invitation til Peacekeepers Day 2023 i Kastellet

Traditionen tro hylder og ærer Danmarks Veteraner sammen med det officielle Danmark igen i år alle veteraner og deres pårørende for deres indsats i internationale missioner for Danmark gennem tiderne.

Det sker på Peacekeepers Day 2. pinsedag, mandag den 29. maj 2023 i det smukke og historiske Kastellet i København.

 Alle Veteraner – uanset medlemskab af Danmarks veteraner eller ej – med pårørende fra Forsvaret, Hjemmeværnet, Politiet, Beredskabsstyrelsen, andre civile styrelser, samarbejdspartnere og andre veteranaktører indbydes hermed til at deltage i markeringen og festlighederne på Peacekeepers Day i Kastellet – uanset type mission/operation, den enkelte har været udsendt til.

Som led i anerkendelsen er også inviteret en række repræsentanter fra det officielle Danmark – herunder Folketinget, Regeringen, Departementer og Styrelser, Diplomatiet, Forsvaret, Politiet, Beredskabsstyrelsen m.fl.

I begivenheden deltager også bl.a. musikkorps, faner fra foreninger under Danmarks Veteraner, andre soldaterforeningsfaner og veteranaktørers faner som en del af den både formelle og den traditionsbærende ramme for sådan en dag.

På Peacekeepers Day dekoreres veteraner, der har 60-års, 50-års og 25-års jubilæum for deres tjeneste i internationale missioner for Danmark, og herudover tildeles særligt inviterede til at modtage Nordic Veterans Medal of Honour.

Program

Kl. 10.00 indskrivningen begynder.
Kl. 11.30 Musikkorpset underholder på paradepladsen.
Paraden opstiller.
Indbudte gæster ankommer.
Kl. 11.45 VIP gæster ankommer.
Kl. 12.00 Honnørmodtager ankommer.
Kl. 12.05 Honnørmodtageren inspicerer paraden og lægger en krans.
Kl. 12.10 Kranselægning VIP

Taler

Kl. 12.30 Dekorering af Veteraner med Mindemedalje fra missionerne.
60-året, 50-året, 25-året for udsendelse til Gaza, Congo, Cypern, Balkan og ”små missioner”.
Kl. 13.00 Dekorering med ”Nordic Veterans Medal of Honour” i rækkefølgen bronze, sølv og guld.
Kl. 13.20 Udmarch Æreskommando og musikkorps.
Kl. 13.30 Reception.

Særligt for medaljemodtagere

Alle aktiviteter på Peacekeepers Day 2023 i Kastellet – inklusive udlevering af veteran-nåle (”pins”) til brug på jakke, deltagelse i reception, egeblad til mindemedalje, mindemedaljer mv. – er som udgangspunkt gratis for alle medlemmer af Danmarks Veteraner, der har tilmeldt sig rettidig.

Veteraner og pårørende, der har tilmeldt arrangementet, men hvor veteranen ikke er medlem af Danmarks Veteraner, kan gennem tilmelding også deltage vederlagsfrit i aktiviteterne m.v.; dog således, at der betales særskilt for mindemedaljer til 60-år, 50-år og 25-års jubilarer, der ikke er medlemmer af Danmarks Veteraner.

Tilmelding

DU TILMELDER DIG HER – UANSET OM DU ER MEDAJLEMODTAGER, PRESSE, PÅRØRENDE ELLER NOGET HELT FJERDE.

Transport og Parkering

Der kan benyttes tog til Østerport Station og derfra spadseres til Kastellet, hvor der er indskrivning og information om dagens forløb fra kl. 09.30. Der er gratis parkering på Kirkepladsen i Kastellet fra kl. 08.00.

Vær dog opmærksom på, at der samme dag afvikles ”Royal Run” i København. De, der transporterer sig pr. bil kan dog komme til Kastellet nordfra af motorvejen, gennem Nordhavnstunnelen, ad Østbanegade og til Grønningen/Esplanaden.

(Der afspærres for trafik fra Amaliegade/Esplanaden krydset mod Amalienborg og gennem byen.)

”Royal Run” har også en trafik-”hotline”, der kan kontaktes gennem tlf. nr. 22238333, ligesom der kan henvises til ruter og trafikinformation her: https://www.royalrun.dk/vaertsbyer/kbhfrb/trafikinfo .

Betaling

Som udgangspunkt er hele arrangementet – inklusive parade, veteran-pins, medalje til indstillede og reception – gratis for alle veteraner og pårørende, der er tilmeldt senest den 22. maj 2023.

Veteraner, der ikke er medlem af Danmarks Veteraner, skal dog selv betale for evt. 60-års egeblad, 50-års og 25-års mindemedaljer for tjeneste i missioner i 1962, 1972 og 1997. (ca. 250 kr., der betales ved indskrivningen på dagen).

Påklædning

Det forventes, at deltagere er tækkeligt klædt (uniform eller passende civil-/veteran- påklædning) og gerne bærer evt. store medaljer på venstre side af brystet (over hjertet), samt om muligt, missionsbaret/-kasket o.l. ”udstyr”. For fanebærere gælder specifikt, at der anvendes lange bukser eller tilsvarende samt lange ærmer i forbindelse med selve paraden.

FN-Museet

FN-museet vil være til stede i Kastellet på dagen med en salgsbod, hvor der bl.a. kan købes ” Blåt Udstyr”, FN-mærke i baretudgave, veteranmærke i baretudgave og meget andet veteranudstyr.

(Bestil evt. på forhånd via FN-Museets hjemmeside (www.fnmuseet.dk).)

Hjælpere

Såfremt veteraner og/eller pårørende har lyst til at ”give en hjælpende hånd” m.h.t. arrangementets praktiske gøremål, så anfør gerne herom i tilmeldingsskemaet.

Spørgsmål rettes til
Birger Kjer Hansen, e-mail: bkh@danmarksveteraner.dk .

Slut op og vær med til at gøre den 29. maj 2023 til en særlig og festlig dag for alle veteraner og deres pårørende!

Aktuelt

Veteranstøttens VETCAMP 2024

Veteranstøtten gentager succesen med VETCAMP på Lanzarote i et samarbejde med KrogagerFonden og Club La Santa. VETCAMP 2024 gennemføres på Lanzarote i perioden 15. – 22. NOV 2024. VETCAMP 2024 giver dig en unik mulighed for at komme i gang igen gennem en lang række...

Fribilletter til Opera Hedeland

Så er det nu, der kan bestilles billetter til årets forestilling i Opera Hedeland. Billetterne er til 9. august 2024 og kun 9. august 2024 Billetterne fordeles efter ”først til mølle princippet”, så udfyld formularen nederst på siden og tryk på SEND. Efterfølgende vil...

Veterankommando til Flagdag d. 5. september i København

Kære veteran Den 5. september fejrer Danmark vores udsendte med markeringer nationalt og lokalt i kommunerne. Du har som tidligere udsendt mulighed for at deltage i den nationale markering i København ved at indgå i Danmarks Veteraners særlige veterankommando. Hvis du...

Ændring af våbenloven

Ved medlem af Hovedbestyrelsen Birger Kjer Hansen Med virkning fra 1. juli 2024 har Folketinget i det sene forår vedtaget nogle ændringer af våbenloven, der især betyder følgende: Personer, der har begået grove lovovertrædelser eller er meddelt tilhold, opholdsforbud...

Arctic MC Tour 2024

Danmarks Veteraners MC Touring inviterer hermed 10 Veteraner med MC på en uforglemmelig tur til Færøerne, og deltagelse i fejring af vores flagdag sammen med Arktisk Kommando og Danmarks Veteraners lokalafdeling på Færøerne. Programmet for turen er;      Afg....

Danmarks Veteraners medlemsmagasin er ude nu

Så er den seneste udgave af medlemsmagasinet sendt i trykken. Og kan du ikke vente til den lander i postkassen i løbet af uge 26, så kan du læse den online version lige her. Klik på billedet

Skal du med Lolland Rundt?

Hvis du vil med, så har Veteranstøttens Aktivitetsudvalgt købt en række pladser til Lolland Rundt. Du tilmelder dig på mail til kontakt@lollandrundt.dk. Det vil være en veteran, der modtager din tilmelding og sørger for at registrere dig og dine ønsker. Afregning sker...

Invitation til Veterantræf d. 27. – 28. september 2024

Det traditionelle Veterantræf for veteraner starter i år med et Veteran- og Gensynstræf, den 27. september. D.v.s., at alle veteraner fra alle værn af Forsvar, Hjemmeværn, Beredskabsstyrelsen, politi, Civile myndigheder m.fl., uanset om de er jubilarer eller ej –...

Danmarks Veteraner i Hjernekassen på P1

Landsformand Carsten Rasmussen har været i Hjernekassen sammen med veteranen Mads for at tale med Peter Lund Madsen om det at være udsendt. Lyt her: