Danmarks Veteraner har tildelt de 4 veteraner, der formidler deres oplevelser og følelser med stor succes på en kommunikationskanal, vi ikke før har anvendt – teateret.
Den 8. september på Teater V i Valby overrakte vores formand Niels Hartvig Andersen og Preben Korreborg Danmarks Veteraners Fortjenstmedalje til Sara la Cour, Jonas Hjort Andersen, Nicolai Stokholm Sondrup-Otsen og Palle Würtz.
Deres første sæson var i 2020. Her blev stykket My Deer Hunter sat op på Betty Nansen Teater på Frederiksberg. Den 6. juni 2021 blev stykket kåret med Reumertfondens Pris som Årets Forestilling 2021, med følgende ord:
”Det er sjældent. Tårerne sidder løsere i biografens eller kirkens rum. Og det er da også en salme, der får klumpen i halsen til at opløses i tårer. MY DEER HUNTER handler om følelser, og den kalder på følelser i sin generøse og lavmælt insisterende fortælling om de fire krigsveteraner Sara, Palle, Jonas og Nicolai, der forsøger at genskabe eksistensen efter en livsforandrende oplevelse”.
Deres liv er forandret. De har PTSD. De har alle PTSD, fordi de har været udsat for oplevelser, der har forandret dem og deres liv for altid.
De fire krigsveteraner kæmper deres helt egen kamp for at vende tilbage til samfundet igen. En kamp, hvor de udfordrer deres PTSD, deres skam og manglende selvtillid på den mest ultimative og udstillende måde.
Med den filmiske klassiker Deer Hunter som guide lader Fix&Foxy fire krigsveteraner møde sig selv og dem, de var engang. Her vender de tilbage til de livsforandrende øjeblikke, de har gennemlevet, i forsøget på at genskabe deres liv. Det liv de havde, før det blev knust.
Et pluk fra andre teaterkritikkeres ros:
Det mest spændende er til slut, hvor de skal genopfinde sig selv, bemærkes det om filmen THE DEER HUNTER, der på vanlig Fix&Foxy vis blot bruges som en reference, som nævnes et par gange, og visualiseres af det døde dyr, som den rutinerede jæger Palle skærer ud til bøf. De oplever den samme følelse af at være uden for, som skildres i filmen, hvilket i sig selv er hjerteskærende, men også forstærkes af, at krigsrammen modsat i filmen kun er indirekte til stede.
Det gibber i en, når Palle eksercerer de andre, både på grund af den uvant hårde tone, som sjældent høres uden for militæret, men også fordi deres næsten marionetagtige koreografi mere end mange ord griber det låste, de manisk gentagne ritualer, det følelsesafkoblede. Det samme gør den diskrete og næsten skematiske iscenesættelse, der struktureres af kapiteloverskrifter som ”Forberedelsen”, ”Ankomsten” og ”Hændelsen” og af de spørgsmål, de stiller hinanden – nogle gange til kamera. Scenografien er mere kompleks som et kompakt myldrebillede af et hjem fyldt med alverdens dimser og detaljer som livet selv. Alt har sin plads, men alt kan også ende i kaos. Strukturerne tydeliggør de strategier for at overleve og siden leve, som fylder i de fires liv.
Man kunne sige, at alle, der sender mennesker i krig, burde konfronteres med de fires forestilling. MY DEER HUNTER handler ikke kun om mennesker i krig, men om det menneskelige og taler derfor til os alle. Fix&Foxy genopfinder doku-dramaet til en fuldstændig eksistentielt rørende, dybt relevant og æstetisk gennemført fortælling, hvor fire mennesker nøgent inviterer os med i den sorte afgrund. ”Jeg er nødt til at fortælle historierne, hvis andre skal forstå”, som Sara siger.
Da hendes stemme mod slut omslutter de andre tre og os i den vemodige begravelsessalme Se, nu stiger solen af havets skød, tændes et rensende håb af lys og tårerne får frit løb.
På den baggrund kan vi varmt anbefale alle at se denne forestilling. Vi kan oplyse, at næste forestilling bliver i Aalborg den 16. og 17. september på Teater Nordkraft.
Varighed ca. 85 minutter uden pause
Flere billeder på dette link https://drive.google.com/drive/folders/1iKAKI5-ii_M7H59FgyHIhyI_fZA2R1zJ?usp=sharing