– Og vi benytter jubilæet til at forny os lidt

Veteranrådgivningen har netop søsat en omfattende kendskabskampagne for at gøre døgntelefonen 80608030 mere kendt.

af Lars Graff Nielsen, Markedsføringsudvalget.

Allerede da Carsten Rasmussen tiltrådte som landsformand i 2024, betonede han, at Veteranrådgivningens døgntelefon 80608030 udgjorde rygraden i Veteranstøttens indsats for at støtte de veteraner, der får behov for hjælp. Det har placeret 80608030 centralt i Veteranstøttens arbejde, især nu hvor Veteranrådgivningen har overtaget det tidligere Socialudvalgs opgaver. – Derfor har landsformanden da også opfordret Veteranrådgivningen til at gøre en indsats for at blive mere synlig og udadvendt – og så interessant, at yngre veteraner får lyst til at blive rådgivere, så der indledes et generationsskifte, nu hvor der er gået 25 år.

Som følge af landsformandens opfordring nedsatte Veteranrådgivningen – på et telefonmøde i maj 2024 – et hurtigt arbejdende udvalg, som kaldte sig selv Markedsføringsudvalget. – Problemet var blot, at vi 3 i udvalget vidste en del om telefonrådgivning, men intet som helst om reklame og design. Men det problem løste landsformanden ved at foreslå os at tage kontakt med firmaet GB Grafisk, som udgiver Danmarks Veteraners Blad.

Det førte til et meget positivt samarbejde, hvor GB Grafisk hurtigt slog fast, at vi kun kunne gøre os selv mere synlige, hvis vi skabte os vores eget, selvstændige og iøjnefaldende design, som ikke måtte ligne Forsvarets design eller Danmarks Veteraners design. Derefter skulle vi så udarbejde vores eget reklamemateriale i 80608030’s særlige og iøjnefaldende design.

LÆS OGSÅ: 25 år med 80608030

Det lykkedes at skabe det nødvendige idegrundlag i løbet af efteråret. – I november 2024 kunne vi på et telefonmøde præsentere Veteranrådgivningen for et udkast til det nye PR-materiale for 80608030, som først og fremmest omfattede en helt ny hjemmeside www.80608030.dk. – Desuden var der udarbejdet et ideoplæg til et omfattende reklamemateriale, som omfattede: – en kendskabsfolder, – en hvervefolder, – visitkort med QR-kode, – og reklamespots til Facebook og de andre elektroniske medier. – Desuden var der i 80608030-designet også udarbejdet en mødestand med en disk, roll-ups og flag, samt iøjnefaldende caps, T-shirts og nøglesnore til dem, der skal stå i standen.

Veteranrådgivningens telefonmøde i november 2024 godkendte GB Grafisks og Markedsføringsudvalgets oplæg, – og landsformanden var i stand til at sikre de nødvendige midler til reklamekampagnen.

I foråret 2025 udarbejdede vi så hjemmesiden og hele reklamekampagnen i praksis – og læste korrektur og rettede og finpudsede, indtil vi var tilfredse. I maj måned kunne vi så fordele kendskabsfoldere og hvervefoldere og visitkort til Veteranrådgivningens medarbejdere. – Og den 14. juni 2025 – på Folkemødets første dag på Bornholm – havde hjemmesiden www.80608030.dk premiere på internettet.

Det er vores håb, at denne redegørelse for den nye kendskabskampagne for 80608030 giver dig lyst til at gå ind på www.80608030.dk og se lidt nærmere på den nye hjemmeside. God fornøjelse!

Aktuelt

Ansøgning om at deltage i Outdoor tur til Sverige

Kom med på tur med Friluftsudvalget. Turen går til området omkring Halmstad i Sverige, hvor vi har fundet en hyggelig hytte i skoven, som bliver vores base. Herfra tager vi på vandreture i de store naturområder omkring Halmstad. Vi har fokus på naturoplevelser, hygge...

KURSUS I OKT & NOV: Livsstilsændring for veteraner

Veteranstøtten tilbyder igen i år kursus i varig livsstilsændring for veteraner. Hvis du ønsker mere ud af din hverdag og af livet samt overskud til meget mere, er dette en rigtig god mulighed for at komme i gang! Kurset strækker sig over to weekender. Begge weekender...

Invitation: Markering af 25 året for 9-11 i Kastellet

Foto: Monica Bell Sass. Angrebet på USA den 11. september 2001 ("9-11") blev et globalt vendepunkt, og for Danmark markerede det begyndelsen på en ny sikkerhedspolitisk æra. I dagene efter stod det klart, at trusler mod fred og stabilitet ikke længere var begrænset...

Veteranhjem Fredericias arbejde anerkendes med Peter Lund Madsen Prisen

Veteranhjem Fredericia blev mandag den 10. august den første modtager af Peter Lund Madsen Prisen. Prisen blev overrakt ved et arrangement på Christiansborg og anerkender blandt andet arbejdet med at nedbryde tabuer og skabe større forståelse for psykisk trivsel....

Vi skifter e-mailsystem – der kan være forsinkelser i vores svar

I Danmarks Veteraner & Veteranstøtten arbejder vi løbende på at styrke vores digitale løsninger. Som et led i dette skifter vi den 5. august 2026 vores e-mailsystem fra Rackhosting til Microsoft 365. I forbindelse med skiftet skal både ansatte og frivillige tage...

INVITATION: Ro i naturen

Kom med på en weekend hvor vi kommer ned i gear, og der er fokus på naturen, og hyggen omkring bålet. Tid til at fordybe sig i hvad naturen kan, som et hjælpemiddel til at få ro på sanserne. Samtidig med at der også vil være mulighed for at fordybe sig i små...