Invitation til Nytårsgudstjeneste

 
---

Invitation til Nytårsgudstjeneste

Tale ved Oberst Susanne Lund, chef for Veterancentret

 

Nytårsgudstjeneste i Kastelskirken, København

7. januar 2018 kl. 14 – 16

Kom og byd det nye år velkommen med et dejligt glas champagne og masser af kransekage.

Traditionen tro løber Folk & Sikkerhed det nye år i gang med en nytårsgudstjeneste i Kastelskirken i København. Gudstjenesten finder sted søndag den 7. januar 2018 kl. 14.00 – 16.00 med efterfølgende reception i Spisesalen samt tale ved Oberst Susanne Lund.

Det vil i den forbindelse være os en stor fornøjelse at se så mange af foreningens medlemmer og medlemsorganisationer til gudstjenesten og den efterfølgende reception, hvor der vil være mulighed for at ønske hinanden et godt nytår og høre om Folk & Sikkerheds aktiviteter for det kommende år.

Gudstjenesten starter præcis kl. 14.00, hvor deltagerne senest bedes være på plads i kirken.

Af hensyn til den videre planlægning bedes deltagere tilmelde sig til arrangementet senest tirsdag den 2. januar på kontakt@folkogsikkerhed.dk.

 

Program for dagen

14.00 – 14.45 Nytårsgudstjeneste ved Hærprovst Thomas H. Beck

14.45 – 15.00 Kransenedlægning, Monumentet for Danmarks Internationale Indsats

15.00 – 15.05 Reception og velkomst ved formand Peter M. Andersen

15.05 – 15.15 Tale ved Oberst Susanne Lund, chef for Veterancentret

15.15 – 16.00 Socialt samvær

 

Vi glæder os til at se jer allesammen igen i år!

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen, Folk & Sikkerhed

 

---

Aktuelt

Årets sidste magasin er klar til dig

Så er årets sidste udgave af Danmarks Veteraners medlemsmagasin klar til dig. Læs Hans Kongelige Højheds Prins Joachims jule- og nytårshilsen, om Veteranstøttens tur til Grønland, Kvindelige veteraners tur til Stockholm, fejringen af årsdagen for Jutlandia og meget...

Julehjælp – søg nu.

Endnu engang har den fantastiske veterankoordinator Judy fra Københavns Kommune samlet en liste, som kan inspirere og evt. være med til at hjælpe nogle her op mod jul. #BARNETS GLÆDE: Ansøgningsskemaet bliver lagt op på hjemmesiden den 01.10.2023 og der kan søges i...

Nijmegenmarch 2024 – Skal du med?

Kære Veteran Her er et tilbud, du simpelt hen ikke kan sige nej til. Veteranstøtten deltager i 2024 med hold til Nijmegenmarchen Igen i 2024 får du chancen for at udfordre dig selv, få oplevelser for livet, møde andre veteraner, så hvis du vil deltage på...