Donation fra DV/VS sikrede veterans deltagelse i VM i Golf for militære landshold

I foråret 2023 modtog DV/VS et brev fra Joe, der er veteran og var udtaget til VM i golf for militære landshold. Udfordringen var, at han ikke kunne få dækket omkostningerne til at få sin servicehund med til USA. Det gik DV/VS ind og dækkede og var dermed med til at sikre, at Danmark kunne sende en veteran afsted.

Indlægget er skrevet af Joe

Conseil International du Sport Militaire (CISM) verdensmesterskab i golf for militære landshold, som blev afviklet d. 1. – 8. oktober 2023 i San Diego, USA.

Jeg hedder Joe og er blevet 50 år, er aktiv veteran med 10 års tjeneste og 3 missioner til Balkan. I 2018 fik jeg en ordentlig nedtur og har siden da kæmpet for at komme på niveau igen. Starten gik via Veterancenteret og til hjælp får jeg medicin, psykologsamtaler og støtte fra min psykiatriske servicehund Valde. Sidstnævnte er med overalt; på fleksjob, til koncerter, i forretninger/restauranter, SafeZones og mange flere steder og ikke mindst med på golfbanen, hvilket bringer mig frem til, hvorfor jeg skriver dette lille indlæg.

Stort set siden finanskrisen har jeg spillet golf og kommer i 2010´erne i kontakt med Vordingborg Garnisons Idrætsforening(VGI) og spiller med til flere årlige stævner og mesterskaber i militært regi. For et par år siden blev jeg inviteret med til træningssamling med det militære golflandshold og blev vel modtaget. Det hele foregik på frivillig basis og der var lidt støtte fra VGI til stævnerne. I år var der EM i Holland, hvor landsholdet deltog og det var samtidig delvis udtagelse til VM, hvor jeg blev udtaget sammen med 5 andre mænd og 3 kvinder samt holdkaptajn og holdleder. Tanken faldt hurtigt på om Valde kunne deltage med mig og alt det praktiske i den forbindelse. Det lykkedes over al forventning med hjælp fra en god veninde at få booket flyrejsen til USA, som Danmarks Veteraner har været med til at støtte.

Selve rejsen derover forløb godt om end vanskelig for mig, men med hjælp fra forskellige kontakter fra/via Veterancentret, så var jeg pludselig i San Diego(efter 17 timer). Valde trængte noget eftersom han, uden problemer, havde siddet mellem mine ben på begge flyvninger. Vi ankom kl. 0130 lokal tid til Sheraton hotellet og var klar dagen efter til en prøverunde på Admiral Bakers North Course, der er en af flådens egne baner i udkanten af San Diego. Virkelig flot og udfordrende anlæg der gennem turneringen kun blev sat vanskeligere op, så det nærmerede sig tourniveau på sidstedagen med +14 stimpmeter greens (golflingo for rigtig meget hurtige greens).

Resultatmæssigt landede jeg i den pæne halvdel med en 15. Plads i seniorrækken og samlet ca. 40. Landsholdet klarede sig også fint og herrernes 8. plads blev forbigået af kvindernes 5. plads. Fairplay awarden gik til Canada skarpt forfulgt af Valde og os andre fra DK. Der var 17 nationer samlet til CISM Military Golf Worldcup Championship og på kulturdagen i San Diego Zoo var der mulighed for, at mødes med flere af de andre nationer, som vi havde konkurreret med de foregående 4 dage. Det var virkelig “Friendships through Sports”, som er motto for CISM og der blev byttet kasketter, trøjer og pins etc.

Hjemrejsen foregik knap så smertefrit, da “help-care” havde misforstået, hvordan de skulle støtte mig, men heldigvis havde jeg et par stykker, som jeg kunne skrive sammen med. Tak til kontakter for at svare på beskeder på en søndag! Det lykkedes igen Valde at holde sig og på dansk jord blev der igen givet los. Det tog alligevel noget tid at vænne om på klokken, men jetlagget afstedkom, at der blev spartlet i det nye køkken meget sent om natten.

Jeg ser frem til nye golfudfordringer i 2024 og håber, at mødes med truppen fra det Militære Golflandshold til samlinger og turneringer, og at der kan anspores flere til, at deltage i alle de forskellige militære idrætsaktiviteter rundt om på kasernerne. Tak for støtte til Danmarks Veteraner, Vordingborg Garnisons Idrætsforening samt min familie!

Joe Andersen

Aktuelt

Ansøgning om at deltage i Outdoor tur til Sverige

Kom med på tur med Friluftsudvalget. Turen går til området omkring Halmstad i Sverige, hvor vi har fundet en hyggelig hytte i skoven, som bliver vores base. Herfra tager vi på vandreture i de store naturområder omkring Halmstad. Vi har fokus på naturoplevelser, hygge...

KURSUS I OKT & NOV: Livsstilsændring for veteraner

Veteranstøtten tilbyder igen i år kursus i varig livsstilsændring for veteraner. Hvis du ønsker mere ud af din hverdag og af livet samt overskud til meget mere, er dette en rigtig god mulighed for at komme i gang! Kurset strækker sig over to weekender. Begge weekender...

Invitation: Markering af 25 året for 9-11 i Kastellet

Foto: Monica Bell Sass. Angrebet på USA den 11. september 2001 ("9-11") blev et globalt vendepunkt, og for Danmark markerede det begyndelsen på en ny sikkerhedspolitisk æra. I dagene efter stod det klart, at trusler mod fred og stabilitet ikke længere var begrænset...

Veteranhjem Fredericias arbejde anerkendes med Peter Lund Madsen Prisen

Veteranhjem Fredericia blev mandag den 10. august den første modtager af Peter Lund Madsen Prisen. Prisen blev overrakt ved et arrangement på Christiansborg og anerkender blandt andet arbejdet med at nedbryde tabuer og skabe større forståelse for psykisk trivsel....

Vi skifter e-mailsystem – der kan være forsinkelser i vores svar

I Danmarks Veteraner & Veteranstøtten arbejder vi løbende på at styrke vores digitale løsninger. Som et led i dette skifter vi den 5. august 2026 vores e-mailsystem fra Rackhosting til Microsoft 365. I forbindelse med skiftet skal både ansatte og frivillige tage...

INVITATION: Ro i naturen

Kom med på en weekend hvor vi kommer ned i gear, og der er fokus på naturen, og hyggen omkring bålet. Tid til at fordybe sig i hvad naturen kan, som et hjælpemiddel til at få ro på sanserne. Samtidig med at der også vil være mulighed for at fordybe sig i små...