Invitation til Verdi’s opera Aida

Igen i år har Opera Hedeland været så venlige, at de har sponsoreret 100 billetter til Danmarks Veteraner og Veterankortet.dk. Billetterne administreres af Danmarks Veteraner.

Årets forestilling er Giuseppe Verdis operaforestilling AIDA, om den slavegjorte etiopiske prinsesse, der forelsker sig i den egyptiske hærfører Radamés. Oplev den under åben himmel fredag den 5. august 2022. Hvis du ønsker at vide mere om forestillingen, så klik på billedet herunder. Vi skaffer ikke billetter til andre datoer end den 5. august 2022.

På linket kan du også læse mere om Opera Hedeland.

Du kan booke dine billetter på Danmarks Veteraners HJEMMESIDE fra mandag den 18. juli 2022 klokken 08.00. Linket virker først fra mandag den 18. juli 2022 klokken 08.00. Hver veteran kan maksimalt booke to (2) billetter. Billetterne fordeles efter ”først til mølle princippet”. Billetterne vil blive sendt til den mail, som du skal angive i tilmeldingsformularen senest i uge 30.

Vi glæder os til at se jer i Opera Hedeland.