Infocenter for Monumentet for Danmarks Internationale Indsats efter 1948 er åbent virtuelt

Det er nu et år siden, de første pressemøder omhandlende Covid-19 fandt sted, og de første restriktioner trådte i kraft. På torsdag den 11. marts er det dermed et år siden, vi lukkede døren for besøgende i Infocenteret første gang. Nu er vi i gang med anden nedlukning, og selvom Danmark så småt er ved at åbne, ser det ikke umiddelbart ud til, at Infocenteret står for tur. Det er vi naturligvis rigtig kede af. Derfor tænker vi, hvorfor ikke ”åbne døren” virtuelt her? Vi vil derfor hver tirsdag vælge et udpluk fra en mission, en organisation, eller begivenhed. som vi håber, vil give inspiration til at gå yderligere i dybden via infocenter-kastellet.dk
– Og hvad er mere nærliggende end at starte med Operation AGENOR – EMASoH Hormuz-strædet.

Foto: Forsvarsgalleriet

Torsdag den 25. februar var det et år siden, EMASoH og Operation AGENOR blev erklæret operativ.
Det danske bidrag bestod af fregatten Iver Huitfeldt med tilhørende Seahawk-helikopter og en maritim indsatsenhed. Samlet op til ca. 170 personer inkl. den maritime indsatsenhed, minedykkere, militærpoliti, maritime specialstyrker og flådehelikopter.
Fregatbidragets opgaver var at skabe sikkerhed i operationsområdet gennem tilstedeværelse, monitorering og etablering af et maritimt situationsbillede i området. Det danske bidrag til AGENOR var udsendt fra starten af august 2020 og fire måneder frem.
Der har været udsendt to personer i et stabsbidrag til missionens hovedkvarter i Abu Dhabi, siden oprettelsen. Stabsbidraget støtter den samlede missionens samlede opgaveløsning f.eks. igennem løsning af koordinerings- og planlægningsopgaver.
Danmark overtog kommandoen af den europæiske flådeoperation AGENOR den 13. januar 2021 og skal med et samlet bidrag på 12 personer stå i spidsen for operationen frem til midten af juli 2021. At Danmark skal lede AGENOR betyder i praksis, at Danmark besætter stillingerne som chef for operationen, chef for den internationale stab og en række andre nøgleposter i staben, der i alt er på 20 – 25 personer. Ledelsen af AGENOR er placeret sammen med det franske hovedkvarter i Abu Dhabi.
Læs mere om EMASoH og operation AGENOR på Infocenter-kastellet.dk og Se Infocentret på Facebook
God læselyst og god dag

Aktuelt

Veteranstøttens Livsstilsændringskursus

Kære veteran Veteranstøtten gennemfører endnu engang et kursus i Livsstil Vil du blive inspireret til fysisk træning, ændre dine kostvaner, lære at finde motivationen til at holde fast i de gode vaner og hjælp til at kassere de dårlige? Så er kurset måske noget for...

Familietræningslejr i Vejen

VETERANSTØTTENs Idrætsudvalg arrangerer familietræningslejr i Vejen Idrætscenter 20-22 OKT 2023. TILMELDING ER LUKKET (Kl. 15.00 22.09.2023) Sidste weekend i efterårsferien, d. 20. - 22. oktober kan du og din familie komme med VETERANSTØTTEN på idrætsophold i Vejen...

Danmarks Veteraners medlemsmagasin er klar

I denne udgave af magasinet kan du læse om de mange flagdagsmarkeringer, der har været rundt om i landet, noget om at søvn, efterskoleelevernes march for Danmarks Veteraner og meget, meget mere. De af jer, der har bestilt magasin i fysisk form vil snarest muligt...

Bushcraft smedearbejde

Veteranstøttens friluftsudvalg inviteret på kursus i smedearbejde Bushcraft smedearbejde Har du lyst til at deltage på et smedekursus hvor du kan lave dit eget friluftsgrej m.m. er her et godt tilbud til dig. Indhold Skærende værktøj, vikingegrej, smykker af jern mm....