Ved en præsentation af Danmarks Veteraners nye logo på Kastellet i dag, fik veteranorganisationens protektor Hans Kongelige Højhed Prins Joachim overrakt gaveskjold nr. 1 fra både Danmarks Veteraner og Veteranstøtten.
Landsformand Niels Hartvig Andersen fik lejlighed til at overrække skjoldene under en orientering af H.K.H. Prins Joachim, om veteranorganisationens virke og planer for bl.a. fejringen af Danmarks Veteraners 50 års jubilæum som samlingssted for landets mange udsendte, der finder sted i 2018.