KOM MED TIL NORGE med Kvindelige Veteraner, Veteranstøtten og Mette Mortensen fra Alene i Vildmarken 14-18 august 2024.

Turen er en 5-dags tur for veterankvinder i det norske fjeld og har til formål at give den enkelte en god og lærerig oplevelse i et roligt og afstressende miljø.

Der er fokus på den enkeltes tryghed og sikkerhed og på fællesskab og den gode oplevelse.
Alle kan deltage i det omfang, at man er okay med at overnatte ude og har fysisk styrke til at kunne vandre mindre dagsetaper (5-7 km) i fjeld med egen oppakning (omkring 12-14 kilo). Dette er på ingen måde en strabadsertur, men i stedet et rum hvor vi skaber fællesskab, netværk og nyder naturen.
Der vil til enhver tid blive lagt vægt på, at alle deltagerne får en god og tryg oplevelse, hvor den enkeltes behov er i højsæde.
Det bliver sjovt, spændende, afslappende og lærerigt, og det foregår i omgivelser, der til enhver tid kan tage pusten fra selv en dedikeret friluftsentutiast.

Vi tilbringer 5 dage i det skønne, smukke og bjergtagende fjeldlandskab i Lifjell, beliggende i det sydlige Telemark tæt ved byen Bø. Når holdet er sat mødes vi til et intromøde online hvor planlægger transport, kost, og telthold og Mette vil give informationer og svare på spørgsmål.

TILMELDING:

Du skal kun gøre en (1!) ting:
Udfyld felterne på linket her, inkl en kort beskrivelse af din motivation for turen.

TILMELD DIG HER

Turen er for ALLE kvindelige veteraner, der er altså ikke nogle særlige krav ud over dem der er beskrevet i opslaget (du skal være kvinde og veteran , kunne deltage alle fem dage og så skal du kunne bære dit eget udstyr og gå en dagsdistance i terræn). Du behøver ikke være medlem af en veteranforening, herunder Kvindelige Veteraner.

Fokus er på den gode oplevelse i naturen og ikke mindst på fællesskabet kvindelige veteraner imellem.

UDGIFTER:
Turen – med mulighed for lån af telt – dækkes af Veteranstøtten. Kvindelige veteraner betaler for mad på turen og giver tilskud på 250 dkk per person til transport til Lifjell. På vores online-forberedelsesdagen lægger vi en plan for samkørsel, så dette bliver så billigt som muligt for alle deltagere! Så snart vi ved, hvem der skal med opretter vi en facebookgruppe, hvor der kan stilles spørgsmål og gives info.

Tak til Veteranstøtten for at gøre turen mulig – veteraner støtter veteraner!
—-

Lidt bonus information om det skønne område turen vil foregå i.
Lifjell Plateau i Telemark er et meget bjergrigt område på næsten 200 km2, med mere end 20 toppe over 1000 meter over havets overflade. Fjeldet her kaldes undertiden for mini-Jotunheimen og har været et græsareal for husdyr (får og køer) med landbrugsdrift langt tilbage i historien. Fra begyndelsen af det forrige århundrede blev det også i stigende grad brugt som vandre- og rekreationsområde.Det er et utrolig smukt fjeld med mange højtliggende søer hvor der også er gode fiskemuligheder.

Vandreruterne i området varierer i længde og sværhedsgrad og er lige så velegnede til erfarne vandrere som familier med små børn.

Aktuelt

Ansøgning om at deltage i Outdoor tur til Sverige

Kom med på tur med Friluftsudvalget. Turen går til området omkring Halmstad i Sverige, hvor vi har fundet en hyggelig hytte i skoven, som bliver vores base. Herfra tager vi på vandreture i de store naturområder omkring Halmstad. Vi har fokus på naturoplevelser, hygge...

KURSUS I OKT & NOV: Livsstilsændring for veteraner

Veteranstøtten tilbyder igen i år kursus i varig livsstilsændring for veteraner. Hvis du ønsker mere ud af din hverdag og af livet samt overskud til meget mere, er dette en rigtig god mulighed for at komme i gang! Kurset strækker sig over to weekender. Begge weekender...

Invitation: Markering af 25 året for 9-11 i Kastellet

Foto: Monica Bell Sass. Angrebet på USA den 11. september 2001 ("9-11") blev et globalt vendepunkt, og for Danmark markerede det begyndelsen på en ny sikkerhedspolitisk æra. I dagene efter stod det klart, at trusler mod fred og stabilitet ikke længere var begrænset...

Veteranhjem Fredericias arbejde anerkendes med Peter Lund Madsen Prisen

Veteranhjem Fredericia blev mandag den 10. august den første modtager af Peter Lund Madsen Prisen. Prisen blev overrakt ved et arrangement på Christiansborg og anerkender blandt andet arbejdet med at nedbryde tabuer og skabe større forståelse for psykisk trivsel....

Vi skifter e-mailsystem – der kan være forsinkelser i vores svar

I Danmarks Veteraner & Veteranstøtten arbejder vi løbende på at styrke vores digitale løsninger. Som et led i dette skifter vi den 5. august 2026 vores e-mailsystem fra Rackhosting til Microsoft 365. I forbindelse med skiftet skal både ansatte og frivillige tage...

INVITATION: Ro i naturen

Kom med på en weekend hvor vi kommer ned i gear, og der er fokus på naturen, og hyggen omkring bålet. Tid til at fordybe sig i hvad naturen kan, som et hjælpemiddel til at få ro på sanserne. Samtidig med at der også vil være mulighed for at fordybe sig i små...