Allerede nu er man i gang med forberedelse af arrangementerne i fm. flagdagen 5. september. I Hørsholm kommune har borgmester Morten Slotved (som er tidligere reserveofficer) ikke været sen til at følge op på stiftelsen af “Veterancafé Hørsholm” efter flagdagen 2018. Kommunen har kontaktet Veterancaféen og bedt om råd og praktisk støtte til den kommende flagdag. Veterancaféen har med glæde modtaget invitationen og har allerede holdt de første møder med kommunens flagdagsansvarlige medarbejdere. Begge parter er allerede efter det første møde i fuld gang med at kontakte dele af det lokale erhvervsliv som velvilligt stillede op som sponsorer til flagdagen sidste år. “Veterancafé Hørsholm” glæder sig meget over samarbejdet og kan kun opfordre andre veterancaféer og øvrige lokale veteraninitiativer til at tage kontakt med deres respektive hjemkommuner og tilbyde deres assistance.
Danmarks Veteraners MC Touring sæsonstart
Vi lægger blødt ud på MC-sæsonen for Veteraner på MC med tilbud om deltagelse i åbning af Egeskov hvor der - udover deltagelse af flere tusinde mc´er - er gratis adgang (for dem på mc) til både det omfattende museum og den flotte park. Vi har booket hele Årup...