Søndag den 15/11 inviterer Veteranstøttens Idrætsudvalg veteraner til en særlig meditativ saunagus.
Et frirum for veteraner – hvor du bare kan være dig
Nogle gange har man brug for et sted, hvor man ikke skal være stærk.
Et sted, hvor man ikke behøver forklare, hvad man har oplevet.
Hvor man ikke behøver sætte ord på det hele.
Et sted, hvor man bare kan sætte sig ned, trække vejret og mærke, at man er her.
Det er det frirum, Havblik ønsker at skabe.
I samarbejde med Foreningen Havblik inviterer vi veteraner i Syddanmark til en særlig meditativ saunagus ved Nysø i Varde. Her bliver der tid til at finde ro og være til stede i nuet. Fra saunaens panoramarude kan du lade blikket vandre ud over havet, mens bølgerne stille bevæger sig ind mod stranden. Inde i saunaen knitrer brændeovnen, musikken spiller sagte, og varmen omslutter kroppen.
Gusen bliver en sanselig rejse med:
- Nøje udvalgte æteriske olier
- Røgelse
- Steaming af urter
- Kvasteteknikker
- Varme, ro og nærvær
Men måske vigtigst af alt – tid.
- Tid til at lande
- Tid til at trække vejret
- Tid til bare at være
Og måske også tid til at mærke fællesskabet med andre veteraner.
For selvom vores historier er forskellige, kan der være noget helt særligt i at sidde sammen med mennesker, som forstår, at nogle oplevelser sætter sig dybt i kroppen.
Du behøver ikke fortælle noget.
Du behøver ikke præstere noget.
Du skal bare komme, som du er.
Havblik er et sted, hvor der er plads til hele dig.
For alle veteraner. Kom og find et øjeblik, hvor verden bliver lidt mere stille.
Havblik – et frirum for ro, nærvær og balance.
Tid og sted:
Nysø
Roustvej 106
6800 Varde
Søndag den 15. november
Kl. 16.00-18.00
Tilmelding:
Da der kun er 12 pladser, er tilmelding nødvendig. Tilmeld dig hos Kenneth på: benfeldt.bramming@gmail.com.
Du modtager en bekræftelse på, om du har fået en plads. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet. Hvis du får en plads, men bliver forhindret i at deltage, bedes du melde afbud hurtigst muligt, så pladsen kan gå videre til en anden veteran. Alle veteraner er velkommen uanset medlemskab.



