Danmarks Veteraners Mindedag

Danmarks Veteraners Mindedag på Kastellet den 21. december blev et fint arrangement – trods det fugtige og tågede vejr.

Syv faner, Landsfane Øst, Nordsjælland, Midtsjælland, Lolland-Falster og Møn og København, der stillede med Foreningsfane, NATO-fane og FN-fane, var med til at gøre begivenheden festlig.

Preben Korreborg fra Veteranstøtten lagde krans ved De Blå Baretters Mindesten.

Ved kranselægningen ved Monumentet for Danmarks Internationale Indsats siden 1948 var formanden for Forsvarsudvalget, Naser Khader (MF), æresgæst og lagde kransen ved Mindemuren på vegne af Danmarks Veteraner og Veteranstøtten.

Efterfølgende holdt Naser Khader en fin tale for de fremmødte veteraner, hvor han takkede for deres indsats. ”Der er bred opbakning til forsvaret i Danmark, og det er i høj grad på grund af jer”, sagde Naser Khader bl.a. i sin tale.

Efter kranselægningerne var der et lille traktement i Bunkeren, hvor deltagerne over en sandwich og lidt at drikke kunne ønske hinanden glædelig jul og godt nytår.

Se flere billeder fra dagen på dette LINK

Aktuelt

Skal du banke rust af både krop, motorcykel og køreteknik?

Så skal du være med til at banke rusten af motorcyklen og køreteknikken, når vi mødes i weekenden den 19. til 21. april, hvor vi holder weekend med socialt samvær og motorcykler i Aalborg. Vi mødes fredag d. 19. og bliver indkvarteret på Aalborg Kaserne fra kl. 16.00....

TILMELD DIG: NATO 75 år – Parade i Kastellet den 4. april

I år kan Danmark d. 4. april fejre 75 års medlemskab af NATO. I den anledning markerer Danmarks Veteraner traditionen tro NATO-dagen den 4. april med parade og medaljeoverrækkelse. Alle er velkommen til at deltage i hele arrangementet og den efterfølgende reception....

Indkaldelse til Danmarks Veteraners Repræsentantsskabsmøde

Danmarks Veteraner afholder Repræsentantskabsmøde den 27. april 2024 på Sports Hotel Vejen,  Jacob Gades Allé 1, 6600 Vejen. Mødet gennemføres med ankomst og registrering den 27. april fra kl. 09.00 – 09.45. Repræsentantskabsmødet gennemføres fra kl. 10.00 – 18.00,...

Invitation til NORDIC TOUR på MC

Nordic Tour 2024 - 26. Juli til 5. august På Nordic Tour mødes 10 veteraner fra hvert af de nordiske lande og kører motorcykel sammen. Turen går på omgang mellem de nordiske lande og veteranforbund, og i år bliver turen arrangeret af veteraner i det sydlige Finland....