Kom med på en uges vintertur med Veteranstøtten på fjeldski

Eventyr om vinteren er lig med fjeldski! Derfor skal vi afsted på denne bredere og mere stabile variant af langrendsskien. Fjeldski er efter vores mening det bedste værktøj til at komme på tur om vinteren i Norge. De giver næsten uanede muligheder for ture for både begyndere og garvede.

—- DER ER STOP FOR ANSØGNINGER 06.12.2023 —

Ugen giver dig en grundig introduktion til færdsel og friluftsliv på vinterfjeld, samt valg af udstyr og viden om turplanlægning. Vi har base på en gammel norsk fjeldstue og starter med undervisning i skiteknik så alle bliver fortrolige med fjeldskiene hvorefter vi bevæger os ud på længere ture på fjeldet inklusiv en overnatning i telt eller shelter.

Turen går til Kvam Fjell syd for Rondane nationalpark som er et let kuperet terræn med masser af gran-, fyr- og birkeskov, samt højfjeld. Terrænet er generelt blødt og rullende, og det er nemt at færdes i. Efter turen har du fået ny viden om fjeldsikkerhed, turplanlægning, termoregulering og orientering, så du trygt kan begive dig ud på nye eventyr på egen hånd.

Turen er for dig, der er vild med vinter, men du behøver ingen erfaring med at gå på ski for at komme med. Du skal dog være vant til at være fysisk aktiv og kunne gå med rygsæk i kuperet terræn. Der vil komme vrid i forbindelse med fald i det ujævne terræn så du skal ikke have gamle skader i knæ og fødder som nemt går op igen.

Information

Antal pladser: Maks 8 deltagere.
Transport: Vi kører samlet i minibus fra Københavns lufthavn til Kvam Fjell i Norge. Turen tager ca. 11 timer incl. pauser.
Afgang: Vi mødes søndag d. 28 januar kl. 0900 ved Københavns lufthavn. nærmere info om køreturen tilgår.
Hjemkomst: Samme sted lørdag d. 3 februar kl. ca. 1800.

Program

Søndag: Afrejse fra København
Mandag: Skiteknik og gennemgang af udstyr og mad
Tirsdag: Skiteknik, teori om sikkerhed og skred
Onsdag: Skirutinering og turplanlægning
Torsdag: Tur på fjeldet og overnatning i telt eller shelter
Fredag: Hjemkomst fra tur og afslutningsmiddag
Lørdag: Hjemrejse meget tidligt om morgenen

Udstyr

Veteranstøtten sørger for ski, stave og skistøvler + alt mad på turen. Du skal selv medbringe eget friluftstøj, sovepose, liggeunderlag og rygsæk. Pakkeliste tilgår.

Pris

Der er en egenbetaling pr. veteran på 1000 kr.

 

Hvis du af anden årsag har brug for at komme i kontakt med Friluftsudvalget er det på: friluftsliv@veteranstotten.dk

Aktuelt

Invitation til markering af NATO-dagen (8. april)

I år kan Danmark d. 4. april fejre 77 års medlemskab af NATO I den anledning markerer Danmarks Veteraner traditionen tro NATO-dagen den 8. april med parade og medaljeoverrækkelse. Datoen er grundet påsken flyttet til den 8. april.  Alle er velkommen til at deltage i...

Vinterfjeldtur med Veteranstøtten 2026

I uge 6 har Veteranstøttens friluftsudvalg haft en flok veteraner i Høvringen i Norge. Høvringen er en naturskøn fjeldlandsby i Norge, beliggende ca. 1.000 meter over havet ved indgangen til Rondane nationalpark. Som også er Norges første nationalpark. Temperaturen lå...

Vil du med på motorcykeltur til Nordtyskland?

Danmarks Veteraners MC Klub inviterer veteraner og pårørende på motorcykeltur til Nordtyskland.   Fredag den 5. Juni om morgenen mødes vi i Tinglev og kører sammen til Tyskland. Vi overnatter på et idyllisk hotel syd for Hamborg, og derfra skal vi blandt andet...

Padel for veteraner og pårørende i Slagelse

Veteranstøttens idrætsudvalg er klar med endnu en dag med padel for veteraner i Slagelse. Søndag d. 22/3- 2026 fra kl 10-14 vil vi tilbyde veteraner og pårørende en dag med padel i Slagelse. Dagen vil byde på lille introduktion til Padel spillet  samt en turnering .....

Pressemeddelelse: Flag ved den amerikanske ambassade

FOR ENGLISH - PLEASE SEE BELOW Pressemeddelelse fra Danmarks Veteraner Danmarks Veteraner har indgået en aftale med De Forenede Staters Ambassade, om at alle flagene foran Ambassaden fjernes torsdag den 5. februar kl. 16.00. Danmarks Veteraner appellerer til, at alle...

#NoWords T-shirt

Flere har spurgt og vi griber gerne chancen for at sikre flere midler til Akutpuljen. Danmarks Veteraner & Veteranstøtten har bedt Forsvarshistorien.dk om at stå for salget af #NoWords t-shirten, da de allerede har hele setuppet klar.  Ingen havde forventet den...

NoWords: Stilhed som svar – Formandens taler

I dag dannede København rammen om NoWords-manifestationen – en stille markering, hvor fraværet af ord og den larmende tavshed svarede på Trump-administrationens latterliggørelse og manglende viden om Danmarks indsats i de amerikanskledede missioner efter 9/11 2001....

FAQ i relation til #NoWords

Vi forsøger løbende at samle op på de mange spørgsmål, som I har stillet. Vi takker for opbakningen Påklædning & Medaljer Forsvaret har sendt retningslinjer ud for forsvarets ansatte vedr. uniform. Vi opfordrer til, at du bærer varmt og praktisk tøj og eventuelle...