Mindedag for Veteraner på Bornholm 22. december 2016

Stor opbakning til Veteranparade

Nyhed og fotos Morten Brandborg.

Regn og blæst, forhindrede ikke de bornholmske veteraner i, at møde op til årets juleparade torsdag den 22. december 2016 for at mindes de, der betalte den ultimativt højeste pris og faldt for Danmark under international tjeneste.

Se flere billeder ved at klikke på ovenstående billede

Omkring 40 veteraner og andre, var torsdag eftermiddag mødt op for at være sammen og mindes de kammerater, der mistede livet.

Det er 2. gang, at Danmarks Veteraner (tidligere De Blå Baretter) står for arrangementet, som blev holdt i den lille mindepark på Almegårds Kaserne i Rønne.

Repræsentanter fra Hjemmeværnet, Opklaringsbataljonen, Hjemmeværnet og Politiet, var sammen med repræsentanter fra en lang række soldaterforeninger og interesseorganisationer mødt op, for at deltage i højtideligholdelsen af denne dag, hvor man mindes dem, der har tjent Danmark i international tjeneste og herunder kommet alvorlig til skade og i særdeleshed dem der måtte betale den ultimative pris og lade livet for Danmark.

Også politiassistent Jesper Jul fra Københavns Vestegns Politi, blev mindet og der blev holdt en stille stund, hvor politiassistenten, som døde, efter han den 6. december 2016, blev ramt af pistolskud, mens han var på arbejde på politistationen i Albertslund sammen med sin tjenestehund.

Efter formand Lennarth Riis Anderbergs velkomst og hilsen for fanerne, holdt MF Lea Wermelin, der er valgt på Bornholm, en varm tale, hvor hun tilkendegav sin støtte til dem, der har tjent og tjener Danmark i international tjeneste.

Der blev lyttet intenst og det var tydeligt, at mange var rørt over Lea Wermelins engagerede og varme hilsner.

Også Feltpræst Ulla Skov, havde nogle bibelske citater, hvorefter tiden var inde til kransenedlæggelse, som blev forestået af Cheferne for Opklaringsbataljonen og Bornholms kommandant.

Arrangementet blev afsluttet med et minuts stilhed, som traditionen foreskriver.

En blæser fra Bornholmergarden, afsluttede arrangementet ved at blæse ”last Post”. Den klare rene lyd fra trompeten nåede vist helt ud i alle dele af kasernen på denne forblæste dag.

Efter mindehøjtideligheden, samledes medlemmer af Danmarks Veteraner sammen med indbudte gæster i Veteranstuen på kasernen.

Aktuelt

Kanotur med Friluftsudvalget

Veteranstøtten inviterer igen veteraner med på kanotur. Det er muligt at tage sin kæreste eller ægtefælle og børn med på turen. Det er også muligt for veteraner at tage sine forældre med i stedet for - og det er også helt ok bare at tilmelde sig selv. Tag med på...

Danmarks Veteraners MC Touring sæsonstart

Vi lægger blødt ud på MC-sæsonen for Veteraner på MC med tilbud om deltagelse i åbning af Egeskov hvor der - udover deltagelse af flere tusinde mc´er - er gratis adgang (for dem på mc) til både det omfattende museum og den flotte park. Vi har booket hele Årup...

Motorcykeltur til Kongernes Nordsjælland d. 24. – 26. maj

Vil du med ud og se Nordsjælland, når bøgen er sprunget ud og skoven er flottest? Vi mødes fredag i Snekkersten, hvor vi har skaffet indkvartering på Beredskabsstyrelsens Kursuscenter. Lørdag skal vi ud og køre på de små veje i Nordsjælland og se Krudtmuseet i...

NATO parade i Kastellet

En festlig og minderig parade i anledning af NATOs 75 års jubilæum er veloverstået. Et stort fremmøde at såvel inviterede fra vores allieredes ambassader, forsvaret, samarbejdspartnere, veteraner og medaljemodtagere. I dagens anledning blev der overrakt en...