Radio24syvs udlandsmagasin, Datolinjen, laver særudsendelse/podcast om ny strategi for Afghanistan. Vi søger i den forbindelse 2 – 3 medvirkende, som har gjort tjeneste i landet.
Baggrund: Trump har annonceret en ”ny” plan for at afslutte USA’s længste krig. Der skal flere styrker til landet, de afghanske sikkerhedsstyrker skal styrkes yderlige, Pakistan skal slå hårdt ned på Taliban og det skal være slut med amerikansk ”nation building”.
I sidste uge interviewede vi forsvarsanalytikere og militæreksperter, nu trænger vi til at høre fra nogen, som har en praktisk, ikke-akademisk erfaringer med krigen.
Vi afsætter derfor 55 min til at gennemgå strategien med tidligere udsendte. Det bliver ikke en debat om for/imod strategien, Danmarks indsats osv. Håbet er, at få gjort krigen tydelig og udfordringerne forståelige – hvilke erfaringer har I f.eks. gjort jer med Taliban.
Hvis vi kan finde 2 – 3 medvirkende, så er håbet at kunne optage udsendelsen i løbet af torsdag eftermiddag på et tidspunkt imellem kl 15 og kl 19. Vi afstemmer det præcise tidspunkt ind vores gæsters eftermiddag.
Vi bor på Vester Farimagsgade 41 i Købehavn, ved Vesterport Station. Vi foretrækker at få væres gæster i studiet, så det er en fordel, hvis man i forvejen befinder sig i Københavns-området. Vi tilbyder kaffe, en rundvisning på landets hotteste taleradio og hvis det hjælper på logistikken, så kan vi også betale en taxa.
Jeg ved, der er kort varsel, men håber alligevel at der nogen, som kan se det sjove og meningsfulde i at deltage.
Man er velkommen til at ringe eller skrive, hvis man vil høre mere, før man siger endeligt ja.
Jeg håber at høre fra nogen af jer.
De bedste hilsner
Ulrik Aarhus
Vært Datolinjen
Tlf: 41747964
ular@radio24syv.dk