Tildeling af Danmarks Veteraners Fortjenstmedalje

Danmarks Veteraner har tildelt de 4 veteraner, der formidler deres oplevelser og følelser med stor succes på en kommunikationskanal, vi ikke før har anvendt – teateret.

Den 8. september på Teater V i Valby overrakte vores formand Niels Hartvig Andersen og Preben Korreborg Danmarks Veteraners Fortjenstmedalje til Sara la Cour, Jonas Hjort Andersen, Nicolai Stokholm Sondrup-Otsen og Palle Würtz.

Deres første sæson var i 2020. Her blev stykket My Deer Hunter sat op på Betty Nansen Teater på Frederiksberg. Den 6. juni 2021 blev stykket kåret med Reumertfondens Pris som Årets Forestilling 2021, med følgende ord:

”Det er sjældent. Tårerne sidder løsere i biografens eller kirkens rum. Og det er da også en salme, der får klumpen i halsen til at opløses i tårer. MY DEER HUNTER handler om følelser, og den kalder på følelser i sin generøse og lavmælt insisterende fortælling om de fire krigsveteraner Sara, Palle, Jonas og Nicolai, der forsøger at genskabe eksistensen efter en livsforandrende oplevelse”.

Deres liv er forandret. De har PTSD. De har alle PTSD, fordi de har været udsat for oplevelser, der har forandret dem og deres liv for altid.

De fire krigsveteraner kæmper deres helt egen kamp for at vende tilbage til samfundet igen. En kamp, hvor de udfordrer deres PTSD, deres skam og manglende selvtillid på den mest ultimative og udstillende måde.

Med den filmiske klassiker Deer Hunter som guide lader Fix&Foxy fire krigsveteraner møde sig selv og dem, de var engang. Her vender de tilbage til de livsforandrende øjeblikke, de har gennemlevet, i forsøget på at genskabe deres liv. Det liv de havde, før det blev knust.

Et pluk fra andre teaterkritikkeres ros:

Det mest spændende er til slut, hvor de skal genopfinde sig selv, bemærkes det om filmen THE DEER HUNTER, der på vanlig Fix&Foxy vis blot bruges som en reference, som nævnes et par gange, og visualiseres af det døde dyr, som den rutinerede jæger Palle skærer ud til bøf. De oplever den samme følelse af at være uden for, som skildres i filmen, hvilket i sig selv er hjerteskærende, men også forstærkes af, at krigsrammen modsat i filmen kun er indirekte til stede.

Det gibber i en, når Palle eksercerer de andre, både på grund af den uvant hårde tone, som sjældent høres uden for militæret, men også fordi deres næsten marionetagtige koreografi mere end mange ord griber det låste, de manisk gentagne ritualer, det følelsesafkoblede. Det samme gør den diskrete og næsten skematiske iscenesættelse, der struktureres af kapiteloverskrifter som ”Forberedelsen”, ”Ankomsten” og ”Hændelsen” og af de spørgsmål, de stiller hinanden – nogle gange til kamera. Scenografien er mere kompleks som et kompakt myldrebillede af et hjem fyldt med alverdens dimser og detaljer som livet selv. Alt har sin plads, men alt kan også ende i kaos. Strukturerne tydeliggør de strategier for at overleve og siden leve, som fylder i de fires liv.

Man kunne sige, at alle, der sender mennesker i krig, burde konfronteres med de fires forestilling. MY DEER HUNTER handler ikke kun om mennesker i krig, men om det menneskelige og taler derfor til os alle. Fix&Foxy genopfinder doku-dramaet til en fuldstændig eksistentielt rørende, dybt relevant og æstetisk gennemført fortælling, hvor fire mennesker nøgent inviterer os med i den sorte afgrund. ”Jeg er nødt til at fortælle historierne, hvis andre skal forstå”, som Sara siger.

Da hendes stemme mod slut omslutter de andre tre og os i den vemodige begravelsessalme Se, nu stiger solen af havets skød, tændes et rensende håb af lys og tårerne får frit løb.

På den baggrund kan vi varmt anbefale alle at se denne forestilling. Vi kan oplyse, at næste forestilling bliver i Aalborg den 16. og 17. september på Teater Nordkraft.

 

Varighed ca. 85 minutter uden pause

 

Flere billeder på dette link https://drive.google.com/drive/folders/1iKAKI5-ii_M7H59FgyHIhyI_fZA2R1zJ?usp=sharing

Aktuelt

Veteranstøttens VETCAMP 2024

Veteranstøtten gentager succesen med VETCAMP på Lanzarote i et samarbejde med KrogagerFonden og Club La Santa. VETCAMP 2024 gennemføres på Lanzarote i perioden 15. – 22. NOV 2024. VETCAMP 2024 giver dig en unik mulighed for at komme i gang igen gennem en lang række...

Fribilletter til Opera Hedeland

Så er det nu, der kan bestilles billetter til årets forestilling i Opera Hedeland. Billetterne er til 9. august 2024 og kun 9. august 2024 Billetterne fordeles efter ”først til mølle princippet”, så udfyld formularen nederst på siden og tryk på SEND. Efterfølgende vil...

Veterankommando til Flagdag d. 5. september i København

Kære veteran Den 5. september fejrer Danmark vores udsendte med markeringer nationalt og lokalt i kommunerne. Du har som tidligere udsendt mulighed for at deltage i den nationale markering i København ved at indgå i Danmarks Veteraners særlige veterankommando. Hvis du...

Ændring af våbenloven

Ved medlem af Hovedbestyrelsen Birger Kjer Hansen Med virkning fra 1. juli 2024 har Folketinget i det sene forår vedtaget nogle ændringer af våbenloven, der især betyder følgende: Personer, der har begået grove lovovertrædelser eller er meddelt tilhold, opholdsforbud...

Arctic MC Tour 2024

Danmarks Veteraners MC Touring inviterer hermed 10 Veteraner med MC på en uforglemmelig tur til Færøerne, og deltagelse i fejring af vores flagdag sammen med Arktisk Kommando og Danmarks Veteraners lokalafdeling på Færøerne. Programmet for turen er;      Afg....

Danmarks Veteraners medlemsmagasin er ude nu

Så er den seneste udgave af medlemsmagasinet sendt i trykken. Og kan du ikke vente til den lander i postkassen i løbet af uge 26, så kan du læse den online version lige her. Klik på billedet

Skal du med Lolland Rundt?

Hvis du vil med, så har Veteranstøttens Aktivitetsudvalgt købt en række pladser til Lolland Rundt. Du tilmelder dig på mail til kontakt@lollandrundt.dk. Det vil være en veteran, der modtager din tilmelding og sørger for at registrere dig og dine ønsker. Afregning sker...

Invitation til Veterantræf d. 27. – 28. september 2024

Det traditionelle Veterantræf for veteraner starter i år med et Veteran- og Gensynstræf, den 27. september. D.v.s., at alle veteraner fra alle værn af Forsvar, Hjemmeværn, Beredskabsstyrelsen, politi, Civile myndigheder m.fl., uanset om de er jubilarer eller ej –...

Danmarks Veteraner i Hjernekassen på P1

Landsformand Carsten Rasmussen har været i Hjernekassen sammen med veteranen Mads for at tale med Peter Lund Madsen om det at være udsendt. Lyt her: