Torsdag den 19. september 2024 var det blevet Reunion 1974 UNFICYP XXI holdets opgave at besøge de to tidligere lejre i Xeros (nu ROCA CAMP) og Liminitis, hvor h.h.v. Stabskompagniet og Charlie kompagniet lå.
De 64 Veteraner og pårørende, der deltager i turen, var på en gang både spændte og nysgerrig – kunne man kende det og hvordan ville de argentinske soldater modtage os – en flok aldrende FN Veteraner.
Vi blev glædelig overrasket i enhver henseende!
Vi blev modtaget af en Æresgarde, der var stillet stole op til alle, talerstol og højttaler og en talsperson annoncerede indledningen. Sektorkommander oberstløjtnant Cordoba ledede honnørmodtagelsen, der blev afspillet den danske nationalmelodi ”Der er et yndigt land” hvorefter OL Cordoba bød velkommen og gav en kort og præcis orientering om situationen, fra da danskerne var der, til situationen nu.
Mere kongeligt kunne det næsten ikke blive!
Efter den officielle velkomst blev vi vist rundt i lejren i små grupper, indtil vi skulle op til mindestenen for de to faldne danske FN Soldater!
De argentinske FN Soldater eskorterede os op til stenen, spærrede vejen af og deltog i vores ceremoni. Argentinerne deltog med æresvagter, en trompeter til at spille ”Last Post”. Efter selv også at have lagt en krans, ledede deres feltpræst en andagt og en bøn.
Så skete der det, at en af veteranerne spontant begyndte at synge Altid Frejdig … Straks istemte alle de andre 63 veteraner og pårørende sangen. Det gav på en gang en både meget højtidelig stemning og en indre ro i ceremonien.
Det vi var taget til Cypern for at mindes og ære, kan kort siges således:
”Den 16. august 1974 kl. 18.00 blev der indgået våbenhvile – kl. ca. 20.10 kørte en dansk folkevognsbus, med et OP-hold på 5 danske FN-soldater, i et græsk minefelt ved Ambelikou” Sergent Benth Schultz Christensen og konstabel Carsten Busk Andersen omkom.
Dagens sidste besøg blev Limnitis hvor C-coy lejren ligger – vi skal nok sige LÅ, for der var kun ganske få vægge tilbage – lidt hvor sergentindkvarteringen lå i disse engelsk inspirerede Nessenhuts og en enkelt væg af Drivers Club.
Efter en lang dag, men med en utrolig gæstfrihed og hjælpsomhed fra der argen-tinske FN-Kontingents side, kan vi sige at respekten er intakt uanset om det var for 50 år siden eller i går. Stor respekt for de argentinske FN-soldater.
/ Per Amnitzbøl Rasmussen