Danmarks Veteraner respekterer til fulde de foranstaltninger regeringen og Folketinget har iværksat til fortsat forebyggelse af smittespredning.
Danmarks Veteraner vil som konsekvens heraf udsætte eller aflyse kommende arrangementer, indtil ny retningslinjer for forsamling af personer foreligger.
For nærværende betyder det, at
- Danmarks Veteraners Repræsentantskabsmøde, den 24. – 25. april 2020, er udsat indtil videre. Det vurderes, at mødet tidligst kan afholdes i f.m. Veterantræf og Formandsmøde på Dragonkasernen, Holstebro, den 18. – 19. september 2020.
- Danmarks Veteraners parade og reception på Peacekeepers Day den 29. maj 2020 udsættes såvel i Kastellet som i Holstebro og planlægges gennemført på UN Day den 24. oktober 2020 begge steder.
Danmarks Veteraner vil gennem nyhedsmail og på hjemmesiden orientere om status vedrørende landsforeningens kommende aktiviteter.
Pas på jer selv og hinanden.
Danmarks Veteraner ønsker veteraner og pårørende en glædelig Påske.
Niels Hartvig Andersen,
Landsformand for Danmarks Veteraner og formand for Veteranstøtten