Efter det Al-Qaeda orkestrerede angreb på New York d. 11. september 2001 igangsatte USA, med mandat fra FN, en international koalition under navnet Operation Enduring Freedom. Denne havde til formål at bekæmpe terrororganisationen Al-Qaeda og den daværende siddende Taleban-regering i Afghanistan.
Efter fordrivelsen af Taleban fra hovedstaden Kabul, mødtes en række afghanske klanledere i Bonn, Tyskland, i sidste halvdel af 2001. Under FN-supervision blev disse i december 2001 enige om at skabe en provisorisk regering under ledelse af Hamid Karzai, som skulle regere indtil en varig løsning igennem demokratiske processer kunne istandsættes.
Kort efter Bonn-konferencen etablerede FN’s Sikkerhedsråd en international militær koalition, der skulle støtte den midlertidige regering. Under navnet International Security Assistance Force (ISAF)
I august 2003, på opfordring fra FN og Afghanistans regering, kom ISAF under NATO’s kommando.
ISAF’s mandat var i første omgang kun centreret omkring sikkerheden i Kabul i en periode på seks måneder. Mandatet blev af flere omgange forlænget og gradvist udvidet til at indbefatte hele landet i missionens 13 år lange levetid.
I 2002 udsendte Danmark et styrkebidrag til Afghanistans hovedstad, Kabul, omfattende ammunitionsrydningshold, militærpoliti-, kommunikations- og støttepersonel samt et mindre antal stabsofficerer. Bidraget talte ca. 50 mand.
Indledningsvist var styrkebidraget tilknyttet den tysk-ledede Kabul Multinational Brigade, som førnævnt overgik til NATO’s kommando i 2003.
Det første danske kontingent i Kabul (DANCON Hold 1) var primært beskæftiget med minerydning (i 2002 var det anslået, at ca. 11 millioner miner var nedgravet i Afghanistan som følge af de foregående 30 års krig). Bidraget indgik i en tysk-hollandsk-østrigsk-dansk kampgruppe.
Fra og med DANCON Hold 2 (nu under NATO kommando) fik de danske soldater en udvidet opgaveportefølje. Denne talte bl.a. rådgivning og vejledning af afghanske soldater igennem forbindelsesofficerer. Ydermere arbejdede man med at koordinere indsatsen imellem ISAF-styrker og det lokale politi. Den danske militærpolitienhed, som indgik i det Multinationale Militærpoliti ved Kabul Multinational Brigade, bidrog med efterforskning af ulykker og kriminelle handlinger samt patruljering.
Danmark har endvidere i perioder af to måneder af gangen bidraget med bl.a. kirurger, anæstesilæger og sygeplejersker til det tysk-ledede felthospital i Camp Warehouse i Kabul.
Periodevist har også et dansk kommunikationsmodul, Deployable Communications Module (DCM), på mellem 10 og 50 personer været udsendt i tre måneder fra 2004 og frem til ISAF’s nedlæggelse i 2014. DCM-kompagniet indgår i en multinational signalbataljon i NATO’s faste struktur. Udsendelsen til Afghanistan var første gang, DCM-bidraget blev indsat med opgave at etablere og vedligeholde forbindelsen imellem NATO-hovedkvartererne i Afghanistan og Europa. DCM-kompagniet var indledningsvist centreret omkring HQ ISAF i Kabul. Men i takt med udvidelsen af ISAF har de IT-kyndige soldater også været udsendt til lufthavnene i Bagram, Kandahar samt andre NATO installationer i Afghanistan.
I alt ni hold var udsendt til Kabul frem til slutningen af 2006. Danmark var dog stadig repræsenteret i byen igennem signal- og kommunikationsenheden i ISAF-hovedkvartet, et dansk stabsbidrag i hovedkvarteret ved ISAF Joint Commands og ved NATO Training Mission, et mindre antal soldater til driften af Kabuls Internationale Lufthavn, samt et team, hvis opgave bl.a. var at varetage oplysning til lokalbefolkningen om ISAF’s missionen.
Ydermere, var et Nationalt Støtteelement (NSE) tilknyttet Camp Viking i Kabul. Denne havde til opgave at tage sig af og omfordele forsyninger fra Danmark. NSE var stationeret i Kabul frem til 2006, hvorefter det blev overført til Kandahar Airfield og senere til Camp Bastion i Helmand. I 2014 rykkede NSE tilbage til Kabul.
Med afslutningen på den danske indsats i Helmand-provinsen i august 2014, blev det danske fokus atter rettet mod Kabul.
Her skulle de danske soldater først og fremmest støtte de afghanske sikkerhedsstyrker. Styrkebidraget talte ca. 60 soldater fra hæren, hvor hovedelementet udgjorde to mentorbidrag til henholdsvis den afghanske nationale officersskole og de højere afghanske militære uddannelsesinstitutioner.
Ydermere bidrog hæren med stabsofficerer, som havde til opgave at planlægge, støtte og bidrage til udviklingen af de afghanske sikkerhedsstyrker. Også bidrag fra 1. Lette Opklaringseskadron på Bornholm i rollen som sikringsenhed (Movement Support Team) var i Kabul.
Slutteligt var der udsendt en mindre efterretningsenhed, som bl.a. udførte analyser af trusselsbilledet til hjælp for de udsendte soldater.
Også Beredskabsstyrelsen havde personel og enheder udsendt til Kabul. Dels var der behov for støtte til UN Office for the Coordination of Humanitarian Affairs (UNOCHA) til oprettelse af et koordineringscenter i Afghanistan – dels etablering af hospitalskapaciteten, der i Afghanistan var på et meget lavt niveau. Hospitalet var klar til de første patienter i Kabul d. 15. august efter en meget hurtig klargøring hen over sommeren 2003, og var til opgaven udstyret som et generelt hospital med operationsafdeling, fødeafdeling, medicinsk afdeling, skadestue og lægehus. Man behandlede i alt 71.060 patienter i gennem de otte måneder. Størstedelen af patienterne kom i lægehuset til undersøgelse for småskader og almene sygdomme samt vaccinationer (64%). Operationer udgjorde 9% af de tilskadekomne.
Den danske del af støtten til UNOCHA fandt sted i februar 2002 – og det mobile hospital var udsendt i perioden 1. august 2002 til 31. marts 2003.
ISAF talte på dets zenit mere end 130.000 soldater fra 51 NATO- og partnerlande og var derved en af de største koalitioner i verdenshistorien og den mest omfangsrige NATO mission til dato.
Ved nedlæggelsen af ISAF, overgik 2014 bidraget i Kabul til NATO’s nyoprettede Resolute Support Mission.
Læs meget mere på: infocenter-kastellet.dk
God læselyst og god dag
Foto: Forsvarsgalleriet – enkelte billeder er indleveret af privatpersoner.