I år er det 60 år siden de første danske soldater blev udsendt til den fredsbevarende operation UNFICYP på Cypern.
Danmarks Veteraner markerer traditionen tro International Day of United Nations Peacekeepers den 29. maj. I år vil vi have særlig fokus på at hædre UNFICYP veteranerne og mindes de der ikke kom tilbage.
Alle er velkommen til at deltage i hele arrangementet og den efterfølgende udendørs reception. For at sikre os, at der er mad og drikke til alle, bedes du tilmelde dig til arrangementet og registrere dig, når du ankommer.
Hvis du er UNFICYP 50 års jubilar (1974 – Hold XX, XXI og XXII) kan du få overrakt Danmarks Veteraners 50 års Cypern Mindemedalje. Hvis du er 60 års jubilar (1964 – Hold I og II) kan du få overrakt Egeløv til mindemedaljen.
Da vi ved denne parade ønsker at ære vores UNFICYP veteraner, udleveres kun ovennævnte mindemedaljer. Årets øvrige jubilarer fra andre missioner vil få mulighed for at få mindemedaljer i forbindelse med Veteranstævnet i Skive sidst i september.
Der er også mulighed for at modtage missionsmindemedalje og egeløv ved paraden i anledning af International Day of United Nations Peacekeepers i Holstebro (Link)
Programmet for paraden i Kastellet:
10.15: Ceremoniellet starter ved indledningsvis formering af faneborgen ved De Blå Baretters Mindesten efterfulgt af kranselægning, afspilning af ”Danmarks sidste Honnør” og en kort tale ved Landsformanden.
11:00: Ceremonien starter ved Monumentet for Danmarks Internationale Indsatser siden 1948 i Kastellet med følgende hovedpunkter:
- Fanekommando fra Den Kongelige Livgarde marcherer ind og tager opstilling på pladsen ved siden af Søværnets Tambour Korps.
- Dagens honnørmodtager modtages.
- Kranselægning.
- Landsformandens velkomsttale.
- Honnørmodtageren holder en tale.
- Borgmester Steffen Jensen, Halsnæs Kommune holder veteranens tale.
- Yderligere kranselægning, herunder fra Danmarks Veteraner/Veteranstøtten, evt. ambassader, Board of the Nordic Veterans Federation, fagforening(er) m.fl. efterfulgt af et minuts stilhed til ære for de faldne.
- Gaza-veteran og 70-års jubilar Benny Lauridsen introduceres og holder en kort tale, idet der hermed lægges op til særligt medaljeoverrækkelserne.
- Medaljeoverrækkelse: (1), Mindemedaljer for missioner til Gaza. (2) Forsvarschefens dekorerer en veteran med Forsvarets Medalje for Fortjenstfuld Indsats. (3) Evt. andre jubilarer. (4) Danmarks Veteraner dekorerer modtagere af Nordic Veterans Medal of Honour og Danmarks Veteraners Fortjenstmedalje.
- Formanden adresserer ”No Words” og takker de implicerede.
- Den Kongelige Livgardes Fanekommando forlader pladsen efterfulgt af dagens honnørmodtager ledsaget af Landsformanden.
Der bydes efterfølgende på en sandwich, snacks og drikkevarer.
SENESTE MULIGHED FOR TILMELDING ER: 19. MAJ



