Cypern har været et stridsæble i århundreder, hvor mange imperier har haft interesser på øen.

Skrevet af Peter Poulsen, Cypern Hold 1

Efter at have været Tyrkisk i flere århundreder, blev øen i forbindelse med  første  verdenskrig et engelsk protektorat hvor aftalen var, at Tyrkiet efter krigen skulle have tilbageleveret området. Men med det Osmanniske riges fald, der var en følge af tyrkernes deltagelse på aksemageternes side i krigen,  englænderne aftalen idet den strategiske beliggenhed var vigtigt for det engelske imperium der omfattede en stor del af Mellemøsten. Tilbagelevering blev i stedet til en engelsk annektion og  oprettelse af Cypern som engelsk kronkoloni frem til 1960.   Her fik øen omsider selvstændighed.

De to befolknings grupper, den tyrkiske der er et mindretal og den græske har altid givet problemer, der kulturelt og religiøst absolut ikke harmonerer og tilstadighed gav samarbejdsproblemer. Disse brød ud i lys lue, og blev stigende fra 1963. Konflikterne udviklede sig til en regulær borgerkrig, og volden ramte det tyrkiske mindretal hårdest. I 1964 blev det i FN s sikkerhedsråd besluttet at sende en fredsbevarende styrke  til øen for at forhindre yderligere optrapning.

Danske soldater på Cypern

Aftalen om at oprette en fredsbevarende styrke blev ratificeret d. 4. marts 1964.

Danmarks bidrag til den fredsbevarende styrke kom i første omgang til at bestå af fire værnepligtige lette infanterikompagnier. A- kompagniet  fra Falsterske Fodregiment i Vordingborg. B- kompagniets fra Fynske Livregiment i Odense, C- kompagniet, Kongens Fodregiment i Fredericia og endelig Slesvigske Fodregiment i Haderslev.

A-Kompagniet landede som de første d. 6. April 1964, óg de øvrige kompagnier i den efterfølgende uge.

Efter en kort tilvænningslejr og briefing om opgaverne i det engelske baseområde i Dhekelia, indledtes den egentlige mission med overtagelse af bevogtningen på grænsen der delte den nordlige tyrkiske del fra den sydlige græske del af øen også benævnt “Den Grønne Linie”, hvor soldaterne var indkvarteret i beslaglagte villaer i demarkationszonen.

International styrke i 60 år

I 60 år har der således på FNs foranledning, været internationale styrker på Cypern, og Danmarks har gennem årene bidraget med både soldater, sygeplejersker og dansk politi. Danmarks indsats har været 23.000 soldater fordelt på 57 hold frem til 1994 hvor de sidste danskere blev trukket hjem.

Danmarks veteraner, tidligere benævnt “De Blå Baretter”, modtog i vinter en invitation til deltagelse  i UNFICYPS markering af 60 års dagen på Cypern som repræsentanter for Danmark på vegne af forsvarsministeriet og udenrigsministeriet.

Formålet med rejsen var at repræsentere de mange danskere der har  deltaget i missionen gennem årene, og i programmet er der forinden en parade med deltagelse af deltagere fra alle de nationer, der har bidraget  til missionen gennem årene.

I forbindelse med højtideligholdelsen på UN Flight Hangar og den efterfølgebde reception på Ledra Palace Hotel, vil der være kransenedlægning den 4 marts og – dagen efter den 5. marts er der arrangeret nedlægning af blomster ved mindesmærket for to danske soldater der mistede livet i en mineulykke.

Der er naturligvis også afsat tid til en ekskursion til Nordcypern, og sight-seeing i Nicosia, til et spændende gensyn for de veteraner der havde været i  i aktiv tjeneste på øen.

Den danske delegation blev på otte deltagere fra “Danmarks veteraner”. Det er foreningens formand Niels Hartvig Andersen, Landssekretær Jens Morten Jørgensen, turleder Flemming Wrist-Knudsen, Peter Poulsen A.-kompagniet hold 1, Palle Stausholm, Bjarne Rasmussen, Niels Ludvig Carlsen samt dansk politis repræsentant, Hans Jørgen Blicher Lauritzen.  Efter fire spændende dage afsluttes  besøget med hjemrejse fra Larnaca den 6. marts.