Overvejer du at rejse til Ukraine og kæmpe

Siden statsminister Mette Frederiksen søndag d. 27. februar 2022 var ude at sige, at der ikke juridisk var noget i vejen for, at danskere tog til Ukraine for at kæmpe, har der været en stor interesse for at rejse afsted. Det er dog ikke uden konsekvenser at drage i krig og der er også en lang række overvejelser, som du bør gøre, inden du tager afsted.

Derfor har Folk & Sikkerhed sammen med Danmarks Veteraner udarbejdet en liste med ting, som man bør tænke grundigt igennem, inden man pakker tasken og rejser afsted mod Ukraine.

Folk & Sikkerhed og Danmarks Veteraner har erfaring fra en lang række internationale missioner og kender til såvel krig og krigens konsekvenser, hvorfor nogle råd vil være juridiske, mens andre mere personlige og praktiske.

Og det er vigtigt at understrege, at hvis man rejser afsted som privatperson til Ukraine for at kæmpe, så har man ikke det kæmpe apparat af støtte, som forsvaret i dag yder i støtte til sårede danske veteraner.

Inden du rejser, bør du stille dig følgende personlige spørgsmål:

  • Er jeg villig til at miste livet?
  • Er jeg villig til at risikere mit fysiske og psykiske velbefindende resten af livet?
  • Er jeg i fysisk god form?
  • Har jeg erfaring med at agere i pressede situationer?
  • Har jeg erfaring med at betjene våben, arbejde under kommando m.m.?
  • Har jeg mulighed for at forstå eller lære ukrainsk i en fart?

Hvis du ikke har nogen kamperfaring, ikke kan sproget eller er i god fysisk form, risikerer du at være til mere skade end gavn for dem, som du ønsker at hjælpe.

Hvis du stadig ønsker at rejse afsted, bør du overveje at:

  • Kontakte den ukrainske ambassade og få råd og vejledning
  • Kontakte udenrigsministeriet og få dig på Danskerlisten, så de ved, at du befinder dig i landet
  • Sikre dig, at du bliver indskrevet i den ukrainske hær, så du indtræder som kombattant i krigen og derved er underlagt Genevekonventionen/folkeretten
  • Skrive din sidste vilje / testamente, hvis det værst tænkelige skulle ske.

Derudover skal du vide, at:

  • din forsikring ikke dækker, hvis der skulle ske noget (med mindre, at du kan tegne en specialforsikring)
  • hvis der sker noget, så er du underlagt det ukrainske sundhedsvæsen. Evakuering og rejse til Danmark sker for egen regning.
  • i Danmark har du som dansk statsborger ret til den samme hjælp, som alle andre danske statsborgere, men ikke ret til nogen særlig form for støtte
  • du skal leve med det, du gør – resten af dit liv
  • du må ikke bære genstande udleveret fra det danske forsvar, hverken nyt som gammelt, herunder også Dannebrog, da du skal kæmpe under ukrainsk flag. Bliver Dannebrog set i krigszonen, kan det blive misbrugt af fjenden.

Er du dansk veteran?

Er du dansk veteran? Og evt. skadet veteran, der har fået udbetalt en erstatning eller er på offentlige ydelser, risikerer du at miste alle ydelser og herunder få frakendt din erstatning og skal betale dette tilbage.

Bemærk, at der ikke gælder nogle særlige ydelser eller særlig støtte, hvis du kommer hjem og er skadet, enten fysisk eller psykisk, hvis du skulle blive skadet i Ukraine.

Hvad kan jeg gøre i stedet?

Der mange andre ting, du kan gøre end at tage i kamp. Vi anbefaler dig at kigge på de allerede etablerede organisationer, herunder eventuelt kontakte dem og høre, hvordan du bedst muligt kan hjælpe dem. Derudover er der en række andre muligheder, hvis du stadig har lyst til at gøre noget helt konkret.

  • Du kan støtte med penge
  • Du kan indgå i en af de mange frivillige organisationer og støtte med logistik, hænder til uddeling af nødhjælp, transport og meget mere.
  • Du kan rejse til grænsen til Rumænien/Polen og hjælpe der.

For yderligere spørgsmål og pressekontakt:

Niels Hartvig Andersen, formand Danmarks Veteraner, telefon 61 31 10 98

Adam Meinertz, sekretariatschef, Folk & Sikkerhed, telefon 51 20 79 40

 

Aktuelt

Invitation til markering af NATO-dagen (8. april)

I år kan Danmark d. 4. april fejre 77 års medlemskab af NATO I den anledning markerer Danmarks Veteraner traditionen tro NATO-dagen den 8. april med parade og medaljeoverrækkelse. Datoen er grundet påsken flyttet til den 8. april.  Alle er velkommen til at deltage i...

Vinterfjeldtur med Veteranstøtten 2026

I uge 6 har Veteranstøttens friluftsudvalg haft en flok veteraner i Høvringen i Norge. Høvringen er en naturskøn fjeldlandsby i Norge, beliggende ca. 1.000 meter over havet ved indgangen til Rondane nationalpark. Som også er Norges første nationalpark. Temperaturen lå...

Vil du med på motorcykeltur til Nordtyskland?

Danmarks Veteraners MC Klub inviterer veteraner og pårørende på motorcykeltur til Nordtyskland.   Fredag den 5. Juni om morgenen mødes vi i Tinglev og kører sammen til Tyskland. Vi overnatter på et idyllisk hotel syd for Hamborg, og derfra skal vi blandt andet...

Padel for veteraner og pårørende i Slagelse

Veteranstøttens idrætsudvalg er klar med endnu en dag med padel for veteraner i Slagelse. Søndag d. 22/3- 2026 fra kl 10-14 vil vi tilbyde veteraner og pårørende en dag med padel i Slagelse. Dagen vil byde på lille introduktion til Padel spillet  samt en turnering .....

Pressemeddelelse: Flag ved den amerikanske ambassade

FOR ENGLISH - PLEASE SEE BELOW Pressemeddelelse fra Danmarks Veteraner Danmarks Veteraner har indgået en aftale med De Forenede Staters Ambassade, om at alle flagene foran Ambassaden fjernes torsdag den 5. februar kl. 16.00. Danmarks Veteraner appellerer til, at alle...

#NoWords T-shirt

Flere har spurgt og vi griber gerne chancen for at sikre flere midler til Akutpuljen. Danmarks Veteraner & Veteranstøtten har bedt Forsvarshistorien.dk om at stå for salget af #NoWords t-shirten, da de allerede har hele setuppet klar.  Ingen havde forventet den...

NoWords: Stilhed som svar – Formandens taler

I dag dannede København rammen om NoWords-manifestationen – en stille markering, hvor fraværet af ord og den larmende tavshed svarede på Trump-administrationens latterliggørelse og manglende viden om Danmarks indsats i de amerikanskledede missioner efter 9/11 2001....

FAQ i relation til #NoWords

Vi forsøger løbende at samle op på de mange spørgsmål, som I har stillet. Vi takker for opbakningen Påklædning & Medaljer Forsvaret har sendt retningslinjer ud for forsvarets ansatte vedr. uniform. Vi opfordrer til, at du bærer varmt og praktisk tøj og eventuelle...