UNGOMAP Pakistan
Konflikt Afghanistan – Pakistan, 1988 – 1990
Sovjetunionen iværksatte i 1979 en invasion af Afghanistan for at kvæle et oprør mod den siddende kommunistiske regering. Oprørerne havde et traditionelt islamisk islæt, og gik under betegnelsen mujahedinerne.
De afghanske mujahediners guerillakrigsførelse mod de sovjetiske tropper viste sig særdeles effektiv, og med støtte fra USA og Pakistan lykkedes det oprørsstyrkerne at forhindre sovjetisk indflydelse i at sprede sig ud i hele landet.
Efter 9 års krig valgte Sovjetunionen i 1989 at trække sig fra Afghanistan. Dels var viljen til at kæmpe forsvundet, grundet det høje antal sovjetiske tab, dels var der tiltrådt en ny sovjetisk leder Mikhail Gorbatjov med tanker om glasnost og perestrojka, som skulle forbedre forholdet til bl.a. Vesten og den indre situation i Sovjetunionen.
Det sovjetiske tilbagetog blev i april 1988 behandlet i Geneve Akkorderne, en FN-medieret aftale mellem den siddende regering i Afghanistan og Pakistan – og med Sovjetunionen og USA som garantstater. Aftalen var udformet for at kunne overvåge tilbagetrækningen af sovjetiske tropper, overvåge tilbagevenden af flygtninge samt skabe en let politisk overgang i Afghanistan.
De mujahedinske oprører var således ikke en del af aftalen og kæmpede derfor videre i årene efter. Dette gav anledning til etableringen af United Nations Good Offices Mission in Afghanistan and Pakistan (UNGOMAP).
Missionen havde til opgave at monitorere aftalen om ikke-intervention i de forskellige parters interne affære, såsom fortsat Pakistansk støtte til de mujahedinske oprører, at overvåge tilbagetrækningen af sovjetiske tropper samt at tilse tilbagevenden af afghanske flygtninge fra Pakistan. Missionen havde derfor to hovedkvarterer, et i Kabul i Afghanistan og et i Islamabad i Pakistan. Missionen blev etableret med 50 observatører fra 10 lande.
Missionen mødte igennem hele perioden problemer i forbindelse med udførelsen af sit mandat, grundet underfinansiering, mujahedinsk oprør samt stridigheder mellem Pakistan og Afghanistan.
Ved afslutningen af missionen blev det politiske arbejde overtaget af Office of the Secretary-General for Afghanistan and Pakistan (OSGAP), hvori også danske officerer deltog.
Dele af de afghanske mujahedinske oprører skulle senere udvikle sig til Taliban, som havde regeringsmagten indtil den amerikansk ledede invasion i 2001 efter terrorangrebene i New York d. 11. september samme år.
Danmark bidrog med 8 FN-observatører i perioden 1988-1990.
Danske FN-observatører i Kabul kontrollerede tilbagetrækningen af de sovjetiske invasionsstyrker, hvilket ikke forgik uden problemer, da den mujahedinske modstandsbevægelse befandt sig blot 17 km fra Kabul, udstyret med blandt andet Stinger-missiler.
Som kuriosum kan det nævnes, at det var en dansk observatør, der stod ved grænsebroen og overvågede, at de sidste sovjetiske styrker trak sig ud.