DANCON Træf kan fejre 50-års jubilæum

Samtidig med deres jubilæum, som først kan fejres den 20. og 21. august på Varde Kaserne, udgiver de en 50-års Jubilæumsmedalje.

Eksemplar nr. 1 blev, ved en ceremoni i FN Museet, overrakt til træffets idemager og stifter ”PC” (Peter Christian Rasmussen) i lørdags – på træffets ordinære afholdelsestidspunkt, nemlig 2. weekend i juli måned. Det årlige træf besøges normalt af 2-300 deltagere, men mon ikke aflysningen i 2020 vil trække nogle flere festglade veteraner til Varde.

I sin takketale for medaljen redegjorde ”PC” for tilblivelsen af DANCON Træffet, hvor han understregede forskellen på DANCON Træf og så Danmarks Veteraner (tidl. De Blå Baretter). Behovet for begge foreninger viste sig dog meget hurtigt, med de to forskellige måder at holde stævner på, og begge foreninger har i dag kunnet fejre 50-års jubilæum. I dag er der et forbilledligt samarbejde dem imellem.

FN Museet er stolte og glade for, at kunne lægge lokale og kulisse til medaljeuddelingen, af den indstiftede jubilæumsmedalje. Foruden at have medvirket til udformningen og produktionen af medaljen, er FN Museet og Veteranshoppen.dk stedet hvor medaljen kan erhverves.

Traditionen tro vil FN Museet være tilstede ved DANCON Træf 2021, den 20. og 21. august, med tilbud og information til alle træffets deltagere, bl.a. med et udbud af den nye jubilæumsmedalje og mange andre relevante vare.