Vi har i dag nået målsætningen om minimum 100 § 8 A donationer a 205,- kr.
Derfor skal der lyde en STOR TAK til alle jer der har indbetalt en donation via et CPR-nummer eller “jeres” virksomheds CVR-nummer.
Det betyder, at Danmarks Veteraner også i 2022 kan modtage midler til almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer – eller lidt mere forståeligt – den fortsatte hjælp og støtte til veteraner, veteraners familier i Danmark og Rigsfællesskabet.
Hvis du endnu ikke har indbetalt til § 8 A endnu så giver det ingen mening at indbetale for året 2021. Til gengæld håber Danmarks Veteraner og jeg, at du vil give et bidrag i 2022 – når vi skal i gang med at blive almengørende for 2023!
SÅ FRA DANMARKS VETERANER SKAL LYDE EN RUNGENDE TAK FOR JERES INDSATS!
Med venlig hilsen
Danmarks Veteraner
Gert Andersen
Ressourceperson