Informationscenteret i tilknytning til Monumentet for Danmarks Indsats efter 1948 åbner

Nu åbner Informationscenteret i tilknytning til Monumentet for Danmarks Indsats efter 1948. Fra den 22. juni er der åbent alle dage. Indgangen er i gavlen af Kommandantgården i Kastellet.

Åbningstiderne er mandag-fredag kl. 09:30-15:30 og lørdag-søndag kl. 09:30 til 17:00.

Der er gratis adgang, og alle er velkommen. Bemærk at Informationscenteret er videoovervåget. Grundet Covid-19 er der begrænsninger på antal af besøgene på samme tid (40 personer). Håndsprit og muligheder for håndvask er til stede.

Historien bag

Efter indvielsen i 2011 af Monumentet for Danmarks Internationale Indsats efter 1948 blev det besluttet, at der, i lokaler tæt på Monumentet, skulle etableres et Informationscenter. Her vil de besøgende kunne få en generel information om de missioner, som udsendte fra Forsvaret, Politiet, Beredskabsstyrelsen og Skat har været i siden 1948 – udsendt af det officielle Danmark.

Opbygningen

Informationscenteret består overordnet af to dele. Dels en fysisk udstilling med billeder, plancher, uniformer m.m. fra en række udsendelser i hele verden – dels et interaktivt IT-system med touchskærme med oplysninger om alle missionerne til konflikt og katastrofeområder (mere end 185). Her kan man vælge områder, udsendelser, tider m.m. og derved læse om de enkelte missioners baggrund, mandat, beslutning, periode, styrker m.m.

Desuden er der information om de fire store internationale organisationer NATO, EU, OSCE og FN, under hvem de pågældende udsendelser fandt sted. Og ikke nok med dette, men også beskrivelser af og historien om de områder, hvor mange har været udsendt: Cypern, Balkan, Irak og Afghanistan. For at gøre informationerne komplette er der også oplysninger om noget af det materiel, som har været udsendt, ligesom det vil være muligt at se lidt om uniformerne gennem tiderne. Der er desuden mulighed for på en storskærm at se ca. 25 film med interview af udsendte.

Alle data, billeder m.m. er hentet fra åbne kilder af frivillige og få lønnede medarbejdere. Det er ikke en komplet ”historiebog”, men et sted, hvor den besøgende kan få tilstrækkelig generel information om udsendelserne.

Etableringen

Forsvarsministeriet og tre fonde har tilvejebragt den nødvendige økonomi til etableringen, herunder også en engelsk version af databasen til glæde for de mange turister, der kommer i Kastellet. De engelske tekster kommer på plads i løbet af efteråret 2020.

Desuden vil der være en hjemmeside, www.infocenter-kastellet.dk, hvor læseren kan få adgang til databasen. Derved kan man i ro og mag derhjemme dykke ned i de enkelte områder.

Henvendelser

For henvendelse omkring Informationscenteret kontakt sekretær Neel Guldbech på telefon +(45) 29402250 eller mail FKO-L-GK4@mil.dk

Aktuelt

Danmarks Veteraners MC Touring sæsonstart

Vi lægger blødt ud på MC-sæsonen for Veteraner på MC med tilbud om deltagelse i åbning af Egeskov hvor der - udover deltagelse af flere tusinde mc´er - er gratis adgang (for dem på mc) til både det omfattende museum og den flotte park. Vi har booket hele Årup...

Motorcykeltur til Kongernes Nordsjælland d. 24. – 26. maj

Vil du med ud og se Nordsjælland, når bøgen er sprunget ud og skoven er flottest? Vi mødes fredag i Snekkersten, hvor vi har skaffet indkvartering på Beredskabsstyrelsens Kursuscenter. Lørdag skal vi ud og køre på de små veje i Nordsjælland og se Krudtmuseet i...

NATO parade i Kastellet

En festlig og minderig parade i anledning af NATOs 75 års jubilæum er veloverstået. Et stort fremmøde at såvel inviterede fra vores allieredes ambassader, forsvaret, samarbejdspartnere, veteraner og medaljemodtagere. I dagens anledning blev der overrakt en...

Store Legedag i Madsby Legepark i Fredericia

Danmarks Veteraner & Veteranstøtten og Familienetværket inviterer til oplevelse- og legedag i Madsby Legepark Fredericia                   Sted: Lumbyesvej 45, 7000 Fredericia Tid: Lørdag den 20. april 2024 kl. 09.00 – 18.00 Veteraner/veteraner med ægtefælle,...