INVITATION: Tur på golfbanen i Markusminde Golf Club d. 4. okt.

Lokalforening Midtjylland har fået en aftale i stand med Markusminde Golf Club. De stiller hele golfbanen til rådighed kun for veteraner og pårørende denne dag. Der er lukket for alle andre.

Tid: Søndag den 4. oktober 2026 kl. 10.00
Sted: Markusminde Golf Club, Nordrevej 43, 8471 Sabro
Tilmelding: Tilmeld dig ved at udfylde nedenstående form. Det er først-til-mølle og tilmeldingen er bindende. Afbud skal sendes til kontakt@danmarksveteraner.dk. Fristen for tilmelding er den 20. september 2026.

Der er mulighed for at deltage både som øvet golfspiller, der kommer til at gå banens 9 huller, samt for helt uprøvede/nybegyndere der har lyst til at prøve at slå til en golfbold på banens Driving Range og Putting Green. Og der vil være instruktør til rådighed på dagen.

Arrangementet starter kl. 10.00, og der er selvtransport til golfbanen.

Vi forventer, at arrangementet varer ca. 3 timer. Når vi er færdige, går vi til klubbens fælleslokale og spiser sammen. Menuen bliver ”dansk bøf med bløde løg, kartofler og sovs/tilbehør”.

Hele arrangementet er gratis for veteraner og pårørende og sker i samarbejde med Veteranstøtten. Der er plads til ca. 50 deltagere. Arrangementet er fortrinsvis for veteraner, men der er også plads til at tage en pårørende over 15 år med.

.

Aktuelt

UNDERSØGELSE: Har du brug for støtte på private rejser som veteran?

Veterancentret ønsker at blive klogere på, hvilke udfordringer veteraner oplever i forbindelse med private rejser, og hvilke former for støtte der kan være behov for. Derfor inviteres veteraner til at besvare et kort spørgeskema om deres erfaringer og behov....

INVITATION: Aktivitetsdag i Gorilla Park Vejle

Tag familien med til en dag med højder, udfordringer og fællesskab Idrætsudvalget i Danmarks Veteraner & Veteranstøtten prøver denne gang kræfter med et nyt initiativ og inviterer medlemmer og deres familier til en aktiv og hyggelig dag i Gorilla Park Vejle lørdag...

ANSØG NU: Kanotur i Sveriges vildmark 8.-11. oktober 2026

Kom med Friluftsudvalget på kanotur til Sveriges vildmark. Dato: Torsdag den 8. oktober til søndag den 11. oktober 2026. Antal pladser: 13 deltagere. Tilmelding: Ansøg om at deltage via nedenstående formular. Veteraner, som ikke tidligere har været med på turen til...

Invitation: MC-tur Sydsjælland og Øerne 25.-27. sep. 2026

Velkommen til årets MC-tur til Sjælland, hvor vi overnatter i Vordingborg og kører ud på jagt efter is, oplevelser og mange gode kilometer i sadlen. Dato: 25. september - 27. september 2026 Praktisk information Base/overnatning: Vordingborg Kaserne (Der er reserveret...

Formodningsreglen: Her står sagen nu

Danmarks Veteraner deltog den 11. august i et orienteringsmøde i Forsvarsministeriet om det videre arbejde med den kommende formodningsregel for PTSD som arbejdsskade. Det var et godt og konstruktivt møde, hvor vi fik en status på lovgivningsarbejdet og en konkret...