  0930       Indskrivning begynder + mulighed for kaffe m.v.

KL  1115       Lægning af krans ved de Blå Baretters Mindesten

KL  1130       Musikkorps underholder på paradepladsen og paraden opstilles; indbudte gæster ankommer.

KL  1150       Paraden klar

KL  1155       Indmarch Kgl. Livgardes Fanekommando/Æreskommando

KL 1200        Honnørmodtageren ankommer, inspicerer paraden og lægger krans

KL 1210        Tale v/ landsformand Danmarks Veteraner

KL  1220       Kranselægning Danmarks Veteraner + øvrige

KL  1230       Tale v/ Honnørmodtager

KL  1240       Tale v/ veteran UNPROFOR

KL  1245       Dekorering af Veteraner med Mindemedalje/egeløv i anledning af 60-året, 50-året, 25-året for missionsudsendelse

KL  1300       Dekorering med Danmarks veteraners Fortjenstmedalje

KL  1305       Dekorering med ”Nordic Veterans Medal of Honour”

KL  1310       Udmarch Æreskommando og musikkorps

KL  1315       Afslutning af parade

KL  1330       Reception

Særligt for medaljemodtagere

Alle aktiviteter på Peacekeepers Day i Kastellet – inklusive udlevering af veteran-nåle (”pins”) til brug på jakke, deltagelse i reception, egeblad til mindemedalje, mindemedaljer mv. – er som udgangspunkt gratis for alle medlemmer af Danmarks Veteraner, der har tilmeldt sig rettidig.
Veteraner og pårørende, der har tilmeldt arrangementet, men hvor veteranen ikke er medlem af Danmarks Veteraner, kan gennem tilmelding deltage vederlagsfrit i aktiviteterne m.v.; dog således, at der betales særskilt for mindemedaljer til 60-år, 50-år og 25-års jubilarer, der ikke er medlemmer af Danmarks Veteraner.

Tilmelding senest d. 16. maj

DU TILMELDER DIG HER – KLIK PÅ TEKSTEN – UANSET OM DU ER MEDAJLEMODTAGER, PRESSE, PÅRØRENDE ELLER NOGET HELT FJERDE.

 

Transport og Parkering

Der kan benyttes tog til Østerport Station og derfra spadseres til Kastellet, ligesom der er gratis bilparkering på Kirkepladsen i Kastellet fra morgenstunden.

Betaling
Som nævnt er det gratis at deltage i hele arrangementet gratis for alle veteraner og pårørende. Veteraner, der IKKE er medlem af Danmarks Veteraner, dog selv betale for evt. 60-års egeblad, 50-års og 25-års mindemedaljer for tjeneste i missioner gennem udsendelse i årene 1965, 1975 og 2000. (ca. 250 kr., der betales ved indskrivningen på dagen).

Påklædning

Det forventes, at deltagere er tækkeligt klædt (uniform eller passende civil-/veteran- påklædning) og gerne bærer evt. store medaljer på venstre side af brystet (over hjertet), samt om muligt, missionsbaret/-kasket o.l. ”udstyr”. For fanebærere gælder specifikt, at der anvendes lange bukser eller tilsvarende samt lange ærmer i forbindelse med selve paraden.

Museet for Danmarks Veteraner

Museet vil være til stede i Kastellet på dagen med en salgsbod (bestil evt. på forhånd via www.veteranshoppen.dk/shop)

Hjælpere

Såfremt veteraner og/eller pårørende har lyst til at ”give en hjælpende hånd” m.h.t. arrangementets praktiske gøremål, så skriv venligst direkte til nedenstående.

Spørgsmål rettes til Birger Kjer Hansen, e-mail: bkh@danmarksveteraner.dk .

Aktuelt

INVITATION: Ro i naturen

Kom med på en weekend hvor vi kommer ned i gear, og der er fokus på naturen, og hyggen omkring bålet. Tid til at fordybe sig i hvad naturen kan, som et hjælpemiddel til at få ro på sanserne. Samtidig med at der også vil være mulighed for at fordybe sig i små...

Leder: Et forår med forandring og krav om handling

Danmarks Veteraner & Veteranstøtten er en organisation i bevægelse. Et travlt forår har budt på store organisatoriske forandringer, stolte parader og klare politiske krav. Af formanden for Danmarks Veteraner & Veteranstøtten Danmarks Veteraner &...

Danmarks Veteraners medlemsmagasin #2 ude nu

Et magasin om mennesker og om det, der binder veteraner sammen. Og hvis det ikke allerede er landet i din postkasse, så er det på vej til dig (hvis du har bedt om det) Det nyeste nummer af Danmarks Veteraner er nu på vej ud til vores medlemmer. Som altid er ambitionen...

MC-Tur Syd 2026 – Tag med på en weekend i det sønderjyske

MC-Tur Syd 2026 MC-Touring inviterer veteraner til en weekend med motorcykelkørsel, fællesskab og gode oplevelser fra fredag den 7. august til søndag den 9. august 2026. Weekenden har base i Søgårdlejren i det sønderjyske, hvor deltagerne indkvarteres. Herfra går...

Storeflyvedag den 8. august 2026

I samarbejde med Storeflyvedag inviterer Danmarks Veteraner & Veteranstøtten veteraner og deres nærmeste pårørende til et brag af et sommerarrangement. Storeflyvedag hylder veteraner ved at donere fribilletter til arrangementet lørdag den 8. august 2026, og...

WOW Park Billund den 1. august 2026

Danmarks Veteraner inviterer veteraner og deres familier til en fantastisk familiedag i WOW PARK Billund! Veteranstøttes Aktivitetsudvalg inviterer veteraner og deres familier til en hyggelig dag fyldt med oplevelser, leg og samvær i WOW PARK Billund. Danmarks...

Opera Hedeland d. 8. august 2026

Medlemmer af Danmarks Veteraner inviteres i Opera Hedeland til forestillingen Puccinis Tosca lørdag den 8. august. Opera Hedeland har doneret et antal billetter til Danmarks Veteraner. Du kan reservere maks. 2 billetter til operaen, ved at udfylde nedenstående...

Veteranstøttens VETCAMP 2026

Veteranstøtten gentager i år succesen med VETCAMP på Lanzarote i et samarbejde med KrogagerFonden og Club La Santa. VETCAMP 2026 gennemføres på Lanzarote i perioden 27. NOV – 04. DEC 2026. VETCAMP 2026 giver dig en unik mulighed for at komme i gang igen gennem en lang...

TILLYKKE – VI GLÆDER OS TIL SAMARBEJDET

Fra Danmarks Veteraner & Veteranstøtten skal lyde et stort tillykke og et varmt velkommen til den nye regering. Danmarks Veteraner repræsenterer flere tusinde veteraner, og vi møder hver dag veteraner og pårørende i vores indsatser og aktiviteter - fra...