GIV AGT 💂 Ugens Virtuelle Udpluk – IFOR Bosnien 1995 -1996.

Borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien bestod samlet af løsrivelseskrige og etniske udrensninger. Egentlige krigshandlinger brød ud, da Kroatien og Slovenien løsrev sig fra sammenslutningen Jugoslavien. Der var kampe i Kroatien, hvor et mindretal af serbere ikke ønskede at vÌre en del af Kroatien. Konflikten blev forsøgt stoppet af Det EuropÌiske FÌllesskab, men uden held.

FN blev nu involveret og forsøgte at bilÌgge stridigheder, men uden held, derfor oprettede FN i 1992 United Nations Protection Force (UNPROFOR) opgaven var at skabe fred og stü for sikkerheden i Jugoslavien. I første omgang gik UNPROFOR ind i Kroatien, men det blev hurtigt tydeligt, at indsÌttelsen skulle omfatte mere end blot Kroatien. Styrken fik nu udvidet sit mandat til ogsü at indbefatte Bosnien-Hercegovina.

 

Her var situationen kompleks med tre etniske grupper – bosniske muslimer, bosniske kroatere og bosniske serbere, der indbyrdes sloges. En vĂĽbenhvile havde lange udsigter. Men efter luftkampagnen i efterĂĽret 1995 lykkedes det i december 1995 i Paris at underskrive en fredstraktat mellem Bosniens, Kroatiens og Serbiens prĂŚsidenter under navnet Dayton Peace Agreement (DPA) for at stoppe de konflikter, der havde varet i 3½ ĂĽr.

NATO blev den organisation, der skulle varetage dels opretholdelse af ro og orden, dels at fredsaftalens mĂĽl blev implementeret i Bosnien-Hercegovina. Til disse formĂĽl blev The Implementation Force (IFOR) oprettet.

PĂĽ trods af sit kun 1 ĂĽrs lange mandat var det en stor mission pĂĽ omkring 54.000 soldater – og med forsyningstropper m.m. i Kroatien, Serbien og Ungarn var det sammenlagt pĂĽ 80.000 personer.

Det danske bidrag var stort, sammensat med mange specialister og enhedstyper. Samlet var der tale om en styrke pü godt 1.600 personer fordelt pü bl.a. et brigadestabskompagni, et flystøtteelement, nationale støtteelementer, et forbindelseshold og en efterretningsgruppe samt en reduceret panserinfanteribataljon omfattende stab og stabskompagni, et panserinfanterikompagni, en kampvognseskadron og et logistikkompagni. I perioden indgik desuden et forstÌrkningsbidrag fra JÌgerkorpset.

Bidragene indgik i en fĂŚlles nordisk/polsk brigade pĂĽ i alt ca. 4.000 personer, hvori der ogsĂĽ indgik en polsk infanteribataljon. Overordnet var den samlede styrke en del af en amerikansk division.

Der var lagt stor vĂŚgt pĂĽ at give soldaterne den bedst mulige beskyttelse og handlemuligheder, hvorfor styrken – udover egne vĂĽben – var sikret mulighed for artilleristøtte fra den amerikanske division samt flystøtte fra NATO-fly.

IFOR-styrkens hovedopgaver var med afsĂŚt i Dayton-aftalen at sikre, at parterne inden for sĂĽvel aftalte tider og grĂŚnser trak deres militĂŚre styrker tilbage, og at overdragelsen af territorium fandt sted som aftalt. Endvidere skulle NATO-styrken, i det omfang det var muligt, bistĂĽ med sikkerheden for de andre missioner i omrĂĽdet. Det indbefattede beskyttelse af OSCE og EU’s observatørmission (ECMM) og af de civile og humanitĂŚre organisationers arbejde, herunder bl.a. The UN Refugee Agency (UNHCR).

Danske enheder brugte mange krÌfter pü afvÌbning af de stridende parter, patruljering, indsamling og registrering af vüben, dialog med lokale myndigheder, overvügning m.m. omkring den nordligt liggende by Doboj i Bosnien-Hercegovina, hvor danskernes lejr lü. Byen var vigtig at fü kontrol over, da den var en del af en etnisk skillelinje. I hele perioden blev der ogsü afsat mange ressourcer til humanitÌr hjÌlp til civilbefolkningen i og omkring Doboj. Andre former for humanitÌre opgaver var hjÌlpen til Dansk FlygtningehjÌlp og Red Barnet, f.eks. støtte til genopførelse af skoler og børnehaver.

IFOR var operativ fra d. 20. december 1995 til d. 20. december 1996 – efterfulgt af Stabilisation Force (SFOR) Danmark var ét ud af i alt 33 lande, der bidrog med styrker til IFOR.

Det var ugens virtuelle udpluk lĂŚs om hele missionen pĂĽ Infocenter-kastellet.dk