Presseklip for Veteraner, uge 04/2018

Presseklip for ugen 22. – 28. januar 2018


Kommunen ansætter veterankoordinator

Kilde: Bornholm.nu, 22. januar 2018

Bornholms Regionskommune opretter en deltidsstilling som veterankoordinator for at støtte den fælles veteranpolitik for Bornholm, hvis overordnede mål er at supplere den nationale veteranpolitik gennem aktiviteter på Bornholm.


Børn af veteraner har det godt – til gengæld har nogle få det rigtigt dårligt

Kilde: OLFI, 23. januar 2018

Langt de fleste børn af veteraner vokser op i velfungerende familier, viser ny undersøgelse. Men en lille gruppe børn af psykisk skadede veteraner har det svært. Sammenlignet med børn af veteraner uden psykiske vanskeligheder har de oftere fraskilte forældre, de trives dårligere psykisk, de er mere ensomme og er mere udadreagerende.


Kevins far har PTSD: Mange veteranbørn lider under forældres traumer

Kilde: dr.dk, 23. januar 2018

Det er ikke kun udsendte soldater, som risikerer at komme til at lide under de grusomheder, de oplever under krigen.
Deres børn kan også blive påvirkede, hvis far kommer hjem fra krigen med ar på sjælen. Det viser en rapport, der i dag udkommer fra VIVE, det nationale forskningscenter for velfærd, der handler om trivslen blandt børn af danske mandlige veteraner.


Veteraner kan nu få genoptaget afviste sager

Kilde: cs.dk, 23. januar 2018

Er du veteran, og har du fået afvist en psykisk arbejdsskadesag? Så har du nu mulighed for at få sagen genoptaget og få lavet en ny speciallægeerklæring. Dette er en del af den veteranpakke, som regeringen fremlagde i september 2017.
Anmoder du om, at få din sag genoptaget, vil du få lavet en ny speciallægeerklæring. Sammen med den, og resten af sagens oplysninger, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) genvurdere, om din sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade.


Ny landsdækkende indsats skal få flere veteraner i civilt arbejde

Kilde: cabi, 24. januar 2018

Tirsdag den 23. januar 2018 gik startskuddet til en landsdækkende indsats, der skal sikre, at overgangen fra udsendelse til civil beskæftigelse bliver nemmere, og at endnu flere veteraner kommer i arbejde.


Team Særlig indsats og Veteraner søger en socialrådgiver/socialformidler eller anden relevant erfaring inden for beskæftigelsesområdet til ressourceforløbsenheden

Kilde: Jobindex.dk, 24. januar 2018

Næstved Kommune. Team Særlig indsats og Veteraner søger en socialrådgiver/socialformidler eller anden relevant erfaring inden for beskæftigelsesområdet til ressourceforløbsenheden.
Da en af vores dygtige kollegaer har valgt, at søge nye udfordringer, søger vi en ny dygtig kollega og koordinerende sagsbehandler til ressourceforløb, som skal sikre relevante samarbejdsparter inddrages i et helhedsorienteret forløb.


KB: Hjælp til veteraner i stedet for naboer

Kilde: TV 2/Bornholm, 25. januar 2018

For at styrke indsatsen blandt veteraner og tidligere udsendte soldater på Bornholm er der i 2018 afsat 200 timer til en funktion som veterankoordinator. For at skaffe midler til denne stilling, vedtog kommunalbestyrelsen derfor til aften at udtræde af samarbejdet, kaldet Fire Hjørner.


VeteranCafé under opstart

Kilde: Halsnæs Avis, 25. januar 2018

Nogle ildsjæle arbejder på at oprette en veterancafe i Halsnæs. Den forventes at åbne i løbet af foråret og får til huse i ”Frivilligcenter Halsnæs”, Valseværksstræde i Frederiksværk.
VeteranCaféen har til formål at skabe et frirum og netværk for kommunens veteraner og deres pårørende og børn.
Det gælder ikke kun soldater, men også f.eks. politifolk, læger, sygeplejersker, NGO’er og præster, der har været udsendt til konfliktfyldte områder af verden.


Her er det vigtigste indhold af det nye forsvarsforlig

Kilde: OLFI, 28. januar 2018

Danmark får et større mobiliseringsforsvar med 500 flere værnepligtige og længere værnepligt, hvilket er den største overraskelse i det forlig, som bliver præsenteret kl. 12.00. Resten drejer sig om opbygning af en professionel brigade og missiler til fregatterne.

De har egentlig været enige længe, og alligevel skulle fristen 1. januar overskrides med en måned, før det nye forsvarsforlig faldt på plads. Det sker i dag kl. 12.00, når forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) præsenterer forliget sammen med forligspartierne fra regeringspartierne, Dansk Folkeparti, de radikale og Socialdemokratiet. Dermed står Alternativet, SF og Enhedslisten fortsat uden for forsvarsforliget.

Webmaster: Du kan læse hele forliget HER


Forsvarsforlig ligestiller skadede veteraner

Kilde: Information, 28. januar 2018

Forsvarsforliget retter op på en urimelig skævhed i veteraners mulighed for at få erstatning for skader på krop og sjæl. Det siger formanden for organisationen Danmarks Veteraner, Niels Hartvig Andersen.
– Det rummer en hel del forbedringer, som vi har kæmpet for, siger han om forliget. Det blev indgået søndag af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale.


Her er det vigtigste indhold af det nye forsvarsforlig

Kilde: OLFI, 28. januar 2018

Danmark får et større mobiliseringsforsvar med 500 flere værnepligtige og længere værnepligt, hvilket er den største overraskelse i det forlig, som bliver præsenteret kl. 12.00. Resten drejer sig om opbygning af en professionel brigade og missiler til fregatterne.

De har egentlig været enige længe, og alligevel skulle fristen 1. januar overskrides med en måned, før det nye forsvarsforlig faldt på plads. Det sker i dag kl. 12.00, når forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) præsenterer forliget sammen med forligspartierne fra regeringspartierne, Dansk Folkeparti, de radikale og Socialdemokratiet. Dermed står Alternativet, SF og Enhedslisten fortsat uden for forsvarsforliget.

Webmaster: På dette LINK kan du læse hele aftaleteksten.


SF og EL i kritik af forsvarsforlig: Oprustning skaber ikke tryghed

Kilde: DR.dk, 28. januar 2018

Det nye forsvarsforlig, der blev præsenteret søndag, falder ikke i god jord hos flere partier i oppositionen. Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, kritiserer forliget, der tilfører 12,8 milliarder kroner til Forsvaret over de kommende seks år.

– Mere militær skaber ikke mere tryghed, det er bare voldsomt dyrt. Hvis vi i stedet investerede de milliarder af kroner i forebyggelse af krige og konflikter, ville det give langt mere fred og stabilitet, siger hun i en pressemeddelelse.


2017 var det hidtil mest dødbringende år for FN’s fredsbevarende missioner

Kilde: Globalnyt.dk, 28. januar 2018

OBS! Teksten i artiklen er på engelsk.

FN-missionen i Mali mistede i 2017 21 soldater og syv civile og er dermed for fjerde år i træk den mission, der har haft flest tab. I alt blev 53 soldater, 18 civile – herunder to politifolk – samt 15 kontraktansatte dræbt på verdensorganisationens fredsbevarende missioner i løbet af året.


Hvad er Presseklip for Veteraner

Informationer, nyheder m.v. (herefter kaldet Presseklip), der blev fundet i den forløbne uge på internettet og som omhandler veteraner. Du kan læse artikler, høre radioprogrammer eller se videoklip m.v. ved at klikke på den enkelte overskrift, som er et link til presseklip.
Presseklip for Veteraner udgives normalt mandag morgen, som en nyhed på såvel Danmarks Veteraners som Veteranstøttens hjemmesider. Hvis du vil huskes på, at du skal læse Presseklip for Veteraner, så tilmeld dig vores nyhedsmail. Det gør du øverst i højre kolonne på hjemmesiderne.
Der bliver dagligt søgt efter presseklip. Presseklip, der vurderes at være af tidskritisk art, fx om aktiviteter, der foregår inden Presseklip for Veteraner normalt udgives, udsendes hurtigst muligt som en særskilt nyhed. Disse medtages også senere i Presseklip for Veteraner.
Vi garanterer ikke for, at vi har fundet alle presseklip fra den forløbne uge. Vi garanterer heller ikke for presseklippenes indhold. At et presseklip bringes, er ikke ensbetydende med, at Danmarks Veteraner eller Veteranstøtten blåstempler indhold, aktivitet m.m. Vi udfører normalt ikke censur.
Skulle nogen have spottet presseklip, som vi ikke har fundet, så send link til WEBMASTER.
Læsning af nogle nyheder i deres fulde længde KAN kræve abonnement til pågældende nyhedsmedie.