Lørdag den 21 september, på Re-union 1974 XXI tredje udflugt gik turen til Farmagusta og det velkendte syn af spøgelsesbyen, som har ligget ubeboede hen siden sommeren 1974.
Historien fortæller om den anden fase af den tyrkiske invasion i ’74, at planen var først at rømme byen for civilbefolkningen, derefter at bombe byen og besætte den med kampvogne. Det skete i dagene omkring den 14. august 1974.
På holdene op til da var det et yndet sted for de danske FN-Soldaterne at bruge deres orlovsdage og fridage til afslapning. Det fik den tyrkiske invasion sat en brat stopper for.
Fortællingen siger også, at med invasionen forsvandt også alle FN-soldaternes værdier. Det være sig lejligheder, møbler, både, sågar gulvbrædder og andre værdier. Siden har byen stået forladt – i dag som for 50 år siden.
I dag måtte de danske FN-veteraner blot konstatere et ”status quo”.
For turens deltagere var det ingen overraskelse, men en såre forbavselse over, at det stadig er sådan. Fra at være et smukt feriested til at blive en hob at faldefærdige ruiner. Det virke som et meningsløst politisk håndværk!
Efter det triste syn i Farmagusta gik turen til den tyrkiske bydel af Nicosia for at gøre de sidste indkøb, en god frokost og optage de sidste billeder af en dejlig ferieø.
I morgen holder hele holdet en afskedsmiddag – noget med kebab – for mandagen står på hjemrejse.
Nu kan vi se tilbage på en uge med helt unikke oplevelser, som er de færreste forundt. Først et møde med UNFICYPs missionschef Colin Steward, så et besøg i Xeros lejren (nu argentinsk) med en overdådig velkomst. En meget højtidelig minde ceremoni. Et besøg i en næsten forsvunden Charlie Lejr. Sluttende med et forstemmende gensyn i Farmagusta.
Reunion 1974 UNFICYP XXI turen må siges at være – på en gang – en spændende, en værdigt, en smukt, en højtidelig tur. Alle der tog imod holdet, gjorde deres ypperligste for at respektere og ære en stor flok danske FN-Veteraner.
/Per Amnitzbøl Rasmussen
