GIV AGT 💂 Ugens Virtuelle Udpluk – Serbien & Bosnien-Herzegovina 2014

Meget kraftig regn gennem længere tid havde medført store oversvømmelser i op mod en tredjedel af Bosnien-Herzegovina. Det skønnes, at omkring en mio. mennesker var påvirket af oversvømmelserne, der skabte store problemer for elforsyningen og forsyningen af rent drikkevand. Omkring 40.000 personer var evakueret fra de oversvømmede områder.
I Serbien var der også store oversvømmelser i den vestlige og sydvestlige del af landet. 16 personer var rapporteret døde, omkring 24.000 personer var evakueret og omkring 7,2 mio. mennesker var påvirket af oversvømmelserne. Regnen havde medført stigende vandstand i de større og mindre floder. Områderne langs Sava floden vest for Beograd var et af de hårdest ramte områder med en vandstandsstigning på op til 6,2 meter.

Pumpeopgaver i forbindelse med oversvømmelser samt levering af rent drikkevand i de berørte områder. Den udsendte enhed til Bosnien-Herzegovina bestod af to beredskabsofficerer og 24 værnepligtige og frivillige. Hertil kom i alt 13 køretøjer til transport og daglig drift. Enheden til Serbien bestod af 2 pumpemoduler med egen elforsyning og var sammensat af 26 officerer og værnepligtige. Den maksimale pumpekapacitet var omkring 60 m3/min med egen strømforsyning.

Indsættelse af højtydende pumpeteams og levering af drikkevand efter aftale med de bosniske myndigheder.
Pumpeteamet i Bosnien-Herzegovina bestod af to HCP-enheder (High Capacity Pumps), der hver kunne yde 1.800 m3/time. Enheden var selvforsynende med el og drivmidler. Der blev i begge lande arbejdet tæt sammen med enheder fra det tyske THW (Technisches Hilfswerk) under koordinering af et EUCF team (EU Civil Protection). Vandrensningsteamet bestod af otte vandrensningsmoduler, der blev placeret i byerne Domaljevac, Odzah og Samak. Hver vandrensningsmodul kunne levere mellem 800 og 1.000 l rent drikkevand i timen.

Missionens varighed var 21. maj – 16. juni 2014 (Bosnien-Herzegovina) og 19.maj – 2. juni 2014 (Serbien).

Læs meget mere om missionen på:
infocenter-kastellet.dk
God læselyst og god dag 😀
Foto: Forsvarsgalleriet – enkelte billeder er indleveret af privatpersoner.

Aktuelt

Årsberetning Danmarks Veteraner & Veteranstøtten

Velkommen til Danmarks Veteraners Årsberetning Dyk ned i årsberetningen og bliv klogere på, hvad der er sket og set i løbet af 2022. Bemærk, at vi i år har valgt at samle årsberetningen i én. Det er en fælles beretning for aktiviteter i både foreningen Danmarks...

Veteranstøtten inviterer til familietræningslejr i Vejen Idrætscenter

TILMELDING ER LUKKET VETERANSTØTTENs Idrætsudvalg arrangerer familietræningslejr i Vejen Idrætscenter d. 17.-19. februar 2023 Igen i år inviterer Veteranstøtten veteranfamilier til træningslejr i Vejen Idrætscenter. Du og din familie kan komme med i den sidste weekend...

Få din afviste veteransag genoptaget

Som tidligere udsendt soldat (veteran) eller statsansat med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion har du mulighed for at få en såkaldt ”second opinion” speciallægeerklæring. Der er ikke længere en frist på 5 år for at få indhentet en sådan...