GIV AGT
Ugens og den sidste af de fire organisationer for hvem det officielle Danmark har været udsendt under efter 1948. som vi har bragt hen over sommeren
Ugens organisation OSCE
Baggrund:
Den Kolde Krig var en periode med ufred mellem Sovjetunionen og USA. Således var 1970’erne karakteriseret ved at være en afspændingsperiode mellem de to stormagter – en periode kendt under navnet ”détente” (afspænding). Détenten bød på en række traktatunderskrivelser og øget samarbejde de to parter imellem herunder dannelsen af Konferencen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (CSCE) i 1973. Konferencen var tænkt som et multinationalt diplomatisk forum, som skulle danne rammerne for øget dialog mellem de europæiske stater, USA og Canada. Disse møder kulminerede i udarbejdelsen af Helsingfors-slutakten. Slutakten blev underskrevet i 1975 af USA, Canada, Sovjetunion samt alle europæiske stater på nær Albanien og Andorra.
Med Sovjetunionen og de kommunistiske regimers fald i Østeuropa blev det besluttet, at CSCE skulle gennemgå en institutionel udbygning, hvis formål var at integrere de nyligt selvstændige stater ind i en vestlig europæisk kontekst. I 1990 blev Charter for et Nyt Europa (Charter of Paris) underskrevet, og i 1995 ændrede CSCE navn til Organisation for Sikkerhed og Samarbejde i Europa(OSCE).
I dag er OSCE med dets 57 medlemmer verdens største internationale sikkerhedsorganisation. Helsingfors-Slutakten danner til stadighed grundlaget for OSCEs fokusområder som omfatter politisk-militært, miljømæssig og økonomisk samt humanitære aspekter.
Beslutning:
Det var Danmark, der allerede i 1966 på et NATO-møde fremførte tankerne om en europæisk sikkerhedskonference. Det var derfor ganske naturligt, at Danmark indgik i OSCE-samarbejdet i 1975, da organisationen blev resultatet af sikkerhedskonferencen i 1973. Danmark har gennem mange år været aktiv deltager i CSCE/OSCE, ikke mindst i arbejdet for at styrke respekten for menneskerettighederne. I 1990 blev et møde om menneskerettigheder afholdt i København, og i 1997 havde Danmark formandskabet for OSCE.
Organisering:
Med de institutionelle omlægninger i 1990’erne overgik OSCE fra at være en løs struktur, centreret omkring diplomatiske møder mellem medlemslandende, til at være en klassisk international organisation med beslutningstagende- og udøvende organer.
Det øverste organ er de periodiske topmøder mellem OSCE-medlemslandes stats- og regeringschefer. Topmøderne bidrager til at sætte en fælles, fremadrettet politisk kurs for OSCE. Møderne afholdes, når der opstår behov for dette.
Opgaver:
Organisation for Sikkerhed og Samarbejde i Europa arbejder for stabilitet, fred og demokrati igennem politisk dialog om fælles værdier samt praktisk virke i medlemslandene. Feltmissioner tæller bl.a. valgobservationer, rådgivning, genopbygning, krigsobservation og -dokumentering og kriseafvikling.
Arbejdsopgaver for OSCE kan opdeles i tre dimensioner: De politisk-militære, de miljømæssige og økonomiske, samt de humanitære.
I den politisk-militære dimension arbejder OSCE bl.a. med at skabe større åbenhed, gennemsigtighed og samarbejde medlemslandene imellem. Herunder på områderne våbenkontrol og nedrustning, reformer af medlemslandenes sikkerhedssektorer, konfliktforebyggelse og krisestyring, politiuddannelse, terrorbekæmpelse og grænsekontrol.
På det økonomiske og miljømæssige plan støtter OSCE medlemslandene i god regeringsstyrelse og opretholdsen af basale retsprincipper, øget opmærksomhed på miljøet, bekæmpelse af korruption samt håndtering af farligt affald. Ydermere faciliterer OSCE øget økonomisk samarbejde, energisikkerhed og bæredygtig udvikling.
På det humanitære niveau er alle medlemmer blevet enige om, at varig europæisk sikkerhed ikke kan opnås uden respekt for menneskerettigheder og fungerende demokratiske institutioner. Således hjælper OSCE medlemslandene med bl.a. at styrke demokratiske institutioner, at holde legitime og transparente demokratiske valg og at promovere ligestilling, mediefrihed, ejendomsret, minoritetsrettigheder og retssikkerhed.
I felten:
Der er stor variation i OSCE’s missioner alt afhængig af situationen i det pågældende land, men generelt bør der ligge et FN mandat til grund for en indsættelse. I områder med risiko for voldelige sammenstød består missionerne bl.a. i at standse eventuelle kamphandlinger, gennemføre konfliktforebyggelse, dokumentere kamphandlinger og brud på aftaler samt at være mægler i fredsløsninger. For eksempel har OSCE nedsat en særlig monitoreringsmission (SMM) i forbindelse med konflikten i Ukraine. Denne har til opgave at observere og rapportere om situationen og at fremme dialog mellem de kæmpende parter. Danmark har bidraget med ca. 20 observatører til OSCE SMM. Et andet eksempel er missionen til Moldova, hvor OSCE leder forhandlingerne om en fredelig løsning mellem Moldova og den separatistiske region Transnistrien.
Mange af missionerne bidrager også til genopbygning i kølvandet på konflikter. Her finder vi opgaver forbundet med at sikre en fredelig og stabil udvikling igennem demokratiseringsindsatser og assistance til frie og legitime valg. Dette sker f.eks. i form af rådgivning, ekspertbistand og projekter i samarbejde med værtslandende. Eksempler på sådanne missioner kan findes i Kosovo og Bosnien-Herzegovina .
Det danske politi har således flere gange deltaget i genopbygnings- og assistancemissioner. Her har Politiet bl.a. assisteret med indførelsen af demokrati i Albanien og Montenegro, støttet og assisteret genopbygningen i Østslavonien i Kroatien samt undervist lokalt politi i Makedonien. Udsendelser af observatører fra Forsvaret og Politiet er også sket til Ukraine.
I enkelte tilfælde har OSCE med mandat fra FN’s Sikkerhedsråd organiseret multinationale fredsskabende operationer. Et eksempel på dette er Operation ALBA i Albanien i 1997, som havde til formål at skabe fred i landet efter urolighederne som følge af et økonomisk kollaps. Forsvaret deltog i Operation Alba.