“DET TALTE ORD GÆLDER”

Danmarks Veteraner har fået lov til at lægge den tale, som Folketingets formand fru Pia Kjærsgaard, holdt til paraden på Kastellet i København, ud på sin hjemmeside. Du kan læse talen nedenfor.


Kære veteraner, kære udsendte, kære pårørende, kære ambassadører – kære alle sammen
Det er med stolthed – men også med ydmyghed og respekt – at jeg på vegne af Folketinget taler her ved denne begivenhed – Peacekeepers Day.

Jeg har set frem til at overvære paraden.

Veteranområdet ligger mig meget på sinde. Folketinget deltager hvert år i Flagdagen.
Jeg må også være ærlig og sige, at det er en følelsesladet oplevelse for mig – at skulle takke jer for den ubeskrivelige store og uselviske indsats, som I har ydet under jeres udsendelse som del af det danske bidrag til FN og andre internationale missioner.
Udover markeringen af jeres indsats i dag er det også 70 år siden, at FN’s ældste fredsbevarende mission, UNTSO, blev oprettet.
Dengang havde den nyoprettede jødiske stat Israel været i krig med sine arabiske nabostater. Missionen blev derfor oprettet for at overvåge, om de stridende parter brød deres fredsaftaler.
Danmark var med i UNTSO fra begyndelsen. Vi stillede med ubevæbnede FN-observatører. Og vi udsender stadig observatører til missionen.

Da vi udsendte de første observatører for 70 år siden, markerede vi opbakningen til det FN, som vi selv var med til at grundlægge tre år tidligere – efter Anden Verdenskrig. Formålet var og er at forebygge konflikter og en ny verdenskrig.
Dengang var observatørerne udsendt i mindst et år, og de kunne tage deres familier med.
I dag er Danmark bredt repræsenteret i internationale missioner og operationer.
Ca. 70.000 danske mænd og kvinder har siden 1948 været udsendt over det meste af verden.

Kære veteraner, I har været udsendt af Danmark for at løse opgaver i Afrika, Asien, Europa og Mellemøsten. Og paraden i dag er et symbol på, at Danmark gennem jeres bidrag og engagement har en lang og stolt tradition for internationalt civilt- og militært samarbejde.

Siden 1948 er vilkårene for at løse opgaverne blevet vanskeligere. Det gælder, hvad enten man har været udsendt som soldat, politibetjent, redningsmandskab eller civil rådgiver.

Risikoen ved at drage afsted er blevet større. Det gælder både udsendelser under FN, NATO eller et andet flag.

Flere af jer har måske været udsendt på Cypern, Balkan eller Afghanistan og I ved, hvor hurtigt situationen kan spidse til og komme ud af kontrol.

Ifølge FN stiger antallet af internationale missioner til høj-risiko områder med borgerkrige eller uafhængighedskrige.
Foråret, hvor vi både markerer Danmarks besættelse den 9. april og Danmarks befrielse den 5. maj, minder mig om, at vi ikke kan tage frihed for givet.
Jeg sætter selv lys i vinduerne om aftenen den 4. maj. Det får mig til at tænke over den forsvars- og sikkerhedspolitiske udvikling, som Danmark står overfor i dag.
Selvom den sikkerhedspolitiske situation har ændret sig og er blevet mere uforudsigelig, tager de fleste af os danskere nok stadig vores frihed for givet.  Det kan vi, fordi der er engagerede og ansvarsbevidste borgere som jer, som gennem fredsbevarende opgaver ikke kun bidrager til lokalbefolkningens sikkerhed, men også Danmarks sikkerhed – også selvom det er langt væk fra den danske grænse.
Jeg er dybt taknemmelig for, at I har påtaget jer denne meningsfulde opgave. I har med hvert jeres udgangspunkt taget en modig beslutning om at blive udsendt af Danmark.
I har været udsendt til lande, hvor befolkningen måske dagligt bliver mindet om, at frihed er noget, man skal kæmpe for – og I har hjulpet dem.
Jeg har haft lejlighed til at møde nogle af jer herhjemme og derude i missionsområderne.
Om det er til motionsløb, den årlige flagdag, i veteranforeninger eller et formelt missionsbesøg, bliver jeg lige imponeret over den professionalisme, udholdenhed og respektfuldhed som I og jeres veterankolleger udviser. Samtidig er jeg betaget af, hvordan I formår at løse jeres opgaver med høj faglighed og i samarbejde med internationale kolleger på den danske måde. Det kommer til udtryk i kammeratskab, hygge og den uformelle omgangstone, som vi kender fra folkeskolen, foreningslivet og vores arbejdspladser. Det er vel og mærke, mens I løser jeres opgaver, der er præget af så stor alvor, ansvar og respekt.

Derfor bliver de danske udsendte ikke sat til at løse de lette opgaver. Og jeg kan godt forstå, hvorfor jeres indsats nyder så stor respekt og anerkendelse blandt vores allierede.
I gør et godt stykke arbejde – og jeg kan på vegne af Folketinget sige, at vi er stolte af jer.
Dertil er det opgaver, som I har løst langt væk fra jeres familier, børn, kærester og venner.
Kære alle pårørende, dagen i dag er også en påskønnelse af jeres indsats. I har påtaget jer ekstra opgaver og lidt afsavn, da jeres kære var udsendt. Tak for jeres bidrag. Tak for den opbakning og støtte, som I har givet vores udsendte.
Som veteraner har I mange minder og hver jeres historie med hjem fra en udsendelse. Og det er dejligt at høre, hvordan snakken går lystigt i dag.

Langt de fleste kommer heldigvis styrkede hjem med gode erindringer og mere erfaring i rygsækken.

Men desværre er der også dem, der kommer hjem og møder en svær hverdag med enten psykiske eller fysiske skader. Eller bare fordi det er svært at bære på oplevelser, der har sat sig fast i sjælen.

De stadig vanskeligere vilkår som vores udsendte møder – også i FN’s missionsområder sætter naturligvis sit præg.

Det må vi som lovgivere aldrig se bort fra. Vi skal have fokus på jer både før og efter jeres udsendelse.

Monumentet over Danmarks internationale indsats bærer navnene på de danskere, der siden 1948 ikke er vendt hjem i live efter international tjeneste. De har sammen med deres efterladte betalt den højeste pris.

Kære alle veteraner. Fra Folketinget og til jer skal der derfor lyde en stor tak for den enestående indsats, som I har ydet. Tak for den forskel, som I har gjort både for Danmark og det land, som I har været udsendt til siden den første FN-mission i 1948.
I gør Danmark ære!
Tak for ordet.