Vi gjorde det igen!

Veteranstøtten på 4 dages march. Én for Alle – Alle for Én

Medio juli gennemførte Veteranstøttens marchhold for 8. gang den traditionsrige Nijmegen march. Da holdets veteraner kommer fra alle dele af landet, var holdet allerede samlet sidst i maj. Her gik holdet Grænsemarchen 2 x 40 km i Sønderjylland, for at se hvordan marchformen var og for at lære hinanden bedre at kende. Det var en god oplevelse, hvorfor det var med rimelig ro i sindet, holdet tog fat på den udfordring, det er at gå 4 x 40 km i Nijmegen – for nogens vedkommende med 10 kg oppakning. Holdet var igen i år en god blanding af debutanter og mere erfarne gængere.

Holdet ankom tidlig søndag morgen til Camp Heumensord, hvor de cirka 6.000 militære gængere fra hele verden er indkvarteret. Allerede ved ankomsten kan man mærke den gode stemning på holdet, og trods træthed er der smil og kram til alle. Efter indkvartering hopper de fleste til køjs og indhenter nogle af de manglende timers søvn fra busturen. Omkring frokosttid og resten af dagen står på samvær med holdet og et brag af en fest inde i Nijmegen centrum. For det er ikke kun en march, men også en af verdens største byfester.

Mandag morgen startede med en parade for alle danske militære gængere, hvor oberst Flemming Agerskov formerede Det Danske Nijmegen Kontingent 2019 og bød alle velkommen. Umiddelbart efter paraden kørte Veteranstøtten til ”Overloon War Museum”, som er det største af sin slags i Holland. Her fik vi et indblik og en fortælling omkring kampene under 2. verdenskrig. Da vi kom retur til Camp Heumensord sidst på eftermiddagen stod den på klargøring inden marchstart tirsdag morgen.

Fra tirsdag til fredag finder marchen sted. Dagene er på mange måder ens og smelter sammen. Vækkeuret ringede omkring kl. 0300, og så er det om at komme i uniformen og få morgenmad inden marchen starter omkring klokken 0430.

[ezcol_1third][/ezcol_1third] [ezcol_1third][/ezcol_1third] [ezcol_1third_end][/ezcol_1third_end]

For de militære starter marchen, når man går igennem støvleporten, og kort herefter møder den civile marchrute den militære, og i løbet af ganske kort tid er der mennesker overalt. Normalt er dagens march overstået sidst på eftermiddagen, hvorefter den står på hvil, bad og mad inden man lægger sig til at sove omkring klokken 2100.

16 veteraner (15 gængere og en cykelordonnans) begyndte marchen om tirsdagen, og alle fuldførte fredag eftermiddag. Marchen blev igen et eksempel på, at ”Veteraner hjælper Veteraner”, og selvom der kommer nye ansigter til, finder alle hurtigt ind i sammenholdet og giver sit personlige bidrag til, at det bliver en kanon oplevelse for alle på holdet!

Traditionen tro blev der efter fredagens indmarch foretaget hædring af to personer: Årets Fighter blev John, der gik en stor del af turen på store vabler. Årets Kammerat blev Lars, der fandt overskud til både det gode humør og til at give en ekstra hånd til sine veterankammerater, når der var behov.

PS!

Kære gængere.

2019 har været et fantastisk år, hvor alle tre marcher nåede op i en højere enhed, ikke blot, hvad angik det skønne terræn, enten i Midtjylland, i Holland eller på Gotland, men også, hvad der skete veteranerne imellem under marcherne.

Under Nijmegenmarchen, den af marcherne, hvor veteranerne er mest presset, (4 x 40 km i streg) rent fysisk, men også psykisk.

Alle veteranerne skal også være rede til at leve op til mottoet – Veteraner støtter Veteraner og alle levede mere end op til dette

Jeg vil helst ikke nævne navne, men jeg kan ikke lade være med at nævne Carsten Næblerød, der udover diagnosen sklerose måtte kæmpe en kamp med sig selv, hoved og krop, for at komme igennem de 160 km., det er en præstation at gennemføre og for Carsten en præstation ud over det forventelige og det lykkedes – Tillykke Carsten

Efter de tilkendegivelser, jeg på nuværende tidspunkt har fået fra deltagerne i de 3 marcher, kan jeg kun sige, at Veteranstøtten har levet op til forventningerne og veteranerne er vendt tilbage med “opladede batterier”, så de i den kommende tid, kan få en bedre og nemmere hverdag.

Normalt fortæller veteranerne kun 10 % til mig, så jeg skal være tilfreds med, at hvad jeg har hørt skal ganges med 10

Tekst og billeder
Morten Gotthard

 

Aktuelt

Skal du banke rust af både krop, motorcykel og køreteknik?

Så skal du være med til at banke rusten af motorcyklen og køreteknikken, når vi mødes i weekenden den 19. til 21. april, hvor vi holder weekend med socialt samvær og motorcykler i Aalborg. Vi mødes fredag d. 19. og bliver indkvarteret på Aalborg Kaserne fra kl. 16.00....

TILMELD DIG: NATO 75 år – Parade i Kastellet den 4. april

I år kan Danmark d. 4. april fejre 75 års medlemskab af NATO. I den anledning markerer Danmarks Veteraner traditionen tro NATO-dagen den 4. april med parade og medaljeoverrækkelse. Alle er velkommen til at deltage i hele arrangementet og den efterfølgende reception....

Indkaldelse til Danmarks Veteraners Repræsentantsskabsmøde

Danmarks Veteraner afholder Repræsentantskabsmøde den 27. april 2024 på Sports Hotel Vejen,  Jacob Gades Allé 1, 6600 Vejen. Mødet gennemføres med ankomst og registrering den 27. april fra kl. 09.00 – 09.45. Repræsentantskabsmødet gennemføres fra kl. 10.00 – 18.00,...

Invitation til NORDIC TOUR på MC

Nordic Tour 2024 - 26. Juli til 5. august På Nordic Tour mødes 10 veteraner fra hvert af de nordiske lande og kører motorcykel sammen. Turen går på omgang mellem de nordiske lande og veteranforbund, og i år bliver turen arrangeret af veteraner i det sydlige Finland....