Danmarks største DJ giver gratis corona-koncert for veteraner

DJ-FÆNOMENET MARTIN JENSEN – MED OVER 1,8 MILLIARDER STREAMS PÅ SPOTIFY – GIVER GRATIS LIVE STREAM-KONCERT FOR VETERANER OG MILLIONER AF PUBLIKUM VERDEN OVER PÅ TOPMODERNE KRIGSSKIB

GRATIS KONCERT FREDAG D. 8. MAJ 2020 KL. 19-23 CET
VENUE: FREGATTEN NIELS JUEL
LIVE STREAM VIA TWITCH. LINK: TWITCH.TV/MARTINJENSENTV

DANMARKS STØRSTE DJ MÅLT PÅ ANTAL STREAMS
Under det gængse borgerlige navn Martin Jensen, gemmer der sig intet mindre end et DJ-fænomen med over 1,8 milliarder streams på Spotify. Målt på antal streams er han den største DJ i Danmark og den 45. største i verden.

Med over 2,6 millioner følgere på Facebook, har han længe været kendt på sociale medier som et DJ-fænomen med en trofast dansk og international fanskare, der vokser stream for stream.

LAUNCH AF ‘ME, MYSELF, ONLINE’ I TELIA PARKEN
Over 850.000 så med og live viewers på over 40.000, da Martin Jensen launchede sit nye storslåede online koncertkoncept ‘Me, Myself, Online’ på selve fodboldbanen, omringet af levende ild og lysshow, i Danmarks største stadium – Telia Parken på Østerbro i København – d. 10. april 2020.

Som en del af hans ‘Me, Myself, Online’-koncertturne, spillede Martin Jensen den efterfølgende fredag i en kæmpe hangar mellem to private jets i Billund Lufthavn, hvor han slog sin egen rekord, da 1,2 millioner så med og live viewers peakede med over 43.000.

Som titlen antyder, består hans setup udelukkende af ham, hans DJ-pult og en internetforbindelse, der sender live stream-koncerten ud til hans publikum – millioner af online koncertgængere verden over, der ser og hører med i samme sekund.

FREGATTEN NIELS JUEL SOM VENUE
Andre storslåede venues er planlagt og bliver afsløret inden for de næste par uger som en del af turneen, der ender i Telia Parken, hvor det hele begyndte.

Men den kommende fredag d. 8. maj 2020, indtager Martin Jensen en af Søværnets fregatter, Niels Juel, som har været på flere skarpe missioner gennem tiden. Den ligger til kaj i Korsør, men da vi alle pga. coronakrisen, er nødsaget til fortsat at være sammen hver for sig, er det eneste, der kræves for at være med til koncerten, en skærm og en internetforbindelse.

Og da koncerten er gratis, kan alle være med – høj som lav, ung som gammel.

SAMARBEJDE MED VETERANFONDEN OG FORSVARET
Veteranfonden skulle have afholdt deres festival Engage – med fokus på veteraner, men hvor alle er velkomne – men den er netop, som så mange andre festivaler og koncerter, blevet aflyst pga. corona.

Derfor fik DJ Martin Jensen den idé at fejre alle veteraner verden over med sin koncert.

Formand for Veteranfonden og initiativtager til festivalen Engage Jeppe Michael Jensen udtaler: “Vi er glade for at arbejde sammen med DJ Martin Jensen og kunne invitere vores gæster til en unik musikoplevelse, sammen med folk fra hele verden. Det kunne Forsvaret og forsvarsministeren heldigvis også se en idé i. Ellers er det ikke sådan lige at blive godkendt til at spille på en fregat”, afslører Jeppe Michael Jensen, der glæder sig til at opleve koncerten hjemmefra.

PERSONLIGT FORHOLD TIL SIT PUBLIKUM
Koncerten foregår via Twitch, der er en af verdens største online platform. Her interagerer DJ Martin Jensen med sit publikum under selve koncerten på en hidtil uset måde: Publikum skriver kommentarer og spørgsmål, som han besvarer under koncerten, og der er sjove og spontane tiltag, der alt i alt giver folk ikke blot en følelse af at være der, men at være helt tæt på kunstneren.

Martin Jensen fortæller at han elsker dialogen med sine fans og seere, fordi “han får et personligt forhold til dem og taler direkte til dem”. Han er vant til at holde live koncerter med et levende publikum, men med coronakrisen har han været tvunget til at genopfinde sit format.

“Jeg savner at have et fysisk publikum, men jeg kan godt lide at de skriver og stiller spørgsmål under selve koncerten. De spørger for eksempel hvordan det er at stå alene i Telia Parken – og så svarer jeg, at “det er en smule ensomt”, fortæller Martin Jensen med et smil, der glæder sig over den positive modtagelse.

KONTAKTOPLYSNINGER FOR YDERLIGERE KOMMENTARER OG INFORMATION

MANAGER FOR DJ MARTIN JENSEN
Marc Ogihara
Mail: marc@forevr.gg
Mobil: 5353 6736

PRESSE FOR DJ MARTIN JENSEN
Karina Bergmann
Mail: karina.bergmann@hotmail.com
Mobil: 3112 7044

VETERANFONDEN OG ENGAGE
Christian Overholt
Mail: presse@veteranfonden.dk
Mobil: 2714 5020

FORSVARET, CHEF FOR FREGATTEN
Michael Gerherd Landmark
Mail: 2e-niju-ch@mil.dk
Mobil: 3016 9450

Aktuelt

Veteranstøttens VETCAMP 2024

Veteranstøtten gentager succesen med VETCAMP på Lanzarote i et samarbejde med KrogagerFonden og Club La Santa. VETCAMP 2024 gennemføres på Lanzarote i perioden 15. – 22. NOV 2024. VETCAMP 2024 giver dig en unik mulighed for at komme i gang igen gennem en lang række...

Fribilletter til Opera Hedeland

Så er det nu, der kan bestilles billetter til årets forestilling i Opera Hedeland. Billetterne er til 9. august 2024 og kun 9. august 2024 Billetterne fordeles efter ”først til mølle princippet”, så udfyld formularen nederst på siden og tryk på SEND. Efterfølgende vil...

Veterankommando til Flagdag d. 5. september i København

Kære veteran Den 5. september fejrer Danmark vores udsendte med markeringer nationalt og lokalt i kommunerne. Du har som tidligere udsendt mulighed for at deltage i den nationale markering i København ved at indgå i Danmarks Veteraners særlige veterankommando. Hvis du...

Ændring af våbenloven

Ved medlem af Hovedbestyrelsen Birger Kjer Hansen Med virkning fra 1. juli 2024 har Folketinget i det sene forår vedtaget nogle ændringer af våbenloven, der især betyder følgende: Personer, der har begået grove lovovertrædelser eller er meddelt tilhold, opholdsforbud...

Arctic MC Tour 2024

Danmarks Veteraners MC Touring inviterer hermed 10 Veteraner med MC på en uforglemmelig tur til Færøerne, og deltagelse i fejring af vores flagdag sammen med Arktisk Kommando og Danmarks Veteraners lokalafdeling på Færøerne. Programmet for turen er;      Afg....

Danmarks Veteraners medlemsmagasin er ude nu

Så er den seneste udgave af medlemsmagasinet sendt i trykken. Og kan du ikke vente til den lander i postkassen i løbet af uge 26, så kan du læse den online version lige her. Klik på billedet

Skal du med Lolland Rundt?

Hvis du vil med, så har Veteranstøttens Aktivitetsudvalgt købt en række pladser til Lolland Rundt. Du tilmelder dig på mail til kontakt@lollandrundt.dk. Det vil være en veteran, der modtager din tilmelding og sørger for at registrere dig og dine ønsker. Afregning sker...

Invitation til Veterantræf d. 27. – 28. september 2024

Det traditionelle Veterantræf for veteraner starter i år med et Veteran- og Gensynstræf, den 27. september. D.v.s., at alle veteraner fra alle værn af Forsvar, Hjemmeværn, Beredskabsstyrelsen, politi, Civile myndigheder m.fl., uanset om de er jubilarer eller ej –...

Danmarks Veteraner i Hjernekassen på P1

Landsformand Carsten Rasmussen har været i Hjernekassen sammen med veteranen Mads for at tale med Peter Lund Madsen om det at være udsendt. Lyt her: