H.K.H. Prins Joachim lægger krans på FN Dagen

Danmarks Veteraner markerer FN Dagen den 24. oktober på Kastellet, hvor H.K.H. Prins Joachim er til stede og lægger krans ved Monumentet for Danmarks Internationale Indsats 1948 – 2009.

FN Dagen er en af de fire dagen om året, hvor Danmarks Veteraner ærer og mindes vores veteraner. Derfor er det en stor glæde i år, at foreningens protektor H.K.H. Prins Joachim deltager.

Efter kranselægningen vil H.K.H. Prins Joachim møde nogle af veteranerne ved en reception for inviterede, i foreningens lokaler på Kastellet.

Det er første gang at H.K.H. Prins Joachim deltager i markeringen af FN Dagen.

Arrangementer finder sted fra kl. 10.50, hvor Danmarks Veteraner lægger blomst ved De Blå Baretters Mindesten. Herefter flyttes paraden og faneborgen over til Monumentet, hvor H.K.H. Prins Joachim ankommer kl. 11.15. Efter kranse- og blomsterlægningen vil landsformand oberst Niels Hartvig Andersen holde tale i anledningen af FN Dagen.

Alle Danmarks Veteraners 19 lokalforeninger vil markere dagen landet over, med særlig vægt på arrangementerne på Rindsholm Kro ved Viborg, i Oksbøllejren og på Bornholm.

FN Dagen er også dagen, hvor Fredsprismedaljen uddeles til tidligere FN soldater. Baggrunden for Fredsprismedaljen er, at Nobels Fredspris i 1988 blev givet til alle fredsbevarende FN Soldater. I 1994 approberede Hendes Majestæt Dronningen Fredsprismedaljen, så den nu kan bæres som et synligt tegn på tildelingen af Nobels Fredspris.

I år uddeles der 130 Fredsprismedaljer til danske FN Soldater.

Aktuelt

Kanotur med Friluftsudvalget

Veteranstøtten inviterer igen veteraner med på kanotur. Det er muligt at tage sin kæreste eller ægtefælle og børn med på turen. Det er også muligt for veteraner at tage sine forældre med i stedet for - og det er også helt ok bare at tilmelde sig selv. Tag med på...

Danmarks Veteraners MC Touring sæsonstart

Vi lægger blødt ud på MC-sæsonen for Veteraner på MC med tilbud om deltagelse i åbning af Egeskov hvor der - udover deltagelse af flere tusinde mc´er - er gratis adgang (for dem på mc) til både det omfattende museum og den flotte park. Vi har booket hele Årup...

Motorcykeltur til Kongernes Nordsjælland d. 24. – 26. maj

Vil du med ud og se Nordsjælland, når bøgen er sprunget ud og skoven er flottest? Vi mødes fredag i Snekkersten, hvor vi har skaffet indkvartering på Beredskabsstyrelsens Kursuscenter. Lørdag skal vi ud og køre på de små veje i Nordsjælland og se Krudtmuseet i...

NATO parade i Kastellet

En festlig og minderig parade i anledning af NATOs 75 års jubilæum er veloverstået. Et stort fremmøde at såvel inviterede fra vores allieredes ambassader, forsvaret, samarbejdspartnere, veteraner og medaljemodtagere. I dagens anledning blev der overrakt en...