Unikt arrangement

21. oktober indbyder Toyota i Slagelse til et unikt arrangement.

Omdrejningspunktet for denne aften vil være at skabe opmærksomhed omkring veteraner med PTSD (posttraumatisk stresslidelse).

Der vil være oplæg med tidligere Jægersoldat, Thomas Rathsack, i dag også kendt som forfatter, foredragsholder og ledende instruktør i TV2-programmet, Korpset. Herefter beretter deltagere fra en nyligt gennemført kajakekspedition i Grønland om, hvordan de som PTSD-ramte veteraner har valgt at opsøge et unikt fællesskab i foreningen, Veterans In Motion, for at vokse som mennesker, samt vise omverdenen, at man kan nå nye mål i livet – selv med PTSD som følgesvend.

Program:

19.00 – Foredrag ved Thomas Rathsack med titlen “Krig og Broderskab”.

Netop broderskabet er Jægerkorpsets bærende sammenhængskraft. Men hvad dækker ordet ”broderskab” egentlig over? Er det blot en romantiserende kliché, eller er der en helt særlig grund til, hvorfor dette intense kammeratskab og den ekstreme samhørighedsfølelse er så vigtig, når jægersoldater drager i krig? Thomas fortæller desuden om, hvilke bevæggrunde han havde for at drage i krig i mere end to år samt om, hvordan det har påvirket ham.

20.00 – Foredrag ved deltagere på ekspeditionen, Challenge Greenland.

Tjenesten for Danmark i verdens brændpunkter har haft vidtrækkende konsekvenser for mange af de soldater, der er vendt hjem med ar på sjæl og krop. Foredraget vil omhandle en kajakekspedition, hvor de primære deltagere alle er fysisk eller psykisk skadede veteraner. Under foredraget kommer publikum tæt på den virkelighed, der gør sig gældende for veteraner med PTSD, samt deres kamp for at vinde det tilbage, de tabte på slagmarken.

Der vil desuden være mulighed for at se udstyr fra ekspeditionen efterfølgende, samt at tale med Rathsack og nogle af deltagerne fra Veterans In Motion.”

Billetter kan købes på linket herunder

https://billetfix.dk/da/e/veterans-in-motion/?fbclid=IwAR0h9p_axWvgZMrv2dJyCmrK2HLo5B5raGezfGsyauvUZKlPf7B58hFvlfU

Aktuelt

Kanotur med Friluftsudvalget

Veteranstøtten inviterer igen veteraner med på kanotur. Det er muligt at tage sin kæreste eller ægtefælle og børn med på turen. Det er også muligt for veteraner at tage sine forældre med i stedet for - og det er også helt ok bare at tilmelde sig selv. Tag med på...

Danmarks Veteraners MC Touring sæsonstart

Vi lægger blødt ud på MC-sæsonen for Veteraner på MC med tilbud om deltagelse i åbning af Egeskov hvor der - udover deltagelse af flere tusinde mc´er - er gratis adgang (for dem på mc) til både det omfattende museum og den flotte park. Vi har booket hele Årup...

Motorcykeltur til Kongernes Nordsjælland d. 24. – 26. maj

Vil du med ud og se Nordsjælland, når bøgen er sprunget ud og skoven er flottest? Vi mødes fredag i Snekkersten, hvor vi har skaffet indkvartering på Beredskabsstyrelsens Kursuscenter. Lørdag skal vi ud og køre på de små veje i Nordsjælland og se Krudtmuseet i...

NATO parade i Kastellet

En festlig og minderig parade i anledning af NATOs 75 års jubilæum er veloverstået. Et stort fremmøde at såvel inviterede fra vores allieredes ambassader, forsvaret, samarbejdspartnere, veteraner og medaljemodtagere. I dagens anledning blev der overrakt en...