Veteranstøttens Gruppetur Danmark JUNI 2019

I perioden søndag den 23. – fredag den 28. juni 2019 gennemførte Veteranstøtten Gruppetur Danmark i Camp Frøslev.
Gruppetur Danmark har hvilet i et antal år og forsøges nu at genindføre som en tradition. Det må konstateres, at forsøget lykkedes til fulde.
Deltagere i aktiviteten skal være veteraner, som i det daglige har udfordringer af enten psykisk eller fysisk karakter. Vi var 10 deltagere, hvoraf undertegnede og Christian Ring var ledere for aktiviteten. Der var tilmeldt 11 deltagere, hvoraf 1 desværre så sig nødsaget til melde fra.

Turens formål

Turens formål er simpelthen at give veteranen nogle dages pusterum i en tilværelse, som til daglig godt kan være en udfordring.
Man skal heller ikke underkende at familien til veteranerne også får mulighed for et pusterum i perioden. Det var der i hvert fald bred enighed om i deltagerkredsen.
Omgivelserne i Camp Frøslev er noget nær perfekte til gennemførelse af vores samling, da der er ro og natur i massevis – også selv om der naturligvis kommer gæster i lejren i f.m. besøg i lejrens museer. Eneste mangelvare er en ”hyggestue” med bløde møbler. Det kompenserede vi dog ved at indrette os på gangen, hvor der er en ”blød” sofa og lænestol. Når gruppen ikke er større, kan det lade sig gøre ved at supplere med lidt ”gulvsidning” og andre stole. Men det kunne være bedre ingen tvivl om det.

Turens program

Der var kun indlagt to faste aktiviteter i løbet af opholdet.
Tirsdag var vi i Sønderborg Racing Center for at køre gokart. Der blev godt nok trådt på speederen i de små gokarts. Tiderne var tæt på at tangere den bestående rekord på banen, hvilket lederen blev noget overrasket over. Alt i alt en stor succes.
Torsdag besøgte vi Kelstrup Naturskole for at konkurrere i bueskydning og vildtkending. Også en aktivitet som tilsyneladende faldt i god jord efter de udsagn som vi fik.
Øvrige dage var der frit valg, hvilket 4 deltagere benyttede sig af og besøgte Dybbøl Historiecenter om onsdagen.
I det tidligere koncept var der indlagt faste samtaler, hvor veteranen skulle vende vrangen ud på sig selv. Et koncept, som undertegnede aldrig har brudt mig om, da det efter min mening kan være direkte angstfremkaldende for en veteran, som har det skidt, at skulle på ”skafottet” for at underholde de øvrige deltagere med sine daglige udfordringer. Så det er ikke en del af programmet. Og det kan konstateres, at det så sandelig heller ikke er nødvendigt, da snakken gik på kryds og tværs i gruppen fra første øjeblik vi var samlet.

[ezcol_1half][/ezcol_1half] [ezcol_1half_end][/ezcol_1half_end]
Aktivitetens fremtid

Alle tilmeldte fik mulighed for deltagelse. 12 deltagere er det maksimale. Håbet er nu, at ”mund til mund” metoden kan betyde, at der næste år, hvis altså der bliver bevilget midler til gennemførelsen, kommer et større antal tilmeldinger. Det skal dog nævnes, at alle deltagere i år opfyldte betingelserne for deltagelse.

Evalueringer

Deltagernes evalueringer af turen er ovenud positive, hvilket viser, at programmet er sammensat på en hensigtsmæssig og tilfredsstillende måde. Hensigten med, at alle deltagere indgår aktivt i de opgaver, der løbende er ved måltider, rengøring m.v., blev godt modtaget, og der var ikke på noget tidspunkt problemer med at få villige hænder til hjælp.

Afslutning

Christian Ring og undertegnede takker deltagerne for en uge, hvor lysten til at gentage turen i 2020 absolut blev skærpet.

 

Af leder Svend Aage Olsen

Aktuelt

Danmarks Veteraners MC Touring sæsonstart

Vi lægger blødt ud på MC-sæsonen for Veteraner på MC med tilbud om deltagelse i åbning af Egeskov hvor der - udover deltagelse af flere tusinde mc´er - er gratis adgang (for dem på mc) til både det omfattende museum og den flotte park. Vi har booket hele Årup...

Motorcykeltur til Kongernes Nordsjælland d. 24. – 26. maj

Vil du med ud og se Nordsjælland, når bøgen er sprunget ud og skoven er flottest? Vi mødes fredag i Snekkersten, hvor vi har skaffet indkvartering på Beredskabsstyrelsens Kursuscenter. Lørdag skal vi ud og køre på de små veje i Nordsjælland og se Krudtmuseet i...

NATO parade i Kastellet

En festlig og minderig parade i anledning af NATOs 75 års jubilæum er veloverstået. Et stort fremmøde at såvel inviterede fra vores allieredes ambassader, forsvaret, samarbejdspartnere, veteraner og medaljemodtagere. I dagens anledning blev der overrakt en...

Store Legedag i Madsby Legepark i Fredericia

Danmarks Veteraner & Veteranstøtten og Familienetværket inviterer til oplevelse- og legedag i Madsby Legepark Fredericia                   Sted: Lumbyesvej 45, 7000 Fredericia Tid: Lørdag den 20. april 2024 kl. 09.00 – 18.00 Veteraner/veteraner med ægtefælle,...