Peacekeepers Day 2021 (Opdateret 12. maj 2021)

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 29/05/2021
08:30 - 15:00

Lokation
Kastellet

Kategori


Deltag i en festlig Peacekeepers Day i Kastellet lørdag den 29. maj 2021.

Coronaens hærgen kan ikke afholde Danmarks Veteraner fra at markere Peacekeepers Day lørdag den 29. maj 2021 i respekt for veteraners deltagelse i alverdens brændpunkter og deres pårørende.

Med Danmarks Veteraner som initiativtager, vil der blive arrangeret flere forskellige arrangementer og ceremonier på Kastellet i København for at markere Peacekeepers Day 2021. Alle arrangementer og ceremonier vil blive gennemført inden for rammerne af gældende corona-restriktioner, så det er sikkert for alle at deltage.

Peacekeepers Day i Kastellet omfatter flere særskilte arrangementer bl.a. Gudstjeneste i Kastellets kirke, Kranselægning på De Blå Baretters Mindesten og Kranselægning på ”Monumentet for Danmarks internationale indsats efter 1948”, dekorering af indstillede veteraner med fortjenstmedaljer, samt dekorering af 60 års- 50 års- og 25 års jubilarer med mindemedaljer for tjeneste i internationale missioner for Danmark, samt en ”Open Air” reception på paradepladsen med lidt godt at spise og drikke.
Da corona restriktioner forhindrede dekorering med mindemedaljer i 2020, vil såvel de der havde jubilæum i 2020, som de der har jubilæum i 2021 blive dekoreret med mindemedaljer i år.

Arrangementet er gratis og deltagelse i et eller flere arrangementer er åben for alle veteraner og pårørende.
Byggearbejder på og omkring paradepladsen begrænser antal deltagerpladser til rådighed på paradepladsen. Pårørende vil således ikke forventes at kunne deltage på paradepladsen uden særlig invitation. Pårørende er imidlertid velkomne til at overvære arrangementet på paradepladsen fra tilskuerplateauet på volden nord for paradepladsen.

Til at kaste glans og ære over veteranernes indsats for Danmark har vi også inviteret en række personer fra det officielle Danmark bl.a. repræsentanter fra Regeringen, Folketinget, Forsvarets ledelse, Politiet, Beredskabsstyrelsen m.fl.

Den Kongelige Livgardes Æreskommando og Tambour-korps, Danmarks Veteraners Æres-kommando, Danmarks Veteraners lokalforeningsfaner, et musikkorps fra hjemmeværnet vil deltage og forme nogle smukke rammer om dagen.

Arrangementer på Peacekeepers Day den 29. maj i Kastellet:
Kl. 09.00 – 11.30: Veteraner møder og indskrives.

Arrangement I:
Kl. 10.00 – 11.00: Gudstjeneste til ære for veteraner i Kastellet smukke kirke.

Arrangement II:
Kl. 11.00 – 11.30: Lægning af blomst på De Blå Baretters Mindesten i Kastellet.

Arrangement III:
Kl. 11.30 – 11.55: Opstilling til parade ved ”Monumenter for Danmarks Internationale Indsats siden 1948”.
Kl. 12.00 – 13.00: Parade med kranselægning ved Monumentet.

  • Kranselægning.
  • Hyldesttale til veteraner og deres pårørende.
  • Dekorering med ”60 års egeblad på mindemedalje for tjeneste i Gaza eller Congo i 1960 eller 1961,
  • Dekorering med 50 års Mindemedalje for tjeneste på Cypern og andre missioner i 1970 eller 1971 og
  • Dekorering 25 års mindemedalje for tjeneste på Balkan og andre missioner i 1995 eller 1996”.
  • Dekorering af indstillede veteraner med bl.a. ”The Board of the Nordic Blue Berets Medal of Honor”
  • Dekorering med Forsvarets Medalje for Sårede i tjeneste

Arrangement IV:
Kl. 13.00 – 14.30: Open Air reception og kammeratligt samvær for tilmeldte veteraner.

Arrangement V:
Kl. 09.00 – 16.00: Informationscenter for Danmarks Internationale indsats efter 1948 åbent for besøg. Her kan du genfinde din mission. (Coronapas/test påkrævet).

De forskellige arrangementers placering i Kastellet

Parade ved ”Monumentet for Danmarks internationale indsats efter 1948”


INFORMATIONER:

Tilmelding.
Tilmelding skal foretages inden den 21. maj 2021 her på Danmarks Veteraners Hjemmeside.
Tilmeld dig hellere i dag end i morgen, hvis du vil være sikker på at få en festlig oplevelse i Kastellet den 29. maj 2021, som et tiltrængt afbræk i corona-tidens ensformighed.

Transport og Parkering.
I kan tage toget til Østerport og spadsere til Kastellet, hvor der er indskrivning og information om dagens forløb fra kl. 09.00. Der er gratis parkering på Kirkepladsen i Kastellet fra kl. 08.00.

Betaling.
Som udgangspunkt er alle arrangementer – inklusive veteranmærke, medaljer til indstillede samt reception – gratis for alle veteraner, der er tilmeldt senest den 21. maj 2021.
Alle medlemmer af Danmarks Veteraner, der er tilmeldt og til stede for at fejre deres:

  • 60-års jubilæum for tjeneste i Gaza eller Congo i 1960 eller 1961,
  • 50-års jubilæum for tjeneste på Cypern og andre missioner i 1970 eller 1971,
  • 25-års jubilæum for tjeneste på Balkan og andre missioner i 1993 eller 1994,

bliver dekoreret med egeblad og mindemedaljer på dagen uden beregning.
Hvis du ikke er medlem af Danmarks Veteraner, har jubilæum som anført og ønsker at blive dekoreret med anførte mindemedaljer ved paraden, skal du selv betale for din mindemedalje. (ca. 200 kr. der betales ved indskrivningen på dagen.).

Påklædning.
Vi forventer, at du er tækkeligt klædt (uniform eller passende civil påklædning). Vi forventer endvidere, at du bærer dine evt. medaljer på venstre side af brystet (over hjertet), samt om muligt, din missionsbaret og evt. ”blåt udstyr”, hvis du har været udsendt i en FN-mission.

FN-Museet.
Vil være til stede i Kastellet på dagen med en salgsbod, hvor du bl.a. vil kunne købe ” Blåt Udstyr”, FN-mærke i baretudgave, veteranmærke i baretudgave og meget andet veteranudstyr.
Du kan også bestille det på forhånd via FN-Museets hjemmeside (www.fnmuseet.dk)

Corona-situationen
Som corona-reglerne er nu, skal du ved indskrivning i Kastellet fremvise Corona-pas/test (max 72 timer gammel).
Hjemmesiden vil løbende blive opdateret i takt med udviklingen i corona-situationen.
Her vil det blive meddelt, hvis corona-situationen tvinger os til at aflyse et eller flere af anførte arrangementer.
Skulle gældende forsamlingsforbud på dagen tvinge os til at aflyse et antal tilmeldte veteraner, vil det blive meddelt personligt pr e-mail/telefon til de sidst tilmeldte.

Har du spørgsmål så ret dem til:
Peter Kragh Nielsen,
E-mail: pkn@danmarksveteraner.dk,
telefon 21 15 52 60.

Tilmelding ikke længere mulig, da vi er nået de 300 personer, som vi må være.

Aktuelt

Skal du banke rust af både krop, motorcykel og køreteknik?

Så skal du være med til at banke rusten af motorcyklen og køreteknikken, når vi mødes i weekenden den 19. til 21. april, hvor vi holder weekend med socialt samvær og motorcykler i Aalborg. Vi mødes fredag d. 19. og bliver indkvarteret på Aalborg Kaserne fra kl. 16.00....

TILMELD DIG: NATO 75 år – Parade i Kastellet den 4. april

I år kan Danmark d. 4. april fejre 75 års medlemskab af NATO. I den anledning markerer Danmarks Veteraner traditionen tro NATO-dagen den 4. april med parade og medaljeoverrækkelse. Alle er velkommen til at deltage i hele arrangementet og den efterfølgende reception....

Indkaldelse til Danmarks Veteraners Repræsentantsskabsmøde

Danmarks Veteraner afholder Repræsentantskabsmøde den 27. april 2024 på Sports Hotel Vejen,  Jacob Gades Allé 1, 6600 Vejen. Mødet gennemføres med ankomst og registrering den 27. april fra kl. 09.00 – 09.45. Repræsentantskabsmødet gennemføres fra kl. 10.00 – 18.00,...

Invitation til NORDIC TOUR på MC

Nordic Tour 2024 - 26. Juli til 5. august På Nordic Tour mødes 10 veteraner fra hvert af de nordiske lande og kører motorcykel sammen. Turen går på omgang mellem de nordiske lande og veteranforbund, og i år bliver turen arrangeret af veteraner i det sydlige Finland....