I mere end 30 år har historien om den danske indsats under krigen i Bosnien-Hercegovina først og fremmest handlet om nødhjælp, konvojer og mennesker, der satte livet på spil. Nu er den også blevet en fortælling om håb og fremtid.
I ambassadørens residens i Sarajevo blev der den 17. juli uddelt 15 uddannelsesstipendier til unge bosniere. Det var første gang, Mindefonden uddelte legater, og dermed blev et nyt dansk-bosnisk initiativ en realitet.
Bag fonden står Sanjin Jakić og en gruppe danskere med rødder i Bosnien-Hercegovina. Inspirationen opstod, da de så Peter Ingemanns dokumentar Balkan i flammer. Dokumentaren fortalte historien om de danske nødhjælpsarbejdere, soldater og frivillige, der under krigen bragte nødhjælp frem til civile i nogle af Europas mest udsatte områder.
For initiativtagerne rejste dokumentaren et enkelt spørgsmål: Hvordan sikrer man, at den historie ikke blot bliver stående som et minde om en krig, men også bliver til noget, der rækker ind i fremtiden?
Svaret blev Mindefonden.
Fondens formål er enkelt: at hædre den danske indsats under krigen og samtidig give unge bosniere mulighed for at gennemføre en uddannelse. Derfor gik de første 15 stipendier denne sommer til studerende fra forskellige dele af Bosnien-Hercegovina.
Ceremonien samlede den danske ambassadør i Bosnien-Hercegovina, Åge Sandal Møller, Bosnien-Hercegovinas ambassadør i Danmark, H.E. Anesa Kundurović Miljak, repræsentanter for bosniere bosat i Danmark, tidligere udsendte og årets stipendiemodtagere.
I sin tale understregede Åge Sandal Møller, at stipendierne handler om mere end økonomisk støtte.
“Dette stipendium er mere end økonomisk støtte. Det er en anerkendelse af jeres hårde arbejde, jeres engagement og jeres potentiale.”
På vegne af Associjacija Bosna fortalte Sanjin Jakić om baggrunden for fonden og ønsket om at bevare historien om den danske indsats – ikke som nostalgi, men som et ansvar. De mennesker, der bragte nødhjælp frem under krigen, fortjener at blive husket, sagde han. Men den bedste måde at gøre det på er at give unge mennesker mulighed for at skabe et bedre samfund.
Blandt gæsterne var også danske veteraner og tidligere nødhjælpsarbejdere. En af dem var Jeppe Michael Jensen, som overlevede angrebet på den danske nødhjælpskonvoj ved Maglaj den 1. juni 1993. Ved angrebet blev de danske chauffører Jimmi Carit Nyegaard og Niels Bromann samt deres bosniske kollega Željko Bilić dræbt.
For Jeppe Michael Jensen blev ceremonien et bevis på, at den indsats, som mange danskere ydede under krigen, fortsat har betydning.
“Jeg er glad for Mindefondens initiativ. Det er en fin måde at anerkende alle os, der gjorde tjeneste eller arbejdede i Bosnien under krigen, og samtidig hædre de af vores kammerater, som aldrig kom hjem. At deres indsats nu bliver omsat til muligheder for unge mennesker, er en meningsfuld måde at føre historien videre på.”
Der findes mindesmærker over hele Bosnien-Hercegovina. De fortæller om en krig, der kostede titusinder livet og sendte millioner på flugt.
Mindefonden vælger en anden vej. Den bygger på den samme historie, men investerer i de mennesker, der skal skrive landets næste kapitel.
De første 15 stipendier ændrer ikke fortiden. Men de viser, at minder også kan omsættes til handling – og at den danske indsats under krigen fortsat kan gøre en forskel mere end tre årtier senere.