GIV AGT đź’‚ Ugens Virtuelle Udpluk – MINUSMA, Mali 2013 –

Men inden du fortsætter vil vi gerne bringe en nyhed
Fra den 22. april vil du også kunne høre ugens virtuelle udpluk som podcast, det er hver torsdag kl. 19.00

I det vestlige Afrika ligger den tidligere franske koloni Mali – et land der i lang tid har været plaget af bl.a. korruption, brud på menneskerettighederne, oprør og en svag regeringsledelse. Interne stridigheder bevirkede, at visse militære grupper arbejdede for, at det nordlige Mali burde være selvstændigt.
En sådan gruppe er f.eks. National Movement for the Liberation of Azawad (MNLA). Denne gruppe mente, at Azawad, som er den nordlige region i Mali, burde være selvstændigt, og i 2012 udførte MNLA i samarbejde med bl.a. Al-Qaeda flere angreb i regionen. Disse angreb drev Malis militær ud af Azawad og MNLA overtog regionen, hvorefter de uofficielt tildelte regionen selvstændighed. En del af Malis hær var oprørte over, at regeringen ikke kunne styre urolighederne i Azawad og kuppede derfor Malis regering.
Uroligheder resulterede i, at MNLA hurtigere fik det fulde overtag over Azawad. Da MNLA i 2013 efterfølgende forsøgte at få mere territorie end blot Azawad, anmodede FN’s specielle repræsentant for Vestafrika om, at FN støttede Malis styrende autoriteter for at undgå en humanitær katastrofe i landet.
Med hjælp fra FN, den franske hær, Malis hær og The African-led International Support Mission to Mali (AFISMA) blev oprørsgrupperne slået i 2013. Selvom man havde fået kontrollen over store dele af Mali tilbage, var der stadig terroraktioner og megen uro i landet.

FN´s forbliven i landet var nødvendig, og verdenssamfundet indledte i 2013 fredsoperationen i Mali under navnet MINUSMA med det formål at neddæmpe urolighederne i landet og hjælpe autoriteter i Mali med at få genetableret landet.
Mali er blot et af de lande, hvor det internationale samfund ønsker stabilitet. Hele Sahel-regionen, der består af Burkina Faso, Chad, Mali, Mauretanien, Niger, Senegal og Sudan udgør et samlet område syd for Sahara, hvor sikkerhedssituationen bekymrer bl.a. med terrorgrupper.

Efter henvendelse fra FN besluttede et enstemmigt Folketing at bidrage til MINUSMA, og nye beslutningsforslag er løbene blevet godkendt.
Danmark har været engageret i Mali siden 2013, herunder bidrag til de fransk-ledede indsatser. Hvad angår FN’s operation MINUSMA, er den stadig aktiv.

Danmark har fra starten af operationerne i Mali løbende bidraget med personel og materiel, herunder stabsofficerer, C-130 Hercules transportfly med besætning, støtte- og beskyttelsespersonel, ligesom Hjemmeværnet har deltaget med bevogtningspersonel og politiet med et antal personer.
Således deltog Danmark i 2013 med et transportfly til den fransk-ledede Operation Serval, der i 2012-2014 var forløberen for de efterfølgende indsatser.
I 2014 var der udsendt personer til ”All Sources Information Fusion Unit”.

I perioden fra marts 2015 til december 2016 var en dansk generalmajor Force Commander (styrkechef) for MINUSMA.
I perioden fra april til december 2016 stillede Danmark med samme hold som i 2014 og et bidrag fra Jægerkorpset til missionen i Mali inkl. støtte fra Hæren i form af logistik og efterretningspersonel, og fra december 2019 til ultimo 2020 med to transporthelikoptere samt tilhørende personel til indsatsen i Operation Barkhane i Sahel-regionen.

Læs meget mere om missionen på:

infocenter-kastellet.dk

God læselyst og god dag.

Foto: Forsvarsgalleriet – hvis andet ikke er anført.

Aktuelt

Danmarks Veteraners MC Touring sæsonstart

Vi lægger blødt ud på MC-sæsonen for Veteraner på MC med tilbud om deltagelse i åbning af Egeskov hvor der - udover deltagelse af flere tusinde mc´er - er gratis adgang (for dem på mc) til både det omfattende museum og den flotte park. Vi har booket hele Årup...

Motorcykeltur til Kongernes Nordsjælland d. 24. – 26. maj

Vil du med ud og se Nordsjælland, når bøgen er sprunget ud og skoven er flottest? Vi mødes fredag i Snekkersten, hvor vi har skaffet indkvartering på Beredskabsstyrelsens Kursuscenter. Lørdag skal vi ud og køre på de små veje i Nordsjælland og se Krudtmuseet i...

NATO parade i Kastellet

En festlig og minderig parade i anledning af NATOs 75 års jubilæum er veloverstået. Et stort fremmøde at såvel inviterede fra vores allieredes ambassader, forsvaret, samarbejdspartnere, veteraner og medaljemodtagere. I dagens anledning blev der overrakt en...

Store Legedag i Madsby Legepark i Fredericia

Danmarks Veteraner & Veteranstøtten og Familienetværket inviterer til oplevelse- og legedag i Madsby Legepark Fredericia                   Sted: Lumbyesvej 45, 7000 Fredericia Tid: Lørdag den 20. april 2024 kl. 09.00 – 18.00 Veteraner/veteraner med ægtefælle,...