Nyt nummer af Danmarks Veteraners Medlemsmagasin

Det tredje nummer af Danmarks Veteraner i 2025 er nu på gaden – fyldt med beretninger, oplevelser og indblik i fællesskabet blandt Danmarks udsendte og deres pårørende.

Flagdagen i fokus

I lederen reflekterer landsformand Carsten Rasmussen over Flagdagen 2025, der blev markeret på tværs af landet. Traditionen med at lægge blomster på de faldnes grave fremhæves som et stærkt symbol på, at ingen bliver glemt. Samtidig peges der på behovet for, at veteraner og pårørende sikres en mere central plads ved de officielle ceremonier.

Reportager fra hele landet

Magasinet bringer artikler fra en række arrangementer og begivenheder:

  • Veteran Café Skive fejrede 10-års jubilæum med mindehøjtidelighed, taler og hædring af frivillige ildsjæle.
  • ”Mod til at leve livet” – en stærk fortælling fra Kvindelige Veteraners march i de norske fjelde, hvor 11 kvinder fandt fællesskab, styrke og frirum.
  • Veterantræf Danmark samlede over 150 veteraner på shelterpladsen ved Tarm til fællesskab, oplæg og helikopterbesøg.
  • Balkan-dag i Odense med deltagelse af den kroatiske ambassadør og et stort fremmøde af veteraner og familier.
  • Nijmegen 2025 – marchberetning fra et dansk veteranhold, hvor både strabadser, fællesskab og kampgejst skinner igennem.

Internationale perspektiver

Magasinet bringer også nyt fra det nordisk-baltiske samarbejde, hvor veteranforeninger fra hele regionen mødtes i København. Derudover er der mindeord over æresmedlem Poul Mølskov, som satte markante aftryk på veteranarbejdet gennem flere årtier.

Jubilæer og oplevelser

Veteranrådgivningen markerede sit 25-års jubilæum med fokus på den livsvigtige døgntelefon 80608030, og nye initiativer er sat i gang for at styrke kendskabet til rådgivningen.

Derudover kan man læse om:

  • Familietur til Sommerland Sjælland
  • MC-ture på Sydsjælland og til Sverige
  • Mindehøjtidelighed i Rindsholm
  • Aktiviteter og runde dage blandt medlemmerne

Danmarks Veteraners medlemsmagasin

Endnu engang viser Danmarks Veteraner & Veteranstøtten sig som en samlende forening for Danmarks veteraner. Magasinet giver et indblik i det brede veteranarbejde i Danmark. Magasinet giver både et blik tilbage på traditioner og et indblik i de initiativer, der former fremtiden.

Deadline for indlevering af stof til næste magasin er: 30. oktober

Aktuelt

Ansøgning om at deltage i Outdoor tur til Sverige

Kom med på tur med Friluftsudvalget. Turen går til området omkring Halmstad i Sverige, hvor vi har fundet en hyggelig hytte i skoven, som bliver vores base. Herfra tager vi på vandreture i de store naturområder omkring Halmstad. Vi har fokus på naturoplevelser, hygge...

KURSUS I OKT & NOV: Livsstilsændring for veteraner

Veteranstøtten tilbyder igen i år kursus i varig livsstilsændring for veteraner. Hvis du ønsker mere ud af din hverdag og af livet samt overskud til meget mere, er dette en rigtig god mulighed for at komme i gang! Kurset strækker sig over to weekender. Begge weekender...

Invitation: Markering af 25 året for 9-11 i Kastellet

Foto: Monica Bell Sass. Angrebet på USA den 11. september 2001 ("9-11") blev et globalt vendepunkt, og for Danmark markerede det begyndelsen på en ny sikkerhedspolitisk æra. I dagene efter stod det klart, at trusler mod fred og stabilitet ikke længere var begrænset...

Veteranhjem Fredericias arbejde anerkendes med Peter Lund Madsen Prisen

Veteranhjem Fredericia blev mandag den 10. august den første modtager af Peter Lund Madsen Prisen. Prisen blev overrakt ved et arrangement på Christiansborg og anerkender blandt andet arbejdet med at nedbryde tabuer og skabe større forståelse for psykisk trivsel....

Vi skifter e-mailsystem – der kan være forsinkelser i vores svar

I Danmarks Veteraner & Veteranstøtten arbejder vi løbende på at styrke vores digitale løsninger. Som et led i dette skifter vi den 5. august 2026 vores e-mailsystem fra Rackhosting til Microsoft 365. I forbindelse med skiftet skal både ansatte og frivillige tage...

INVITATION: Ro i naturen

Kom med på en weekend hvor vi kommer ned i gear, og der er fokus på naturen, og hyggen omkring bålet. Tid til at fordybe sig i hvad naturen kan, som et hjælpemiddel til at få ro på sanserne. Samtidig med at der også vil være mulighed for at fordybe sig i små...